Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. september 2006.
TeliaSoneras fremtid er usikker efter søn-dagens svenske valg. Vinder den borgerlige opposition, lurer et stort aktiesalg forude. Flere kapitalfonde hvæsser knivene for at gentage succesen fra overtagelsen af TDC.
Han er manden, hvis navn kan sende en kold rislen ned ad ryggen på direktørerne i nordiske børsnoterede selskaber. Christer Gardell, Sveriges kendteste "corporate raider", en investor, der som leder af kapitalfonden Cevian har fået øgenavnet "den finansielle skinhead" på grund af sin kontante, nogle ville sige brutale, fremfærd.
Øverst på Christer Gardells ønskeseddel står - ifølge svenske erhvervsmedier - en aktiepost i TeliaSonera, Nordens største teleselskab. Christer Gardell ønsker ikke at be- eller afkræfte planerne om et angreb på telegiganten, men siger han konstant har en liste på 25 mulige opkøbskandidater.
- Prøv at se på børsen. Den er jo i princippet ikke belånt, og jeg synes generelt ikke, at vurderingerne ser anstrengte ud, siger Christer Gardell.
Det er ikke kun Christer Gardell, der har fået øje på Telia. En halv snes store nordiske og internationale fonde har opkøbt aktier i selskabet de seneste måneder.
Flere af dem i håbet om, at en borgerlig valgsejr i søndagens rigsdagsvalg vil bane vejen for et salg af de 45 procent af selskabet, der ejes af den svenske stat.
- TeliaSonera ligger højt oppe på den borgerlige koalitions liste over selskaber, der skal sælges, siger Anders Berg, analytiker hos børsmægleren Evli Bank i Stockholm.
Der er mange grunde til, at TeliaSonera opfattes som en mulig godbid blandt kapitalfondene.
- TeliaSoneras ofte kritiserede ledelse, selskabets alt for stærke balance, de høje omkostninger, den lave vurdering på børsen og de mange datterselskaber med virksomheder, som ikke passer ind i helheden, gør selskabet til et perfekt mål for Christer Gardell, skriver Sveriges førende erhvervsavis Dagens Industri.
Den svenske investeringsbank SEB Enskilda peger på, at det statskontrollerede selskabs balance kan slankes med 46 milliarder svenske kroner, uden at det får negative konsekvenser for Telias drift.
En stor beholdning af hurtigt omsættelige aktiver er et afgørende plus for kapitalfonde, som typisk finansierer deres overtagelse af et selskab gennem en stor låntagning, og efterfølgende anvender selskabets likvider til at betale af på gælden. Denne tilgang kaldes en "leveraged buy out", eller LBO, i finansjargonen.
Det har utvivlsomt skærpet appetitten hos kapitalfondene, at en gruppe internationale fonde tidligere på året vandt kontrol over TDC ved at anvende netop denne metode.
- Det er da fuldt ud muligt, at man kunne forsøge en overtagelse af TeliaSonera gennem en LBO, siger Anders Berg.
- Men det er ikke givet, at det er en god forretning at købe hele selskabet, siger han.
Det vil også i udgangspunktet blive langt sværere at få has på Telia end på TDC. Som ejerskabsforholdene er skruet sammen, har de svenske og finske regeringer fortsat absolut kontrol. Det kan dog snart ændre sig. For hvis der kommer en borgerlig regering i Sverige efter rigsdagsvalget på søndag - og det tyder mange meningsmålinger på - ventes det, at den vil begynde at sælge ud af den statslige aktiepost.
- Det kan den ikke gøre på en dag, for det ville vælte aktiekursen. Det vil nok ske over et par år, vurderer Anders Berg.
En anden mulighed er, at den finske regering, der er en uentusiastisk mindretalsaktionær i teleselskabet, kan sælge yderligere ud. I 2004 reducerede finnerne således deres andel i selskabet til nu 13,7 procent fra tidligere 19,1 procent.
En reduktion i det statslige ejerskab i TeliaSonera falder godt i tråd med den generelle trend i den europæiske telebranche, påpeger Holger Smitt, der er analytiker i Sydbank.
- De statslige aktieposter bliver barberet ned mange steder. Det gælder for eksempel Deutsche Telekom, France Telecom og KPN, siger han.
For det nordiske telemarked kan nye ejermænd i Telia-
Sonera få mærkbare konsekvenser. TeliaSonera har et forretningsomfang, som gør selskabet til en nøglespiller i de fire store, nordiske lande. Men der er stadig et stykke vej, før koncernen har rystet sit noget konservative image af sig.
Her kan en reduktion i det statslige ejerskab være med til at skabe et mere strømlinet og aggressivt TeliaSonera.
- I et længere perspektiv er det positivt. Selskabet vil have bedre af mindre statslig indflydelse, siger Anders Berg.
I første omgang er det sandsynligt, at nye ejere vil fokusere på at slanke fastnetdelen i Sverige og Finland.
- Jeg tror, vi vil se yderligere strømlining og besparelsestiltag i den svenske og finske del af forretningen, vurderer Holger Smitt.
På længere sigt vil en mindre statslig rolle i selskabet åbne for, at Telia kan spille en mere aktiv rolle i en større europæisk omgruppering i telesektoren.
- Det vil føre til øgede spekulationer om TeliaSoneras langsigtede plads i den europæiske telekonsolidering, siger Holger Smitt.
Faktaboks:
De ejer TeliaSonera
TeliaSonera blev børsnoteret i juni 2000 under nærmest tumultagtige scener. Op mod en million svenskere købte aktier til 84 svenske kroner stykket. Det har ikke været nogen god forretning. I dag kan aktien nemlig fås for cirka 44 svenske kroner.
En svensk pølseret
Med en omsætning i 2005 på 70 milliarder kroner er TeliaSonera
Nordens største teleselskab.
Selskabets markedsværdi ligger på omkring 165 milliarder danske kroner - eller omkring fire gange så meget som TDC.
TeliaSonera er involveret i aktiviteter i mere end en halv snes lande, og er ofte blevet kritiseret for at gabe over for meget. Mindretalsandele i det tyrkiske mobilselskab Turkcell og i Megafon i Rusland har i særdeleshed voldt ledelsen hovedbrud.
Sidste år hentede TeliaSonera omkring 44 procent af sin omsætning i Sverige og knap 20 procent i Finland. Danmark bidrog med otte procent.
Koncernens mest lønsomme hjørne er den internationale mobilforretning, særligt i Øst- og Sydøsteuropa. I 2005 bidrog den med syv procent af omsætningen, men hele 28 procent af overskuddet.
Kilde: TeliaSonera
OriginalModTime: 14-09-2006 13:33:39
