Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. september 2006.
Nye teknologier giver mobilselskaber en mulighed for at tippe magtbalancen i tele-industrien til deres favør, men der bliver kamp til stregen mellem forskellige tilgange til integrationen af de faste og mobile net.
Når Telia i Danmark i dag begynder at sælge en samlet løsning for IP- og mobiltelefoni er det kun første forpostfægtning i et langt større slag, der skal afgøre, om det bliver mobilselskaberne eller operatørerne af de faste net, der kommer til at dominere i fremtidens teleindustri.
Telias nye Home Free-produkt, som bliver tilgængeligt i løbet af efteråret, anvender teknologien Unlicensed Mobile Access, eller UMA (se boks). Det muliggør roaming mellem det traditionelle mobile netværk og IP-telefoni leveret over en bredbåndsforbindelse, der er koblet op til et WiFi-hot-spot i hjemmet.
Produktet bliver fra Telias side solgt på, at man kan afskaffe fastnettelefonen, men beholde sit nummer, og samtidig få en besparelse på 20-25 procent på telefonregningen.
Det vides ikke med sikkerhed, hvor konkurrencedygtig UMA egentlig er. Det eneste større forsøg med UMA blev lanceret sidste år af det britiske teleselskab British Telecom (BT), men i modsætning til Home Free kører BT's Fusion primært over Bluetooth-standarden, som har væsentlig kortere rækkevidde end WiFi.
BT's Fusion når, ifølge britiske analytikere, ud til flere end 10.000 husstande, men der er endnu ikke et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om UMA kan blive en storsælger for mobilselskaberne.
- Det er fortsat en ganske ny teknologi, og den er ganske umoden, siger Carrie Pawsey, senioranalytiker hos de britiske telekonsulenter Ovum, til Computerworld.
UMA giver i princippet mobilselskaberne en ny mulighed for at udfordre fastnetoperatørerne i deres allerhelligste -hjemmet.
- Det er første gang vi for alvor kan føre det trådløse ind i hjemmet til en pris, der kan konkurrere med fastnettelefonien og IP-telefonien, siger Kenneth Karlberg, øverste direktør for Telia i Norden og Baltikum.
I det danske fastnetmarked er Telia stadig en af underhundene, så selskabet har alt at vinde ved at lancere UMA.
- Det er et meget spændende produkt i forhold til vores udfordrerrolle i Danmark, siger Jesper Brøckner, Telias danske direktør.
Tingene ser dog lidt anderledes ud i et nordisk perspektiv, for nok er Telia udfordreren i Danmark, men på den anden side af sundet sidder selskabet i en position som den TDC har her til lands.
- Det er klart, at Telias produkt er et direkte angreb på TDC's fastnetforretning, og det bliver interessant at se, om den vil blive lanceret på tilsvarende vis i Telias hjemland Sverige, hvor der er en stor base af fastnetkunder, der skal beskyttes, siger Brian Troelsen, der kommerfra analysehuset IDC.
Telias ledelse mener ikke umiddelbart, at UMA og lignende produkter bliver en trussel mod selskabets dominans i Sverige.
- Vi fremskynder ganske vist afgangen fra det faste net. Til gengæld fanger vi så abonnenterne i Telia-løsninger, siger Kenneth Karlberg.
UMA og andre former for såkaldt Fixed Mobile Convergence, eller FMC, skaber allerede konflikter inden for de etablerede, integrerede operatører, fordi sådanne tjenester kan kannibalisere indtægter både på fastnettet og på mobilsiden - for eksempel, når mobiltrafikken går fra GSM-nettet over på de billige WiFi-hot- spots.
Spørgsmålet er, om FMC-løsninger skal struktureres og markedsføres, så de så længe som muligt beskytter selskabernes meget givtige forretning på fastnetområdet, eller man skal sætte alle sejl til for at trække kunderne over på en mobil platform.
- Det er et stort spørgsmål, en stor konflikt. Det er en kamp, som vil fortsætte indenfor de integrerede operatører i lang tid fremover, siger Carrie Pawsey fra Ovum.
Blandt europæiske teleselskaber, der forventes at lancere UMA i år, er Orange og
Telecom Italia.
UMA's kritikere peger på en række svagheder i den nye teknologi, herunder, at den ikke umiddelbart lader sig integrere med IP-baserede virksomhedsløsninger og således mest har relevans i privatmarkedet og for helt små virksomheder med et par ansatte.
Endnu mere problematisk er det, at der i dag kun findes ganske få telefoner, som understøtter UMA. Telia kan således i første omgang kun tilbyde sine kunder én telefon, en Samsung P200.
- Det store problem for alle, der lancerer et UMA-tilbud, er manglen på brugbare terminaler, siger Carrie Pawsey.
UMA vil heller ikke få konvergensmarkedet for sig selv. Der er flere konkurrerende teknologier, hvor den mest omtalte er IP Multimedia Subsystem, eller IMS, der i modsætning til UMA er fuldt ud IP-baseret. IMS er dog ikke en grydeklar teknologi, og vurderingerne af, hvor længe det vil vare, før IMS kan tages i anvendelse, varierer fra et par år til op mod 10 år.
- Det, der findes lige nu, er UMA. Og vi har lidt travlt, siger Kenneth Karlberg.
- Måske kommer der noget bedre om to eller tre eller fire år. Så vil vi overveje det.
Faktabokse:
Kan UMA undergrave 3G?
Telias nye Home Free produkt tilbyder kun roaming mellem GSM og et enkelt WiFi-hot-spot i hjemmet. Men på længere sigt giver UMA-teknologien også mulighed for at telefoner automatisk kan koble sig op på andre hot-spots ude i byen. I takt med at WiFi får bedre dækning - for eksempel i form af city wide networks - kan det blive en
alvorlig konkurrent til traditionel mobiltelefoni.
Men det er mobilselskaberne ikke umiddelbart så begejstrede for, da det vil stjæle trafik fra deres eksisterende, dyre net. Særligt kritisk kan det blive for de opreklamerede 3G-net, der langt fra har retfærdiggjort de cirka 800 milliarder kroner, som teleselskaberne postede i licenser omkring årtusindeskiftet.
- Når UMA i næste omgang bliver integreret med hot-spots, så bliver det endnu sværere at se modellen for 3G som en selvstændig teknologi, siger Brian Troelsen fra analysehuset IDC.
UMA, IMS, SIP
Konvergensen mellem IP-telefonien og det mobile net har givet telefolk med hang til akronymer mulighed for at skabe en række nye,
sjove forkortelser.
Unlicensed Mobile Access, eller UMA, er en teknologi, der muliggør roaming mellem GSM-mobilnettet og net, der anvender ulicenseret frekvensspektrum, for eksempel Bluetooth, eller 802.11, også kendt som WiFi.
UMA fik i april 2005 grønt lys fra 3GPP, en global gruppe, der koordinerer standarder på mobilområdet. Siden har en række teleselskaber arbejdet på at udvikle UMA-tjenester.
En konkurrerende konvergensteknologi, IP Multimedia Subsystem, eller IMS, tilbyder en mere avanceret netværksarkitektur, hvor alle access teknologier - både mobile og faste - knyttes sammen på en enkelt IP-platform. Specifikationerne for IMS er udarbejdet af 3GPP, men der er fortsat langt til en lancering af egentlige kommercielle produkter, der anvender IMS.
- Man regner med, at IMS-terminalerne får deres gennembrud omkring 2012, siger teleanalytikeren John Strand.
Et muligt mellemstadie er telefoner, der anvender Session Initiation Protocol, eller SIP, en af de protokoller, der ligger under IP-telefonien. Et af problemerne med SIP på mobilområdet er dog, at protokollen ikke endnu giver mulighed for såkaldt seamless handover. Man risikerer derfor, at samtalen bliver afbrudt, hver gang man bevæger sig fra GSM-nettet til et WiFi-hot spot.
- Seamless handover på SIP ligger omkring 18 måneder ude i fremtiden, vurderer Carrie Pawsey fra telekonsulenterne Ovum.
Billedtekster:
KRIG UMA har givet mobilselskaberne mulighed for at udfordre fastnetoperatørerne i hjemmet. Det er meget spændende i forhold til vores udfordrerrolle i Danmark, siger Jesper Brøckner, Telias danske direktør.
Foto: Hans Juhl
Attraktivt Roaming med WiFi-hot spots overalt vil gøre produkterne meget mere attraktive for slutbrugerne, påpeger senioranalytiker Carrie Pawsey hos de britiske telekonsulenter Ovum.
OriginalModTime: 31-08-2006 15:22:44
