Internettet overtager danskernes hverdag

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. august 2006.


Internettet er det nye folkemedie. Langt flere danskere foretrækker nettet frem for tv, viser nye tal. Flere menneskelige relationer vil foregå over nettet i fremtiden, mener eksperter. Det kan forandre sociale mønstre.

Hjemmets traditionelle husalter - fjernsynet - har mistet førstepladsen som danskernes foretrukne medie. I stedet har internettet solidt indtaget status som hjemmets vigtigste medie, viser en meningsmåling foretaget for Computerworld af analyseinstituttet Userneeds.
Internettet boner ud som de adspurgtes favorit. Når de skal fortælle, hvilke medier der er de vigtigste, peger 86 pct. på nettet. Herefter følger pc og mobiltelefon. Mens fjernsynet kommer ind på en fjerdeplads med 55 pct. Og den udvikling vil accelerere yderligere, som mere af hverdagen vil foregå over nettet, mener eksperter.
- I dag har befolkningen udviklet en sofistikeret brug af medierne over internettet, siger Niels Ole Finnemann, professor og leder af Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet. Han peger på, at vi ikke længere tænker synderligt over, at vi er på internettet. I stedet går vi i banken, køber bøger, laver lektier, læser avisen eller taler med vennerne - at alt dette foregår over nettet som platform er ikke det vigtigste for brugerne.
- Vi kan let og upåfaldende trække en bred vifte af medier ind til os, siger Niels Ole Finnemann. Brugerne skal nemlig ikke gøre noget specielt, forstå koder eller andet teknisk for at bruge det. De klikker bare, siger han.
Ifølge det internationale analysehus Gartner Group er den samme udvikling på vej i en række andre lande, herunder Storbritannien. Bl.a. henvises der til helt unge brugere for at give et billede af de forandringer, som langsomt og umærkeligt vil ændre vores hverdag.
Stadigt flere sociale relationer vil foregå over nettet, ganske som når ungerne kommer hjem fra skole for at klikke sig på Arto, MySpace, Lunarstorm. For dem er det ligegyldigt, om de taler med en af kammeraterne i skolegården eller om det er en af venner i det digitale univers. At kontakten med vennerne på nettet kan gå på tværs af tidszoner og landegrænser er for dem en detalje.
- Deres verden foregår naturligt på nettet. Og teknologien er bare det, der gør denne udvikling mulig siger Stephen Prentice, vicedirektør i Gartner Group.

Og det forklarer den brede tendens i tallene fra Userneeds­- målingen, hvor godt en femtedel af de adspurgte bruger internettet mindst en gang i timen. Tallene viser dog også, at fjernsynet sammen med nettet er en daglig foreteelse. Men også her er der forandringer på vej, hvor tv'et går mod at blive det, der kører i baggrunden, mens man er på nettet eller måske vasker op.
Ifølge Stephen Prentice bevæger de mest aktive brugere sig i retning af at kreere deres egne indgange til nettet. For dem er det verden for længst forsvunden, hvor de var nødt til at vente til klokken halv syv for at se nyheder på DR1. Eller musikprogram på radioen. Med få klik kan brugerne sætte sig ud over den ellers så rigide tv-programoversigter. En udvikling der vil skubbe flere af de "gamle" medier ud på nettet med et større grad af tag-selv-element for at imødekomme den udvikling.
Udviklingen peger også i retningen af nye apparater, der kombinerer flere forskellige funktioner, mener Niels Ole Finnemann. En mobiltelefon kan man forestille sig som en platform til at kommunikere på andre måder end lige tale os sms.
Som verdens største producent af mobiltelefoner har Nokia i løbet af de sidste par år lanceret en stribe mere eller mindre vellykkede aggregater, der har forsøgt at gå i den retning. Blandt andet den mobile spillemobil N-Gage, der ikke kom i nærheden af at true andre håndholdte spillemaskiner.
Som et nyt skud på den digitale stamme lancerer japanske Sony nu apparatet Mylo, der i udseende mest minder som Playstation Portable (PSP). Mylo er designet til at maile, chatte og sende musik og levende billeder over 802.11b trådløse forbindelser. Sony har allieret sig med blandt andet Skype, Yahoo og Google til at levere den slags services over Mylo. Om lige Mylo vil ramme rigtigt i målgruppen har vi endnu til gode at se, men ifølge Niels Ole Finnemann er det ikke utænkeligt at vi kommer til at se flere af den type skræddersyede maskiner.
- Vi kan ikke sige, hvordan det bliver om ti år, siger Niels Ole Finnemann. Han peger på, at et karakteristika dog synes være sikkert: At det ofte de uventede tiltag, der kommer til at slå igennem i et landskab, hvor konkurrencen om brugernes gunst er meget hård.

OriginalModTime: 18-08-2006 08:57:50




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere