EU klar til nyt livtag med telegiganter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. august 2006.


Blink med øjnene, og det er som om intet har ændret sig. I den Europæiske Unions 25 medlemslande sidder de tidligere telemonopoler - som TDC i Danmark og TeliaSonera i Sverige og Finland - fortsat tungt på den centrale infrastruktur, kobbernetværket og dominerer stort set alle kommunikationsmarkeder.
- Det er uheldigt, at vi ser, at de gamle selskaber fortsat vinder, siger Bernt Stubbe Østergaard, research director hos konsulentfirmaet Current Analysis.
Ti år efter, at EU for alvor skød gang i liberaliseringen på teleområdet, er det blevet tid til at gøre regnebrættet op. Anledningen er, at Unionen netop er gået i gang med at opdatere en central del af sit omfattende regelsæt på området, den såkaldte teledirektivpakke.

Der er alvorlige anmærkninger i karakterbogen både, hvad angår de gamle monopolers rolle og den uens udvikling af de europæiske markeder, der gør det vanskeligt for selskaber at tilbyde paneuropæiske tjenester.
Men bredt set er bedømmelsen blandt telefolk og analytikere, at liberaliseringen har stået sin prøve. Det afgørende fremskridt, siden processen for alvor tog fart i 1990erne, er monopolbruddet på fastnetområdet, også kaldet unbundling.
- Unbundlingen har taget ufattelig lang tid om at komme i gang. Men den ér i gang, siger Bernt Stubbe Østergaard.
Det betyder, at der i dag er fungerende konkurrence både på mobilnettet og de faste net. En selvfølge kan man mene. Men for 10 år siden, da EU begyndte liberaliseringen, var telekommunikationen helt domineret af de nationale, statslige monopoler. Særligt på mobilsiden, men også i bredbåndsmarkederne, har nye, private selskaber støt vundet markedsandele.
- I gennemsnit kommer omkring halvdelen af omsætningen i de elektroniske kommunikationsmarkeder i Europa fra nye deltagere i markedet, siger EU's kommissær for it- og medieområdet, Viviane Reding.
Forbrugerne har også høstet betydelige gevinster fra en kombination af teknologisk udvikling og øget konkurrence. Ifølge tal fra Kommissionen er et 10 minutter langt opkald inden for EU i snit 74 procent billigere i dag end for bare fem år siden.
Spørgsmålet er nu, om reformatorerne på teleområdet er ved at have sejret sig ihjel? For selvom kommissær Viviane Reding har markeret sig som fortaler for et modspil mod de store netværksoperatører, så er Kommissionens første udspil til en opdatering af telereglerne defensivt, hvad angår at presse de etablerede spillere.

OriginalModTime: 17-08-2006 14:58:06




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere