Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. august 2006.
Det er en udbredt opfattelse, at Danmark ligger i verdenseliten, når det kommer til digital forvaltning. Gang på gang ligger vi i top, når internationale ranglister måler, hvem der er bedst til at bruge informationsteknologi i den offentlige sektors tjeneste.
Derfor er det en stor skam, at det glinsende image ikke er meget andet end et særdeles dyrt betalt glansbillede.
Sandheden er, at de mange milliarder kroner og titusinder af mandetimer, som er brugt på it-udstyr og it-projekter, stort set ingen værdi leverer til hverken borgerne eller virksomhederne. Altså de interessenter, som den offentlige sektor betjener.
Det er den overraskende - og ganske rystende - konklusion på en analyse af det offentlige Danmarks digitalisering, som NNIT - det tidligere Novo Nordisk IT - har gennemført i samarbejde med Computerworld.
Ifølge rapporten "Public Digital Governance 2006" (se siderne 16 - 19) vurderer de danske kommuner og statslige styrelser og departementer selv, at kun tre procent af de virksomheder og offentlige partnere, de samarbejder med, sparer penge på digital kommunikation, mens beskedne 16 procent af borgerne opnår hurtigere sagsbehandling.
Dette udbytte står i skærende kontrast til videnskabsministerens it-politiske redegørelse fra i år, hvor det fremgår, at 41 procent af borgerne og 87 procent af virksomhederne i 2005 kommunikerede digitalt med den offentlige sektor via internettet.
Den nedslående konklusion er, at selv om vi har et af verdens mest udbyggede it-infrastrukturer og politisk mest ambitiøse it-strategier, så får "kunderne" stort set intet ud af det.
Det er helt og aldeles uacceptabelt.
Regeringen har kanaliseret milliarder af danske skattekroner til en ambitiøs digitalisering af det offentlige bureaukrati. Det har ført til flotte it-statistikker, men et nærmest ikke-eksisterende udbytte til de borgere og virksomheder, der har betalt regningen.
Forstemmende nok ser det ud til, at det er et svagt ledelsesmæssigt engagement blandt kommunaldirektører og andre offentlige topledere i digitaliseringen, som er hovedårsagen til de manglende resultater. Ifølge "Public Digital Governance 2006" har alt for mange offentlige topledere overladt digitaliseringen til it-afdelingerne, som blot har sat strøm til papiret, mens forretningsudviklerne står på sidelinjen, medarbejdernes digitale kompetencer er forsømt, og hverken borgerne eller virksomhederne er i fokus for satsningerne.
Der er et klart behov for, at politikerne skaber et langt stærkere incitament blandt de offentlige ledere til at realisere de politiske visioner om en digital forvaltning, der leverer bedre, hurtigere og billigere service til borgerne og virksomhederne.
Der er heldigvis undtagelser. Kortlægningen af de danske digitaliseringsmestre afdækker også, hvem de bedste er. Her kommer SKAT ud som Danmarks suveræne digitale forvaltningsmester med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som bedst blandt styrelserne og Gentofte som landets kommunale digitaliseringsmester. Der er ikke alene grund til at ønske dem tillykke - der er god grund til at studere grundigt, hvad disse digitale frontløbere har gjort anderledes.
Det gælder ikke mindst i IT- og Telestyrelsen, som end ikke figurer på top 10 over de mest digitaliserede styrelser.
OriginalModTime: 14-08-2006 13:42:52
