Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. juni 2006.
Flere investeringer, bedre koordination og mindre bureaukrati er nøglen til at udbygge Danmarks positioner inden for mobil og trådløs kommunikation,
siger en ny rapport. Inspirationen skal blandt andet hentes i finsk forskning og innovation.
Danmark har et mobilt forsknings- og udviklingsmiljø i international topklasse, men det kræver målrettede investeringer og et opgør med offentlig kassetænkning at sikre væksten på området, lyder det i en ny rapport fra en gruppe af branchefolk og eksperter.
Gruppen, der er nedsat i forbindelse med et såkaldt teknologisk fremsyn bestilt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, fremlægger i dag en række detaljerede anbefalinger, der skal styrke den danske milliardindustri på området.
Blandt forslagene er en markant oprustning af de offentlige forskningsbevillinger, etableringen af en national enhed for mobil forskning og innovation samt øget samarbejde mellem de nordiske lande, der har globale spidskompetencer på området.
Hvis man formår at sikre de danske styrkepositioner inden for mobil og trådløs kommunikation, kan det få stor betydning for samfundsøkonomien, påpeger gruppen. Der arbejder mere end 12.000 i branchen, og med en årlig værditilvækst på hele 912.000 kroner per ansat er telekommunikationsindustrien den mest lukrative sektor inden for it-området.
- Branchen er et meget stærkt hjørne af det danske vidensamfund, siger Karsten Vandrup, forskningschef i Nokia Danmark og formand for styregruppen i det teknologiske fremsyn.
Rapporten fra styregruppen påpeger, at det danske mobile og trådløse forskningsmiljø virkelig er i verdensklasse. En benchmarking foretaget af den finske ekspertgruppe VTT viser, at dansk forskning på området er mindst lige så stærk som den svenske og finske.
Det giver Danmark en meget god mulighed for at blande sig, når de globale spillere på området skal placere deres investeringer, men det vil kræve en række offensive tiltag at sikre styrkepositionerne på længere sigt, siger Karsten Vandrup.
Centralt i rapporten fra styregruppen står ideen om at skabe et fælles nationalt forsknings-, uddannelses- og innovationscenter efter en model, der har været afprøvet med succes i Finland.
Det vil i så tilfælde være den første store satsning på målrettet at udvikle styrkerne i den danske mobilindustri med vægt på at bringe forskning og innovation sammen.
Dette ambitiøse projekt skal bakkes op af en bevilling på mindst 50 millioner om året over en tiårig periode, foreslår gruppen, hvis anbefalinger vil komme til debat på konferencen "På bølgelængde" i København på onsdag.
Ifølge en kortlægning i rapporten er den mobile sektor i Danmark en milliardindustri, der består af omkring 200 såkaldte ‘technology providers,' herunder mobiloperatører, producenter af terminaler, infrastruktur og sensorer samt indholdsleverandører.
En stor del af disse arbejder i små og mellemstore danskejede virksomheder, men der er også internationale giganter repræsenteret.
- Nokia har knap 1.500 medarbejdere her, og Motorola 300-400. Her snakker vi om store miljøer, som vi skal fastholde og prøve at udvikle, siger Knud Erik Skouby, direktør for Center for Information and Communication Technologies på DTU. Skouby har også deltaget i styregruppens arbejde.
Tilstedeværelsen af så prominente internationale aktører er ganske vist et tegn på styrken i dansk forskning, men i en branche, hvor den globale konkurrence er intens, skal der ikke meget til for at vindene vender.
- Vi har flere store internationale udviklingsafdelinger placeret her i landet. Det er selvfølgelig godt, men det er også volatilt, fordi virksomhederne kan skille sig af med dem, hvis de vil, påpeger Knud Erik Skouby.
De danske kompetencer er generelt i top, men man finder en markant skævhed i finansieringen af forskningen på området, hvilket kan være med til at handicappe Danmark i konkurrencen med andre lande. Af de store summer, der investeres i mobil forskning, kommer mere end 9 ud af 10 kroner nemlig fra industrien selv.
Private virksomheder investerer årligt over 1,5 milliarder i mobil forskning og udvikling, mens der kun bruges godt 70 millioner offentlige forskningskroner på området, ifølge rapporten.
Mobil og trådløs kommunikation er generelt ikke prioriteret højt i forhold til andre teknologiske forskningsområder. En analyse af en række offentlige tiltag, der skal stimulere højteknologisk forskning, viser således, at kun omkring ni procent af forskningskronerne tilflyder det mobile område.
- I forhold til størrelsen på den mobile industri i Danmark må vi konstatere, at vi får en mindre del af kagen, hvad angår forskningskroner, siger Karsten Vandrup.
På forskningsområdet er det ikke kun et spørgsmål om midler, men også om at øge systemets evne til at tage nye teknologiske udfordringer op.
- Det er ofte et krav, at man har ti års track record på et givent felt, men her i vores industri udvikler tingene sig så hurtigt, at området måske ofte kun har eksisteret halvandet år, siger Karsten Vandrup.
I det hele taget stiller den lynhurtige udvikling af nye mobile teknologier store krav, som det offentlige system ikke altid kan honorere.
- Vi er ofte meget sent ude, når det drejer sig om at godkende ny teknologi. Det gælder for eksempel standarder for mikrobetalinger eller digitalt mobilt tv, siger han.
- Vi må diskutere, hvad vi skal gøre, når en ny teknologi kommer flyvende forbi med stor fart. Hvordan vi kan fange den, før den flyver forbi vores lille land?
Specifikt inden for uddannelse og forskning efterlyses en højere grad af koordination mellem initiativerne på det mobile og trådløse område på tværs af institutioner.
- Vi kunne godt nogle gange samle kræfterne forskningsmiljøerne imellem og lave nogle større tværgående projekter, siger Jan Damsgaard, professor på Institut for Informatik ved Copenhagen Business School. Han er en førende ekspert i e-handel på mobile platforme.
Inden for uddannelsessektoren er der også meget at rive i, både i forhold til at nedbryde barriererne mellem de enkelte offentlige institutioner, og mellem uddannelserne og erhvervslivet.
- Historisk set har industrien og uddannelsesinstitutionerne været utroligt dårlige til at samarbejde, vurderer telekonsulenten John Strand fra Strand Consult.
Styregruppen foreslår her, at det mobile forsknings- og innovationscenter skal samordne de eksisterende tilbud, så studerende på områder nemmere kan kombinere forskellige discipliner på tværs af de eksisterende uddannelsesinstitutioner.
- På uddannelsesområdet ville vi gerne have, at man samtænker tingene. Der er mange rigtig gode uddannelsestilbud, men det er svært at få den nødvendige synergi i uddannelserne. Det bliver til et kursus her og en halv bachelor der, siger Karsten Vandrup.
Der er også et udbredt ønske i branchen om en opprioritering af de aspekter i uddannelserne, som sigter på at omsætte opfindelser til egentlig markedsorienteret innovation.
- Der er ikke nok, at vi får en masse nye ingeniører, der kan en masse teknik. De skal også vide, hvordan det omsættes til penge, siger Klaus Ahlbeck, direktør hos den nordjyske televirksomhed RTX Telecom.
- Det er afgørende at de nye ingeniører tænker i forretning, ikke kun i fagdiscipliner, siger han.
Boks:
Mobile styrkepositioner
Styregruppen for det teknologiske fremsyn har koncentreret sig om tre fokusområder, hvor den ser stærke forretningsmæssige muligheder for danske virksomheder: Mobil underholdning, mobil og trådløs kommunikation på sundhedsområdet og mobil kommunikation inden for byggeriet.
Karsten Vandrup, formand for styregruppen, peger i særdeleshed på mulighederne inden for sundhedsområdet, hvor to kompetenceklynger kan mødes:
- Vi er meget stærke både på bio-medical og trådløs kommunikation. Det kan blive et af de stærkeste vækstområder de næste fem år. Jeg har talt med flere store venturefonde, der er meget interesserede i dette felt, siger han.
Men et stort potentiale er ikke nok. Der skal også være viljen til at gribe det, og her vurderer styregruppen, at tingene halter, blandt andet når det drejer sig om at udvikle danskproduceret underholdning til mobile platforme.
Omsætningen på mobile indholdstjenester i Danmark lå således på blot omkring 250 millioner sidste år, mens den i Norge - et lidt mindre marked rent befolkningsmæssigt - var mere end fire gange så stor.
Fremsynets styregruppe advarer om, at teleoperatørerne og de såkaldte ‘content aggregators' - firmaer, der tilbyder en teknologisk gateway fra indholdsproducent til forbruger - klemmer producenterne, hvilket kan kvæle væksten på attraktive områder som udvikling af mobilspil og mobil-tv.
- På længere sigt kan dette medføre en situation, hvor nye investeringer i relation til udvikling af indhold kanaliseres væk fra Danmark til mere lukrative markeder i Europa, og at Danmark hermed går glip af en stor erhvervs- og samfundsmæssig gevinst, lyder det i et notat fra gruppen.
pfl
Billedtekst:
I FARTEN - Vi må diskutere, hvad vi skal gøre, når en ny teknologi kommer flyvende forbi med stor fart. Hvordan kan vi fange den, før den flyver forbi vores lille land, spørger Karsten Vandrup, Nokia, der formand for styregruppen bag rapporten.
Boks:
De opfindsomme finner
I rapporten foreslås det, at et dansk center for mobil forskning, uddannelse og innovation skal baseres på en model, der har været anvendt med succes i Finland.
Finland har de seneste to årtier tilkæmpet sig en position som innovations-stormagt ved hjælp af en styret statslig indsats i nært parløb med private firmaer.
- I Finland er man meget strategisk orienteret med hensyn til forskningen. På den måde sikrer man, at det bliver til strategiske investeringer og ikke bare subsidier, siger Karsten Vandrup.
Det finske agentur for teknologi og innovation, TEKES, har et årligt budget på cirka tre milliarder kroner. Agenturet kører i øjeblikket omkring 25 såkaldte teknologiske programmer - typisk et femårigt forløb, der fokuserer på et bestemt felt og kan involvere op til 70-80 forskellige firmaer og forskningsteam.
Blandt TEKES' projekter på teknologiområdet er, for eksempel, et forskningsprogram om avancerede mobile tjenester - VAMOS - der forventes at tiltrække 1,5 milliarder kroner i støtte fra offentlige og private midler frem til 2010.
Tekes bidrager kun med en del af forskningsmidlerne - sjældent mere end halvdelen - mens resten overvejende kommer fra private kilder. Tilgangen er mere forretningsmæssigt robust end man typisk møder det i en dansk sammenhæng.
- I Finland beregner man for eksempel return on investment på sine forskningsinvesteringer. Det kunne man aldrig finde på i Danmark, siger Karsten Vandrup.
Det finske videnskabsakademi og TEKES finansierer også en række såkaldte ‘Centre of excellence'-enheder, der centraliserer forsknings- og innovationsindsatsen på et konkret område. Frem til 2007 giver finnerne støtte til omkring 40 sådanne centre, som hver har mellem 20 og 200 medarbejdere.
Men selvom der er vigtig inspiration at hente i Finland, så kan man ikke bevidstløst overføre erfaringerne til en dansk sammenhæng. For mens den finske succes på mobilområdet i høj grad har været drevet af industri-lokomotivet Nokia, så består den danske mobile klynge primært af mindre og mellemstore virksomheder.
- Jeg tror ikke på lokomotiv-tanken længere, siger Klaus Ahlbeck, direktør hos nordjyske RTX Telecom.
- Vi har ikke størrelsen til det. Vi kan ikke bygge den kritiske masse op.
Tværtimod kan Danmark vinde på øget specialisering, der også kan involvere andet end investeringer i snævert teknisk forskning.
- Vi burde satse flere kræfter på de kommercielle og serviceorienterede aspekter af mobilkommunikationen, siger Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School.pfl
OriginalModTime: 08-06-2006 14:47:11
