Ny Canon-skarpskyder med inspiration fra iPod

Efteråret nærmer sig, og Canon har netop vist sin nyeste kamerakollektion frem, der matcher din varme inderlomme. En af de nye Ixus-modeller har ladet sig inspirere af Apples iPod. Se hvad det betyder her.

Hvert halve år spytter Canon en ny samling kompaktkameraer ud i butikkerne, og i år er ingen undtagelse - finanskrise eller ej.

En af de mest interessante modeller er fra Ixus-familien og hedder Ixus 200 IS.

Kameraet udmærker sig ved at være den første i sin familie med en skærm, der er trykfølsom, og der er ingen tvivl om, at Canon har ladet sig inspirere af Apples iPod.

Du kan nemlig på samme måde bladre gennem dine fotos ved at lade fingeren glide hen over skærmen. Vi fik lov at prøve kameraet kort i går, og umiddelbart virkede de trykfølsomme egenskaber udmærket.

Når der skal tages billeder, kan du eksempelvis blot klikke på noget, der optræder på den tre tommer store LCD-skærm. Herefter vil Ixus 200 fokusere på netop det, inden billedet tages.

Ud over den trykfølsomme skærm er Canons nyeste Ixus-model udstyret med fem gange optisk zoom, der begynder ved 24mm og slutter ved 120mm.

Det er den første Ixus-model, der har et vidvinkel objektiv på 24mm, og det betyder, at du får meget med i billedet, hvis du ikke zoomer. Vidvinklen er især praktisk til fotografering af arkitektur og landskaber.

Billederne har en størrelse på 12 megapixel, og kameraet er ude i butikkerne i begyndelsen af september. Prisen er 2.899 kroner.

Vi håber at have en test klar af kameraet i løbet af efteråret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere