Begrænset effekt af virtualisering af processorer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 7. april 2006.


CPU-understøttelse af virtuelle maskiner løser et ikke-eksisterende problem.
Derimod vil hurtigere drivere betyde hurtigere
virtuelle maskiner.

Signalværdien af, at Intel og AMD vil understøtte virtualisering direkte i deres chips, er stor. Men den praktiske værdi er foreløbig begrænset.
Det oplyser Richard Garsthagen, der er europæisk direktør for teknisk marketing i softwarehuset VMware.
Intel understøtter i dag virtualisering i form af teknologien Virtualization Technology (VT), som indgår i hovedparten af firmaets nyere x86-chips. Senere i år bliver den også indbygget i Itanium. AMD's udspil, Pacifica, er endnu ikke på gaden.
- Da vi begyndte at udvikle vores software til virtualisering, skrev vi den til x86-arkitekturen. Men den er ikke beregnet til at køre den type opgaver. Det fremgår af, at et operativsystem gerne skal have adgang til at køre i den såkaldte ring 0, hvor det har fuld kontrol over processoren. Det kan vi ikke tillade, da vi skal kunne styre flere virtuelle maskiner samtidig på samme processor, forklarer Richard Garsthagen.
Løsningen blev, at VMwares software opfanger alle kald til processorens ring 0, kontrollerer dem og sender dem videre, når det passer ind i det samlede system. Dette ekstra oversættelsesniveau indfører en vis forsinkelse i afviklingen.
- VT ændrer på styringen af, hvilke opgaver der kører samtidig. På den måde kan vi give en virtuel maskine direkte adgang til ring 0, idet vores overvågningssystem samtidig har adgang og kan bryde ind, hvis den virtuelle maskine laver rav i den. Så går den enkelte virtuelle maskine ned, men andre virtuelle maskiner på computeren kører videre, siger Richard Garsthagen.
Han oplyser, at VMware har udført test af, hvad VT betyder for ydeevnen. I nogle tilfælde blev de virtuelle maskiner lidt hurtigere, i andre blev de langsommere.
- Man skal huske, at dette er første generation af VT. Senere udgaver vil helt sikkert få bedre ydeevne. Men når det er sagt, så er processorkraft ikke problemet, når vi taler virtuelle maskiner, påpeger han.
Det fremgår af, at mange brugere af virtuelle servere samler ti til tyve virtuelle maskiner på en enkelt fysisk server.

Han venter sig til gengæld en del af et andet udviklingsprogram. Det går ud på at skrive hurtigere virtuelle drivere til blandt andet netværkskort og lagringsmedier. En virtuel maskine kan kommunikere med netværk via en virtuel netværksdriver. Men ydeevnen kan forbedres, hvis den virtuelle netværksdriver kan kommunikere direkte med det fysiske netkort i maskinen.
Til at fremme den udvikling har VMware startet programmet Community Source. Her kan samarbejdspartnere gratis få adgang til kildekoden til VMware ESX Server. Blandt deltagerne er Qlogic og Emulex, der er blandt de store leverandører af Fibre Channel-kort til opkobling til Storage Area Networks (SAN).
- De første drivere kommer nok på markedet om fire-fem måneder. Så er det muligt, at en virtuel maskine faktisk bliver hurtigere end en fysisk server, siger han.

Firmaets flagskib er netop VMware ESX Server, der kommer i version 3 i dette kvartal. Blandt nyhederne her er muligheden for at automatisere opgaven med at flytte virtuelle servere rundt mellem fysiske servere. Det bliver således muligt at indstille systemet til automatisk at flytte andre virtuelle servere væk fra en server, når en enkelt virtuel server kræver flere ressourcer.
En anden fremtidsmulighed bliver VMware Consolidated Backup. Det er en metode til sikkerhedskopiering, der foregår uden for den virtuelle maskine.
Ellers venter Richard Garsthagen sig meget af et begreb, han kalder virtuelle apparater (virtual appliances). Det er færdigpakkede virtuelle maskiner, der er udstyret med software, som sætter dem i stand til at løse en bestemt opgave.
For eksempel kan man hente færdiginstallerede udgaver af databaser fra Oracle og IBM. På den måde kan man afprøve programmerne uden at skulle igennem komplicerede installationsprocedurer. De virtuelle maskiner kan afvikles via programmet VM Player, som kan hentes gratis hos VMware. Firmaet har for nylig udskrevet en konkurrence om det bedste virtuelle apparat, hvor vinderen får 100.000 dollars.

Billedtekst:
- Om fire-fem måneder kommer de første virtuelle enhedsdrivere, der kan kommunikere direkte med den fysiske hardware. Så bliver virtuelle maskiner hurtigere, siger Richard Garsthagen fra VMware. Foto: Hans Juhl

OriginalModTime: 06-04-2006 16:05:25




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere