Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. marts 2006.
Virtuelle fællesskaber sniger sig langsomt og umærkeligt ind på websurferne. I dag er det helt naturligt at bruge internettet til at dyrke interesser og dele viden. Geografien smuldrer og erstattes af "nations of the mind", mener en fremtidsforsker.
Arto.dk. Dating.dk. Digte.dk. Og mange, mange flere. Nettet bugner at tilbud til mennesker, der gerne vil dyrke specialinteresser, mødes på en ny måde eller blot finde sjælevenner uafhængig at tid, rum og sted. De virtuelle fællesskaber - eller webcommunities, som de også kaldes - har særligt de senere år for alvor vundet indpas i vores måde at kommunikere med hinanden på. I dag har stort set ethvert dansk skolebarn med respekt for sig selv en profil på Arto.dk, ligesom der ikke længere ses skævt til dem, der har mødt deres partner via internettet.
Udviklingen repræsenterer et brud med den frygt, der for ikke ret mange år siden ofte blev udtrykt, efterhånden som internettet væltede ud i alle danske hjem. Bekymringen var, at internettet ville erstatte almindelig social kontakt og dermed øge graden af ensomhed og isolation. Men sådan har verden ikke udviklet sig, siger sociolog Stine Gotved, der har specialiseret sig i cybersociologi - en afart af sociologien, hun selv i vidt omfang har stået fadder til.
- Tidligere havde internettet en meget stor nyhedsværdi og blev betragtet som en revolution. Nu er det blevet en naturlig del af vores hverdag, og derfor flytter mange af de ting, vi i øvrigt foretager os, også ind på nettet, siger Stine Gotved.
Hun mener, at de mange virtuelle fællesskaber i virkeligheden slet ikke er særlig nyt. Det nye er, at geografien er mindre vigtig og at man i dag kan dyrke sine interesser med folk, men ellers aldrig ville have opdaget.
En undersøgelse, foretaget af det amerikanske institut, Pew Internet Project, der har til formål at analysere internettets betydning for amerikanernes hverdagsliv, undergravede for nyligt den klassiske bekymring om, at internet-brugeres evne til at begå sig socialt siver ud, fordi en stor del af den sociale kontakt flyttes over på det mere anonyme og uforpligtende internet. Undersøgelsen viste nemlig, at internetbrugere i gennemsnit har 37 mennesker, som de betragter som venner, mens ikke-internetbrugere kun kan prale af 30. Samtidig er internetbrugere også bedre til at trække på deres omgangskreds i perioder, hvor de har behov for øget social kontakt.
Ideen om internettet som social legeplads og forum for interesser - af og til særdeles snævre - er ikke ny. Blandt andet har sitet Beautifulpeople.com, hvor kun smukke mennesker har adgang, og hvor eksisterende medlemmer stemmer om ansøgerne er smukke nok, vakt debat. Men også i USA har netværkssites som Friendster.com, hvor brugerne kan taste venner ind og søge i venners vennekredse efter åndsfæller, tidligere oplevet en nærmest boomende interesse. Tilsvarende har enhver fan af IP-telefoni lagt vejen forbi det levende forum hos udbyderen Musimi, hvor ethvert aspekt af teknologien diskuteres. Surferens trang til sociale fællesskaber har også givet næring til det hastigt voksende viborgensiske firma Freeway, der næsten udelukkende beskæftiger sig med virtuelle fællesskaber - blandt andet i form af det berømte Dating.dk eller det lidt mindre kendte Danmarkbynight.dk, hvor festglade mennesker kan diskutere weekendens bytur og se billeder af sig selv.
- Teknologien har gjort det utrolig nemt for folk at søge social omgang med nogen, der har de samme interesser som de selv. I tidligere tider fandt man sit sociale liv i landsbyen, men nu mødes man uafhængigt af geografi i fællesskaber, hvor man dyrker det, der interesserer en, forklarer Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning.
Her holder man nøje øje med danskernes forbrug af internet, og Klaus Æ. Mogensen påpeger, at det ikke længere betragtes som nørdet at tilhøre de virtuelle fællesskaber, som eksempelvist Digte.dk, hvor amatørlyrikere kan offentliggøre arbejde, der ellers ville have plejet en eksistens i natbordsskuffen.
- Mennesket er et flokdyr, der har brug for at tilhøre fællesskaber, og mange af de fællesskaber, finder de i dag på nettet. Det betyder, at geografi bliver mindre vigtig, og brugere af et virtuelt fællesskab vil ofte føle et stærkere tilhørsforhold til dem, man føler deler en interesse, end til sit lokalsamfund, siger Klaus Æ. Mogensen.
Han pointerer, at det ikke nødvendigvis er negativt - det er blot en anden måde at omgå hinanden på. Han beskriver de virtuelle fællesskaber som en slags "Nations of the mind", fordi tilhørsforholdet til det nationale gradvist bliver mindre, mens folk i stigende grad vil identificere sig med interessefæller i den virtuelle verden, hvor der - ligesom i det omgivende samfund - ofte er selvstændige regler og kulturer.
Den stigende brug af nettet til social kontakt og debat om snævre interesser, betyder dog ikke, at folk isolerer sig og bliver asociale netsurfere, der ikke kan begå sig i den virkelige verden, lyder meldingen fra cybersociologen Stine Gotved.
- Nettet giver en masse nye muligheder for fordybelse i bestemte emner, men jeg mener ikke, at det er negativt. Man kan jo også isolere sig med bøger. Til gengæld tror jeg, at mange kan føle et behov for at afgrænse sig, fordi nettet giver så mange flere muligheder, end man før har haft, for at forfølge sine interesser.
Til gengæld er det lidt sværere at definere, hvad et virtuelt fællesskab egentlig er. Tidligere har eksempelvis Odder Kommune haft stor held med skabelsen af Oddernettet, hvor borgere har debatteret flittigt om politik i kommunen, og dermed dyrket en fælles interesse om specifikke sager i lokalsamfundet. En anden er det fællesskab, der dyrkes via andelboligforeningens eller fodboldklubbens hjemmeside - eller de diskussionfora, hvor Linuxfolket engagerer sig i debat om Linux, uden nogensinde at møde hinanden.
Her er fællesskaberne oplagte, mens det straks bliver noget sværere at definere, hvilken kategori datingsites skal puttes i.
- Dating på nettet kendetegnes jo netop ved, at man deltager i et fællesskab ud fra ønsket om ikke at behøve at deltage mere, fordi man har fundet den eneste ene. Man kan sige, at teknologien hele tiden udvikles efter, hvad folk forsøger at bruge den til, og derfor er det en konstant udvikling, der er mere markant, jo mere internettet flytter ind i vores hverdag, siger Stine Gotved, der blev ph.d. i sociologi på en afhandling om netop det, at vi bruger det nye medie til ting, vi gjorde i forvejen. Bare på en ny måde.
Boks:
vi har talt med
Morten Wagner, direktør, Freeway
Thorkil Clemmensen, lektor, Handelshøjskolen i København
Stine Gotved, Cybersociolog
Jes Allersted, Dansk IT
Klaus Æ. Mogensen, Institut for fremtidsforskning
Peter Sønderby, stifter, Freeway
Niels Kaae, administrerende direktør, Groupcare
OriginalModTime: 09-03-2006 14:41:30
