Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. marts 2006.
Navneskiftet til IT-Branchen er kronen på en flerårig politisk modning af den danske it-branches organisation. Brugernes forening, Dansk IT, er i gang med en professionalisering.
Fremtidens danske it-politik er i disse måneder i støbeskeen. Ikke på Christiansborg men i to foreninger - en for it-branchen og en for it-professionelle. De to foreningers arbejde understøtter nu helt klart henholdsvis udviklingen af en kommerciel og teknologisk succesfuld it-branche samt den bedste it-anvendelse.
Det er godt nyt ikke bare for medlemmerne af de to foreninger men for hele landet, fordi både den mest optimale it-anvendelse i hele det danske samfund og en toptunet it-branche er afgørende for Danmarks evne til at bevare velstanden i et globalt samfund. Selv om begge foreninger i it-sammenhænge har meget lange historier bag sig, har det, siden it-anvendelsen i erhvervslivet for alvor tog fart i 1990'erne til tider været svært at få et helt klart billede af, hvad foreningerne ville arbejde med, og dermed hvilken rolle de ville spille politisk.
På det traditionsrige årsmøde i IT-Brancheforeningen, som foregik sidste torsdag, valgte foreningens ledelse at foreslå et navneskifte til det mere enkle IT-Branchen. Ganske vist kræver den endelige vedtagelse af det nye navn en ekstraordinær generalforsamling, fordi der ikke var de forskrevne to tredjedele af medlemmerne til stede.
Men det ændrer ikke ved, at navneændringen kroner den politiske modning, som foreningen har været igennem siden dotcom-boblen brast og it-branchens image skiftede fra helte til løjsere ligeså hurtigt, som omsætning og indtjening forsvandt.
På årsmødet kunne IT-Branchens formand, Lars Monrad-Gylling, der til daglig er administrerende direktør i det kommunalt ejede KMD, konstatere, at branchen igen tjener penge. Væksten ligger ifølge formanden på mellem fem og ti procent afhængig af, hvordan man opgør den, og branchen omsatte sidste år for mere end 200 milliarder kroner.
Dermed er it-branchen tilbage på ret kurs efter nogle år med økonomiske øretæver fordi kunderne holdt op med at købe nye it-løsninger i kølvandet på 1990'ernes it-eufori. IT-branchens image blev ikke bedre af, at it-giganterne Ciscos og Intels højtprofilerede udviklingssatsninger i Danmark løb ud i sandet med lukninger og fyringer til følge.
Intel købte i 1999 den danske netværksvirksomhed Olicom og gjorde selskabets hovedkvarter i Lyngby til et af koncernens udviklingscentre - to år efter var aktiviteterne lukket og 300 ansatte fyret. Bedre gik det ikke for Cisco, der også var på indkøb i Danmark og fik købt producenten af kabelmodems Cocom, som lukkede og slukkede 20 måneder senere.
Direktøren for it-branchens forening, Jakob Lyngsø gik bogstavelig talt rundt og spurgte sig selv og sine medlemmer, hvad de dog skulle gøre for at forbedre branchens image. Det viste sig at være helt rigtigt set af foreningen at styrke den politiske dialog for at sikre branchens position som en af dem, Danmark skal leve af i fremtiden.
Ved at satse på en dialog om uddannelse, forskning og mere uddannelse har foreningen delvist fået ændret indtrykket af it-branchen fra varm luft til medansvar. Det har også hjulpet, at det seneste store opkøb af en danske it-succes - Microsofts køb af Navision i 2002 - har resulteteret i, at verdens største softwarehus har sit største udviklingscenter uden for USA liggende i Vedbæk nord for København med 800 ansatte. Ligesom Intels opkøb af Giga i 2000 i dag er rygraden i udviklingsafdelingen Intel Copenhagen med 146 ansatte.
Organisationen IT-Branchen har samtidig satset på at udvikle lokal tilstedeværelse i forbindelse med de klynger af it-virksomheder, som eksisterer i for eksempel Århus, Aalborg, Sønderborg og Esbjerg, hvor der også eksisterer it-relaterede uddannelser og kompetent kapital i form af business angels og lignende.
Dermed har it-branchen vundet endnu mere politisk gehør og et bedre image både politisk og blandt kunderne. Branchens virksomheder anerkender også udviklingen og står nærmest i kø for at være med. Det sidste år er antallet af medlemsvirksomheder vokset fra 250 til 308 i den forening, der oprindeligt blev startet som en forening for importører af kontormaskiner i 1917.
Helt så mange år har foreningen af it-professionelle i Danmark, Dansk IT, ikke på bagen, selv om den med 58 leveår også har en imponerende alder.
Men Dansk IT har de seneste år oplevet, at samfundets større afhængighed af informationsteknologien har ændret markant ved fundamentet under foreningsarbejdet. Fra at være et netværk af erfa-grupper for it-folk arbejdes der nu på at gøre organisationen med 6.200 medlemmer til et kompetencecenter for de processer og metoder, der professionaliserer it-anvendelsen i Danmark.
Dansk IT har ligesom IT-Branchen taget initiativ til en politisk dialog - men med fokus på, hvad der skaber den mest effektive it-anvendelse i Danmark. Og inden foreningens årsmøde i foråret vil den nuværende ledelse med formand Per Buchwaldt og direktør Tony Franke forsøge at modernisere de fagråd, der udgør den faglige rygrad.
I det spæde forår 2006 tegner konturerne sig af et foreningsbillede, der med almindelig knofedt og vedholdenhed kan præge dansk it-politik i mange år:
IT-Branchen understøtter en stærk dansk it-branche båret af et højt uddannelsesniveau og kompetent kapital - begge dele forankret i regionale klynger. Dansk IT understøtter en professionalisering af metoder og processer for at opnå den bedste it-anvendelse i Danmark.
OriginalModTime: 09-03-2006 14:36:42
