Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.
Dansk Industri og Dansk Handel & Service vender sig mod planerne om at bruge tvang for at gøre erhvervsportalen virk.dk til en succes. Bestyrelsesformanden for Virk.dk er enig.
Man har hældt cement ud over en sagsgang, der i forvejen var antikvarisk. Derfor bør man starte med at udvikle Virk.dk til at være et tilbud, som virksomhederne ikke kan modstå.
Det hårde skudsmål til erhvervsportalen Virk.dk kommer fra Dansk Industri, der er stærkt kritisk over for tankerne om at tvinge virksomhederne over på portalen. Tvang er ellers et af de virkemidler, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen overvejer at bruge for hurtigt at få sparket liv i portalen. Det fremgår af interne papirer fra styrelsen.
I november sidste år afslørede en Rigsrevisionsrapport, at der kun var sket godt 4.500 indberetninger via Virk.dk mod knap 800.000 potentielle - eller godt en halv procent. Af de interne papirer fremgår, at styrelsen er yderst bekymret for, om det lave antal indberetninger via Virk.dk får betydning for Finansministeriets lyst til at afsætte penge til portalen på en kommende finanslov. Derfor foreslår styrelsen, at der kan lukkes af for alle andre former for digitale indberetningsløsninger, så Virk.dk står tilbage som eneste mulighed.
Den strategi møder nu kritik fra både Dansk Industri og Dansk Handel & Service, der repræsenterer de virksomheder, der kan se frem til at blive tvunget ind på Virk.dk, hvis planerne føres ud i livet.
- Hvis man skal tvinge nogen til noget, skulle man hellere tvinge myndighederne selv til at levere indhold til Virk.dk og lave en reel forenkling af sagsgangene, og så lade virksomhederne komme af sig selv, siger it-politisk konsulent i Dansk Handel & Service, Christian Ohm.
Da Virk.dk gik i luften i 2003, var hensigten, at portalen skulle være en service til virksomhederne.
Ideen var, at alle de mange papirer virksomhederne i dag skal udfylde og sende ind til det offentlige, langt lettere kunne indberettes digitalt og automatisk. Det ville spare både virksomheder og myndigheder tid og penge, var håbet. Imidlertid venter Virk.dk stadig på en stor del af tjenester, som styrelserne skulle have leveret.
Direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ole Blöndal har da også erkendt, at det offentlige ikke i tilstrækkelig grad har leveret de digitale indberetningsmuligheder, der skulle have gjort Virk.dk til en uimodståelig fristelse for erhvervslivet.
Dansk Handel & Service og Dansk Industri er erklærede tilhængere af digitalisering af den offentlige forvaltning, men alligevel mener begge organisationer, at tanken om at bruge tvang inden for den nærmeste fremtid er helt i skoven.
- Hvis man kan dokumentere, at en løsning giver besparelser og effektiviseringer for virksomheden, er vi positive over for, at man forsigtigt kan begynde at lukke ned for andre indberetningsmuligheder. Men indtil videre er Virk.dk desværre bare en blanketcentral, der primært består af pdf-filer. Derfor er det alt for tidligt at begynde at tænke på tvang, siger Sune Jensen, der er konsulent hos Dansk Industri.
Sune Jensen peger på, at datagenbrug er en af de vigtigste faktorer, der skal til for at virksomhederne vil begynde at se fordelene i Virk.dk.
Som eksempel nævner han virksomhedernes indberetninger af regnskabstal, der foreløbigt sker til både Skat, Danmarks Statistik og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det sker, selv om Virk.dk i teorien kunne nedbringe antallet af indberetninger til blot én, hvis blot en tilstrækkeligt gennemtænkt løsning selv kunne sørge for at fordele data mellem de relevante myndigheder.
- Og det er netop et eksempel på, hvor nødvendigt det er at tage udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed. I stedet har man i princippet fastlåst en ineffektiv sagsgang, der med dataudveksling ville have givet virksomhederne en oplagt fordel, siger Sune Jensen.
Også Dansk Handel & Service understreger behovet for at inddrage virksomheder i langt større grad, hvis Virk.dk skal blive en succes. Her påpeger Christian Ohm, at tvang er alt for langt væk fra det oprindelige udgangspunkt med Virk.dk som en serviceportal. Samtidig vender han sig imod ideen om at opgive det privat-offentlige partnerskab, hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ellers agiterer kraftigt for i sit interne notat, når portalen skal i udbud i slutningen af året.
- I stedet burde man udvide det, og sætte gang i en proces, hvor virksomhederne trækkes med ind i processen. Det offentlige har i alt for høj grad tænkt på sig selv i stedet for at forsøge at imødekomme virksomhedernes behov for en mere effektiv sagsgang, siger Christian Ohm.
Han mener, at det privat-offentlige partnerskabs succes i høj grad afhænger af, at begge parter er villige til at opgive noget af kontrollen for at imødekomme hinanden. Når modellen med et partnerskab i dag har problemer, skyldes det i høj grad det offentliges modvilje mod at opgive deres egen kontrol med løsningerne og i stedet samarbejde om at lægge det over i regi af Virk.dk.
- Hvis man vælger at sløjfe samarbejdet, ender man i en kunde-leverandør-situation. Vi så hellere, at myndighederne og virksomhederne i højere grad kunne samarbejde om, at skabe innovation og effektiviseringer, siger Christian Ohm.
Selv om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anbefalinger og strategier for Virk.dks fremtid er meget kontante i de interne papirer, vil beslutningen om at droppe det privat-offentlige partnerskab i sidste ende være politisk og ske i forbindelse med at portalen skal i udbud i slutningen af året.
Boks:
Indhold er en forudsætning for tvang
Virk.dk står foran en stor udfordring med at øge antallet af indberetninger. Men udfordringen er ikke Virk.dk's alene, og tvang kan først komme på tale, når portalens funktionalitet er kommet på plads. Sådan lyder meldingen fra bestyrelsformanden for Virk.dk, Svend Askjær.
I de forløbne uger har han flere gange udtrykt, at modellen bag Virk.dk trænger til at blive justeret. Blandt andet har han erfaret, at bannerreklamer er med til at skabe tvivl om, hvem der reelt står bag Virk.dk - hvilket i en tid med hackere, phishing og andre it-trusler, har afholdt mange virksomheder fra at aflevere de ofte følsomme oplysninger via portalen.
Umiddelbart er han derfor enig i, at det nuværende privat-offenlige parterskab i praksis ikke har fungeret efter hensigten - blandt andet fordi Krak, der står bag Virk.dk, er nødt til at hive indtægter hjem på tiltag, der tilsyneladende afholder en del virksomheder fra at bruge portalen.
Den fremtidige konstruktion bag Virk.dk er i øjeblikket i gang med at blive præciseret i det udbudsmateriale, der kommer til at ligge til grund for portalen de næste fire år. Men uanset, hvilken konstruktion politikerne ender med at vælge, efterlyser Svend Askjær en hurtigere udvikling af de automatiserede tjenester, der skal lokke virksomhederne til.
- Når man tænker på, hvor markant regeringen har meldt ud, at man satser på digitalisering af den offentlige forvaltning, kunne jeg godt tænke mig, at myndighederne var lidt hurtigere til at levere indhold, siger Svend Askjær.
Han understreger samtidig, at han håber, at en privat parter på længere sigt igen kan træde ind i den rolle, som Krak i dag bestrider. Men diskussionen om reklamer og konstruktion er dog kun en del af det samlede billede.
- Hvis en virksomhed kommer forbi Virk.dk i dag og ikke finder de muligheder, de leder efter, kommer de ikke igen. Og selv om vi oplever et stigende brugertal, er antallet af indberetninger via Virk.dk for lavt. Det er jo dem, der udgør grundlaget for Virk.dks eksistens, erkender Svend Askjær.
Svend Askjær afviser heller ikke, at det kan være fordelagtigt at bruge en større grad af tvang over for virksomhederne, sådan som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for nylig lagde op til i et internt dokument. Tiden er dog endnu ikke moden, mener han.
- Men når vi kan dokumentere, at man kan opnå besparelser, mener jeg godt, det kan forsvares, lyder det fra bestyrelsesformanden.
Virk.dk forventes at komme i udbud i slutningen af året. Vælger politikerne at gå bort fra det privat-offentlige samarbejde, kan det tidligst komme igen, når næste fire-årige udbudsperiode er slut.
