Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.
Det kommende eIndkomst-register skal hjælpe Skat og andre offentlige myndigheder til at udvikle den komplette digitale offentlige forvaltning. Loven forventes vedtaget inden sommerferien, og så er vejen banet for, at de gamle skattekort og oplysningssedler ryger i skraldespanden for evigt.
EIndkomst-registret er den sidste brik, de offentlige myndigheder mangler, før de kan give borgere og virksomheder fuld digital service og bortrationalisere en række besværlige kontrolblanketter som for eksempel de årlige oplysningssedler, skattekortet på papir, virksomhedernes månedlige indberetning af medarbejdernes cpr-numre (MIA-indberetning). Den største administrative plage, der kan flyttes fra virksomhedernes skuldre, er dog lønindeholdelsen - altså forpligtelsen til at tilbageholde dele af medarbejdernes løn, hvis de for eksempel ikke har betalt licens eller børnepenge.
Måned for måned skal eIndkomst indeholde oplysninger om borgernes løn, dagpenge eller andre overførselsindkomster til brug for virksomhederne, offentlige myndigheder og borgerne selv - men ikke private interessenter som banker, pensionsselskaber, realkreditinstitutter og den slags. Selv om netop de meget gerne vil have adgang til netop de data, så er eIndkomst forbeholdt myndighederne og borgerne selv.
- EIndkomst-registret fjerner nogle af de irriterende og trættende, administrative byrder fra virksomhederne. For eksempel skal virksomhederne ikke længere bøvle med lønindeholdelse, forklarer skatteminister Kristian Jensen (V).
Data er der i forvejen
Selv om det nye register bliver endnu en systematisk registrering af danskerne, så er skatteministeren ikke bange for, at borgerne bliver skræmte og begynder at råbe Big Brother, som det skete, da cpr-registret blev indført for mere end 30 år siden.
- De oplysninger, der gives til eIndkomst, gives jo i forvejen til Skat. Og alle borgere får jo et "nøglehul", hvor de kan kigge ind og se, hvad der er registreret om netop dem.
Jeg tror, danskerne er trætte af den diskussion. De ved godt, at det her gør tingene lettere for os alle sammen, siger Kristian Jensen og peger på, at danskernes lønoplysninger bare bliver systematiseret og registret hver måned i stedet for en gang om året.
Ideen om eIndkomst-registret udspringer blandt andet af Skats Letløn-projekt, der ikke har fået den store udbredelse, måske fordi det er frivilligt for virksomhederne at bruge den.
Systemet er klar i 2008
Arbejdet har været undervejs nogle år i en tværministeriel gruppe med blandt andre Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening. Selve projektorganisationen er næsten på plads, nu mangler bare den endelige vedtagelse af den lov, der forpligter virksomheder til at indberette lønoplysninger til eIndkomst, og det forventes at være klar inden sommerferien.
- Der er sat penge af på finansloven for 2006 og 2007, og vi er klar med pilotforsøg i efteråret, så vi den første januar 2007 kan koble de første lønservicebureauer på, siger direktør i Skat, Preben Kristiansen.
Ifølge planen kommer de store aktører som blandt andre KMD og Statens Lønsystem (SLS) på i løbet af 2007, så eIndkomst er færdigimplementeret den første januar 2008.
- Det er fra den dato, at eIndkomst for alvor bliver en gevinst for borgerne og virksomhederne, siger Preben Kristiansen.
Billedtekst:
- Det er det sidste register, så er det offentlige backoffice på plads og for alvor klar til digital borgerservice, forklarer direktør i Skat, Preben Kristiansen. Foto: Torben Klint
Boks:
Gevinster ved ´eIndkomst
Med eIndkomst bliver virksomhederne forpligtet til at indberette løndata for medarbejderne hver måned. Ifølge Skats beregninger går regnestykket mellem Skat og virksomhederne lige op, når man sammenligner nye opgaver og besparelser.
Hos Skat skrottes følgende indberetninger:
Den årlig oplysningsseddel
Den månedlige MIA-indberetning
Pligten til at indberette A-skat
Virksomhedernes administration af lønindeholdelse
Skattekort bliver elektroniske og sendes automatisk til arbejdsgiveren
Samlet set forventes det offentlige at spare 180 millioner kroner, fordi kontrollen med dagpenge bliver tættere, og virksomhederne sparer godt hundrede millioner kroner i forenklet administration af G-dage. Men der findes stadig nye sammenhænge, hvor eIndkomst kan forsimple den offentlige administration og give nye gevinster, ligesom cpr-registret for eksempel har fået et utal af nye funktioner med årene.
OriginalModTime: 10-02-2006 14:22:17
