Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.
Rabatten er til at overse. Også selv om man køber flere millioner skilte.
Det sig hør og bør, at man sørger for at få advaret behørigt mod bidske køtere, så ubudne gæster ved, hvad de går ind til. Og ekstra god skik er det, hvis man sørger for, at ingen kan have overset advarslen mod den overhængende risiko.
Det er vores læser, Lars Ravn, helt klar over. I en tilstand af medmenneskelighed og samfundssind aflagde han derfor siden dyrecenter.dk et visit for på behørig vis få den rette advarsel op på havelågen.
Heldigvis havde dyrecenter.dk akkurat lige et enkelt skilt på lager til en rund fyrrekroneseddel. Men knapheden i varelageret til trods, bekendtgjorde dyrecenter.dk kækt, at de skam ville være åbne over for at give et eftertrykkeligt afslag i prisen, hvis blot Lars Ravn ville være så venlig at bestille over 36 millioner skilte.
Det synes Lars Ravn var lige hidsigt nok, rabattens størrelse taget i betragtning.
Billedtekst:
hundehandlere - De kunne i det mindste give fem procent rabat. Sikke en flok hundehandlere, skriver Lars Ravn i en mail.