Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.
Selvlærte it-folk har fået meget bedre muligheder for at læse videre. EDB-Skolen
i Vejle tilbyder en ekspres-datamatikeruddannelse, og
IT-Universitetet kan byde de første selvlærte velkommen.
Den danske it-branche er proppet med halvstuderede røvere og helt papirløse it-folk, der måske ikke har været på skolebænken, siden de forlod folkeskolen eller blev studenter. It-kompetencerne er kommet til på anden vis, og det kan give store problemer ved jobskift eller ønsket om efteruddannelse.
Men nu lysner det for selvlærte, der gerne vil opgradere deres it-evner og få en titel og eksamensbevis i tilgift. EDB-Skolen i Vejle har netop slået dørene op for en aftenskoleudgave af datamatiker-uddannelsen, hvor erfarne it-selvlærte kan få sig en fuld uddannelse på rekordtid. Og i København er de første to personer nu igennem IT-Universitetets omfattende adgangsforløb for selvlærte og er klar til at søge ind på diplomuddannelsen.
Problemet med de mange papirløse it-folk er ingenlunde nyt - faktisk var det en af grundene til, at IT-Universitetet blev oprettet i 1999. Dengang blev det anslået, at der i Danmark var 60.000 it-professionelle uden it-uddannelse.
- Det er jo en del af grundlaget for IT-Universitetet, så det har hele tiden ligget i baghovedet, at vi skulle gøre noget ved det. Men først skulle vi lige have vores kandidatuddannelser på plads, forklarer Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet.
Nu er portene blevet åbnet, så alle med it-erfaring kan søge ind på diplomuddannelsen, uanset hvor lidt uddannelse de har. En skriftlig "omtanke-test" afgør, om de får lov at starte på adgangsforløbet, der består af et kursus og et projektarbejde over et halvt eller et helt år. Og derefter vurderes det, om de selvlærte er egnede til at fortsætte på diplomuddannelsen.
- Det har været en utrolig spændende proces, for hvordan søren vurderer man personer, der ikke har papir på, hvad de kan? siger Mads Tofte, der brugte undervisere og studerende som forsøgskaniner, da den rette adgangstest skulle findes.
Erfaringerne med at lukke de selvlærte ind på universitetet har foreløbigt været rigtig gode. Karaktergennemsnittet har ligget omkring et ni-tal, og kun en enkelt af de 19 fra første omgang dumpede til kurset.
I dette semester startede 24 nye selvlærte på adgangsforløbet, og Mads Tofte regner med, at der med tiden vil komme mange studerende den vej.
- Vores åbne universitet startede meget småt, men nu er der hvert år 800, der tager et kursus. På samme måde tror jeg, at det tager lidt tid for rygtet om denne uddannelse at brede sig i miljøerne, siger han.
I Vejle har EDB-Skolen netop indviet et lidt andet koncept: En fuld datamatiker-uddannelse på aftenkursus, der er tilpasset specielt til it-selvlærte. Dermed kan de normalt toethalvt år på fuldtid barberes ned til tre år på deltid ved siden af jobbet.
Indholdet er tilrettelagt efter, hvad en it-selvlært typisk er god til og mindre god til.
- Vi har fokus på C# og .Net og generelt på moderne systemudvikling, for det er der, de selvlærte har behov for at lære mere. Det er kun meget få af dem, der kender til objektorienteret programmering, siger Poul Erik Andersen, der underviser holdet.
Adgangskravet er nogle års hands on-arbejde med it og programmering i erhvervslivet. Der er ingen decideret optagelsesprøve, men alle interesserede skal godkendes af skolen efter et telefoninterview. Første hold, der havde første undervisningsgang i mandags, rummer it-folk med alt fra fem til 38 års erfaring.
Boks:
Kom igen om otte år
Der er to hovedproblemer ved ikke at have papir på sine it-kundskaber, forklarer faglig sekretær hos Prosa Mads Kellermann
- Autodidakte, der går ledige i mere end et halvt år, kan få problemer med at finde arbejde, fordi det er svært at dokumentere sine kompetencer. Og så er det en kæmpe hurdle for nogle mennesker at blive videreuddannet, hvis deres reelle kompetencer ikke anerkendes, siger han.
Som eksempel nævner Mads Kellermann en it-selvlært, der stoppede sin skolegang efter 10. klasse, men selv havde opbygget en solid it-erfaring gennem mange år i erhvervslivet. For at få den videreuddannelse på master-niveau ville det engang være nødvendigt at starte med hf, dernæst tage en videregående uddannelse og så være på arbejdsmarkedet i nogle år.
- Tilsammen ville det tage ham otte år at leve op til optagelseskravene. Den eneste uddannelse, jeg kunne foreslå ham, var datafagtekniker, men han havde tidligere undervist folk på det niveau, fortæller Mads Kellermann.
