Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. februar 2006.
Virk.dk Forsøget på stilfærdigt at tvinge liv i erhvervsportalen Virk.dk udløser politisk rabalder. Spørgsmål om tvang og fællesoffentlighed i digitaliseringen af den offentlige sektor har pustet nyt liv i gammelkendte snitfladeproblematikker.
Data er ikke bare data, og dataudveksling foregår sjældent gnidningsfrit. I hvert fald når det gælder krydsfeltet mellem Virk.dk og de myndigheder, der irriteres over eller helt fravælger portalen på grund af problemet med at udveksle forskellige versioner af data.
Enkelt er det ikke. Det handler om datadefinitioner, modelleringsarbejde, fælles sprog og konverteringsmekanismer - forudsætningerne for, at snitfladerne mellem Virk-portalen og myndighederne fungerer. Og det kræver kompetencer og investeringer - alt det dyre og svære - hvis myndighederne skal have glæde af Virk.dk.
Problemet med forskellige versioner af data er kendt, noterer man i IT- og Telestyrelsen, der arbejder med det offentliges it-arkitektur. Om det skal tackles centralt hos Virk.dk eller decentralt ude hos de enkelte myndigheder henstår stadig i det uvisse. Spørgsmålet er både, hvem der skal bestemme, og hvem der skal betale.
I IT- og Telestyrelsen udstikkes retningslinjer, anbefalinger og blåstemplinger af snitflader fra såvel Virk.dk som myndighederne. Alt med udgangspunkt i det fælles udvekslingssprog OIOXML. Herfra forklarer Mikkel Hippe Brun, chefkonsulent i IT-Strategisk kontor, baggrunden for dilemmaet:
- Et hvilket som helst system, som genererer eller modtager XML-data i en snitflade, skal være forberedt på, at der sker en udvikling i både den konceptuelle og logiske model bag dataformatet - altså der kan ske en versionering af formatet. En ny version af en snitflade kan være en følge af ændret lovgivning eller skyldes, at myndigheden, grundet dataudveksling med andre myndigheder ikke længere behøver indsamle de samme data fra virksomhederne, siger Mikkel Hippe Brun.
Det betyder, at man skal være forberedt på at skulle konvertere mellem en version og en anden version af et format. Den problemstilling skal man være forberedt på at adressere - både i den modtagende ende, altså hos myndigheden, og hos afsenderen, altså hos Virk.dk.
Problemstillingen var kendt fra starten, men det viser sig nu, at der ikke blev tænkt langt nok over konsekvenserne af den i 2002, da Virk.dk blev til.
Dengang fik Virk.dk til opgave at levere et struktureret datagrundlag ind til de offentlige myndigheder. Virk.dk skulle producere snitflader inden for bestemte tidsrammer, men fik ikke altid inddraget de såkaldte domæneeksperter ude hos den enkelte myndighed, altså folk med indsigt i fagområder frem for teknologi, i arbejdet med datadefinitionerne. Kun i begrænset omfang fik man bidrag fra de forskellige myndigheder til at definere XML-snitfladerne.
Mange myndigheder holdt sig simpelthen udenfor.
Virk.dk benytter OIOXML-formatet, men er kun hvad ITST kalder "syntax compliant", hvilket vil sige, det helt basalt kan læses og forstås, men ikke har været igennem en formel standardiseringsproces.
Grundlæggende har myndigheden mulighed for at lave sin egen datadefinition, altså sin egen snitflade, hvorefter man kan lave en konvertering af det første udkast fra Virk.dk til det mere avancerede og målrettede format. Spørgsmålet er så bare, om den konvertering skal foregå decentralt ude hos de enkelte myndigheder, eller centralt hos Virk gennem en mekanisme, der skal indbygges i Virks system.
Mikkel Hippe Brun påpeger nødvendigheden af, at der kommer gang i modelleringsarbejdet, som er helt centralt for, at data kan genbruges på tværs af offentlige myndigheder i forhold til den private sektor. Hvor det så end skal tackles.
- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen må tage en beslutning om, hvorvidt versioneringsproblemet skal håndteres centralt eller decentralt. Her bliver man også nødt til at høre myndighederne om, hvad de har mest interesse i. Det kan løses centralt hos Virk.dk, og umiddelbart må man formode, at det vil koste mindst. Men der kan være andre, forretningsmæssige krav, der gør, at myndighederne alligevel er nødt til at agere selv, og med en decentral konverteringsmulighed kan de også lettere tilpasse deres egne systemer, siger Mikkel Hippe Brun.
De it-arkitektoniske komplikationer indgår som et væsentligt element i den igangværende strid om Virk.dk, hvor mange peger på nødvendigheden af et centralt, fællesoffentligt initiativ, kombineret med at myndighederne tvinges til at benytte Virk.dk - ligesom man gennemførte e-faktura med tvang.
Men i IT- og Telestyrelsen mener man ikke, vanskelighederne for Virk.dk kan tilskrives et versioneringsproblem. For data er til rådighed i et struktureret format.
- Det har noget at gøre med cost-benefit og kritisk masse for den enkelte myndighed, som i lyset af den ringe brug af portalen har overvejet, om det ville være en god forretning at tage investeringen i at blive koblet på Virk.dk, siger Mikkel Hippe Brun.
Billedtekst:
versionering - Et hvilket som helst system, som genererer eller modtager XML-data i en snitflade, skal være forberedt på, at der sker en udvikling i både den konceptuelle og logiske model bag dataformatet - altså der kan ske en versionering af formatet, siger Mikkel Hippe Brun, chefkonsulent i IT-Strategisk kontor.
