Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. februar 2006.
De fleste har efterhånden hørt om Nicholas Negropontes bærbare pc med trådløst netkort til 100 dollar, der er beregnet til at løfte fattige nationer ind i en global, digitaliseret verden. Skriggrøn, slagfast plast og med kæmpe håndsving til opladning af batteriet ligner den noget, der kunne være udviklet af Lego og går lige i hjertekulen på selv den mest forhærdede kyniker.
Man kan sagtens zoome ind på problemer ved projektet (trådløse internetforbindelser i u-lande er for dyre, de sædvanlige trakasserier om styresystem, hvem skal reparere dem, det er bare imperialisme på en ny måde, hvad skal de bruge dem til), men hvorfor ikke glædes over, at it i de rette hænder kan anvendes som begejstret værktøj? Negroponte-pc'en handler ikke om effektivisering, rationalisering eller andet kedeligt, som vi har vænnet os til, at it handler om. Pc'en repræsenterer en drøm om en bedre verden, der giver flere mennesker bedre muligheder for at leve - for at kæmpe deres chance. Og i et større perspektiv en drøm om en verden, hvor vi får nedbrudt barrierer mellem verdensdelene til gavn for alle, hvor de vestlige lande på A-holdet ikke yderligere distancerer sig fra vores fattige afrikanske fætre på F-holdet.
Negropontes drøm kan synes naiv den verdenspolitiske (og måske teknologiske) situation taget i betragtning, men den er ikke utopisk. Negroponte har forlængst forladt fantasien for at gøre den til virkelighed ved at forankre projektet i FN og vinde tilslutning hos de globale magthavere i Davos. Den bærbare fattig-pc kan få stor reel betydning.
Der er i imidlertid (mindst) én kritisk forudsætning for, at fattig-pc'en kan katalysere en digital revolution i den tredje verden - at brugerne kan læse og skrive. Analfabetismen - reelt og funktionelt - er en af de største forhindringer for udvikling og yderligere vækst. Et eksempel er Indien, verdens største demokrati, hvor den gigantiske outsourcingbølge løber uden om store befolkningsgrupper, fordi de hverken kan læse og skrive.
Derfor påkalder det særlig interesse, at it også på dette område kan virke frisættende, som Computerworld kan fortælle på forsiden i dag. Et samarbejde mellem indiske Tata Consultancy Services og studerende på
IT-universitetet anført af veteranen
Ragnar Norddahl skal forvandle
alfabetfattige indere til avislæsere i løbet af blot 40 timer. Næsten 60.000 mennesker har været gennem et undervisningsforløb med læsesystemet, og Ragnar Norddahl forsøger via netværket Rotary at gøre det til et storskalaprojekt over for verdens én
milliard læse- og skriveløse voksne. Endnu er det for tidligt at vurdere om projektet holder helt i mål, men halvlegsresultatet lyder lovende.
Et omdrejningspunkt i læseplanen er at få virksomheder til at donere
deres afskrevne hardware til u-landsbistand, så softwaren kan komme eleverne i hænde. Det vil give mange praktiske og driftsmæssige problemer. Computerworld skal her opfordre til, at Norddahl i stedet kobler sig på
Negropontes initiativ. Sammen kunne det ligne omridset af et smukt projekt, der burde kunne opnå opbakning raden rundt i FN.
