Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. januar 2006.
Helge Sander har været videnskabsminister i cirka 1.500 dage. Det er imponerende set i forhold til ministeriets historik, hvor dets eksistens var til debat en gang om året, og hvor det som et sekundært ministerområde i hurtig cirkulation blev ledet af en stribe politikere, der enten var på vej ud eller på vej op fra bunden.
Sådan er det ikke længere. VTU er vokset til et stærkt, indflydelsesrigt og ressourcestærkt ministerium, det bliver vanskeligt at tage livet af, skulle man politisk have det ønske. Og på samme måde som ministeriets indflydelse er vokset, er dets minister, in casu Helge Sander, blevet om ikke folkeeje så i hvert fald en kendt og fremtrædende profil på en lang ministerliste.
Men hvad er det, der har gjort Helge Sander kendt og en faktor i en bredere kreds? Er det hans udmærkede forsøg på at folkeliggøre forskningen med eventyr som Mars-rejse og Galathea-ekspedition, som lignede hans strategi for halvandet år siden? Eller er det hans indsats med en tiltrængt universitetsreform og en tilpasning af forskningsrådene? Realiseringen af den digitale signatur?
Desværre ikke rigtig. Trods en betydelig presseoprustning i et forsøg på at synliggøre ministeriets resultater og få ministeren til at tage sig godt ud, er det alt muligt andet, vi husker, når vi tænker på Helge Sander: Det er den oppustede sag om vingaver til venner i Herning. Det er småting som gratis måltider i ministeriet. Det er især den svære balancegang i relation til kommercielle interesser i forbindelse med reklamemateriale og pressemeddelelser, hvor ministeren har været tæt på at brække næsen. De små sager bliver store i erindringen, fordi der ikke rigtig er egentlige bedrifter, som skygger for småtingene.
Og nu ser det ud til, at uheldene eskalerer. I et samråd om afskaffelse af gruppeeksamen på universiteter har han tydeligvis fortalt sig og forsøger efterfølgende både at skjule og bagatellisere sin mening, fordi det er i modstrid med regeringens officielle politik. Og som Computerworld i dag kan fortælle, afgiver han forkerte oplysninger til Folketinget om noget så følsomt, som datalogning af indhold om borgernes e-mails og dermed vores retssikkerhed. Og for at det ikke skulle være nok, så forklarede han tidligere på ugen til dagbladet Politiken, at Danmark skulle være glad for, at Microsoft ville være med i it-projekter, som bliver finansieret af Højteknologifonden, fordi giganten ellers "legende let" selv kunne køre projekterne. Derved fik han undsagt, at der kan være tale om vigtig forskning og samtidig nedgjorde han de danske forskere, som måtte deltage.
Helge Sander ligner anno 2006 en mæt og selvtilfreds minister, som forholder sig flegmatisk og uinspireret til ressortområdets udfordringer. Det kan hænde, at Helge Sanders strategi om at blive kendt er implementeret, men måden det foregår på, gør ikke meget for de dygtige embedsmænd, han er chef for og det samfund, som han er med til at udvikle. Det er i orden at blive træt og et offer for vanen - men så bør man holde en tænkepause og overveje, om der er andre opgaver, som tænder mere. At sige ordet innovativ i hver anden sætning i taler ved receptioner og festlige lejligheder, kompenserer ikke for manglende visioner og ambitioner. Det er en stor forpligtelse at være forskningsminister.
Side 4 og 2. sektion side 2
