Accenture fik det røde kort

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.


Det omfattende lønkaos i Københavns Kommune resulterede i et rødt kort til Accenture. Fyringen trak dog ud - og udvisningen faldt efter kommunalvalget 15.
november.
Først et gult kort, siden et rødt og en udvisning - på vej. Kampen blev fløjtet i gang for to år siden, hvor Københavns Kommune købte et nyt lønsystem og udliciterede al løn- og pensionsanvisning til it-firmaet Accenture, der siden har spænet rundt på banen og kæmpet for en sejr - nemlig korrekt lønudbetaling til de ansatte i kommunen.
Forventningerne hos Københavns Kommune lød fra startfløjtet på gode takter på banen og en besparelse på 43 millioner kroner. Men resultatet blev imidlertid en del snublerier og et omfattende lønkaos af fejl og mangler i lønudbetalingerne til kommunens ansatte. Det vakte stor opmærksomhed i medierne og heftig debat på sidelinjen, ligesom det er tilfældet, når det danske landsholds midtbanegeneral Thomas Gravesen ikke lever op til forventningerne.
I løbet af efteråret 2004 fik Accenture ellers inddæmmet problemerne - og bedyrede i februar i år, at det var slut med rod i lønudbetalingerne. Ifølge Accenture var 99,8 procent af lønudbetalingerne i januar måned korrekte, hvilket ligger inden for den tilladte fejlmargen.
For at få arbejdsro indvilgede it-selskabet i februar i at betale en erstatning på 15 millioner kroner til Københavns Kommune, der var blevet dømt i Arbejdsretten for at misligholde dens overenskomster på grund af de fejlbehæftede lønudbetalinger. Dermed røg en væsentlig bid af Accentures fortjeneste på den femårige løn-ordre på omkring 50 millioner kroner.
Samtidig fik Accenture en advarsel - eller en frist, der i første omgang løb frem til 15. marts. Inden da skulle Accenture have styr på alle årsopgørelser med videre, ellers ventede en fyreseddel. Fristen blev dog siden udskudt - først til 15. marts og siden til 3. maj.

Accenture slog på, at lønudbetalingerne nu var på plads - med ganske få undtagelser og meldte samtidig ud med overvejelser om at trække kommunen i retten for kontraktbrud, hvis sagen udviklede sig til en fyring.
Men da kalenderen rundede 10. maj, slap tålmodigheden op hos Københavns Kommune. Det blev til et rødt kort til Accenture, og Københavns Kommune besluttede, at det var tid til at sætte KMD på banen. KMD skulle dermed fra udgangen af oktober eller et par uger før kommunalvalget stå for lønudbetalingen, mens kommunen forberedte et nyt udbud.
Men modsat fodboldverdenen, hvor et rødt kort straks betyder exit fra banen, trak det ud med udvisningen af Accenture. Og i september bad økonomiforvaltningen i Københavns Kommune i stedet it-firmaet om at spille videre - frem til midten af november.
Og det blev den 10. november, at driften af Københavns Kommunes lønsystem samt 65 medarbejdere blev overdraget til KMD, der skulle blive klar til de første lønudbetalinger - 17. november for de 14 dages-lønnede og 30. november for de månedslønnede.
- Vi har leveret en god præstation hele året, og derfor er det ærgerligt , at vi ikke skal fortsætte. Men beslutningen er taget, og vi har gjort alt, hvad vi kunne for at få en smidig overgang til KMD, sagde den administrerende direktør, Jakob H. Kraglund, der i november var glad for at kunne sætte et ordentligt punktum i sagen.

Billedtekst:
smidt ud Det lykkedes ikke Jakob H. Kraglund at få Accenture til leve op til kravene fra Københavns Kommune, og firmaet blev derfor fyret til fordel for KMD.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere