Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

IP-telefoni til private lader vente på sig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.


På trods af den megen snak om IP-telefoni i 2005 var det så som så med aktiviteten på privatmarkedet. I år var IP-telefoni primært noget, som kom til virksomhederne.
IP-telefoni til private danskere var i 2005 mere snak end det var handling. For selvom hele tre millioner danskere allerede i starten af året ganske vist havde hørt om begrebet, var det med udgangen af første halvår af i år kun cirka 78.000 danskere, der rent faktisk købte IP-telefoni hos en dansk udbyder til privat brug. Det viser tal fra IT- og Telestyrelsen.
Dermed står 2005 som året, hvor IP- og internet-telefonien kom på alles læber og også fik sit kommercielle gennembrud - men sidstnævnte kun på virksomhedsmarkedet.
Prognoserne for IP-telefoniens udbredelse til private var dermed nok lidt overdrevne. For eksempel offentliggjorde IT- og Telestyrelsen i april en prognose, der sagde, at næsten 900.000 danskere ville anvende IP-telefoni i oktober. Og det kom ikke helt til at holde stik.

Skype er dog en stor undtagelse. Det snart verdensberømte firma uddeler via sin hjemmeside gratis et lille program, som gør det muligt at ringe over internettet uden minuttakster. Skype nåede i år over 210 millioner downloads af programmet og op i omegnen af 70 millioner aktive brugere verden over.
De nævnte 78.000 private IP-telefoni-kunder i Danmark omfatter ikke dem, der benytter Skype. Og det gør hver 20. dansker ifølge en rapport fra OECD i sommer. Dermed er danskerne det folkefærd i verden, som bruger Skype allermest.
Rapporten understreger også den oplagte fordel ved at bruge Skype og anden IP-telefoni i stedet for den traditionelle telefoni: Det er billigere.
Således fastslår rapporten, at danskerne kan spare omkring 26 procent på telefonregningen på indlandsopkald ved at droppe deres normale fastnettelefoner til fordel for Skype og helt op til 90 procent på udlandsopkald.

Boks:
TDC holder sig tilbage
Det helt store gennembrud for IP-telefoni til private kan komme, når TDC lancerer produktet bredt. Ganske vist har TDC siden forsommeren tilbudt
IP-telefoni til sine 172.000 kabel-tv-kunder, men kun 800 er hoppet med
på vognen, og dermed sniger telegigantens markedsandel sig kun netop over én procent. TDC kan måske få mere succes, når det lancerer IP-telefoni til alle sine andre ADSL-kunder. Det skulle ske inden nytår, men var i skrivende stund ikke sket endnu. Ambitionen er at blive lige så stor på privatmarkedet som på erhvervsmarkedet for IP-telefoni. Her har TDC en dominerende position, der er blevet styrket med opkøbene af Netdesign og Song Networks.
Boks:
Skype solgt
for 16 milliarder
IT-MILLIARDER Skype Technologies blev i september overtaget af eBay for knap 16 milliarder kroner.
Af Klaus Krabbe og Steffen Fog
I september fik Danmark endnu en it-milliardær. Det var Janus Friis, der solgte Skype til eBay for 16 milliarder. Friis skabte Skype sammen med svenskeren Niklas Zennström. De to forlod i 1999 deres daværende fælles arbejdsgiver, Tele2 i Danmark, for at skabe blandt andet Skype sammen.
Salget af Skype gjorde Janus Friis til milliardær, og ifølge Berlingske Nyhedsmagasin er han dermed blandt de 10 rigeste danskere - med en formue på 6,2 milliarder kroner.
Betalingen for Skype falder som en kombination af aktier i eBay og kontanter, og aftalen indeholder også mulighed for yderligere betaling afhængig af, hvor godt Skype klarer sig i eBay-regi. Skype-sælgerne står til at få op mod ni milliarder kroner yderligere, hvis internettelefonien udvikler sig, som de og eBay håber. De ekstra penge bliver udbetalt i kontanter eller eBay-aktier i 2008 eller 2009.
k.krabbe@cw.dk og s.fog@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere