Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.
digitalt danmark: Digitaliseringen af den offentlige sektor trak for alvor fra
i det forløbne år. Digitale signaturer, eDag, borgerportaler, FESD og Projekt Digital Forvaltning var faste slag med taktstokken, der varsler nye tider i det offentlige Danmark
Da OECD i september offentliggjorde en rapport om det digitale Danmark, stod det klart, at Projekt Digital Forvaltning var mere og andet end blot et festligt politisk indslag. Selv om der også var ris, var roserne af den langstilkede slags, og Danmark blev kåret som et eksempel til efterfølgelse af den internationale organisation.
OECD-rapporten kom efter et år, hvor digitaliseringen af Danmark tog fart. Mest synlige eksempel var den ellers så udskældte digitale signatur, som danskerne ikke hidtil havde gidet. Men pludselig lancerede sundhedsvæsenets portal, Sundhed.dk, muligheden for at se sin egen journal i landspatientregistret. Og det var noget, danskerne kunne bruge. Efterfølgende eksploderede bestillingerne hos TDC. Signaturen var blevet interessant - også selv om den siden eDag2 faktisk allerede havde været bredt anvendelig hos det offentlige. Men netop de borgerettede services betragtede OECD som nogle af de få torne i en ellers stor buket roser. Danske digitaliseringsprojekter handler om effektivisering, snarere end om at servicere borgerne, påpegede OECD, der savner større fokus på borgerservice som et af de områder, hvor der stadig skal hentes meget hjem. Og her klares problemet ikke blot ved at lave guldrandede brugerundersøgelser.
- Man skal selvfølgelig spørge borgerne, men en strategi med masser af kommunikation er helt essentiel, hvis man vil have borgerne til at bruge løsningerne, sagde OECD's projektleder inden for e-government Edwin Lau, omtrent samtidig med, at næsten samtlige danskere overså, at der nu var blevet lanceret en såkaldt Nemkonto, hvor de fremover ville få udbetalt pengene fra det offentlige.
Om netop denne kritik fra OECD-rapporten var årsagen, er uvist, men næsten samtidig begyndte skuespillerne Lars Bom og Søren Fauli at pryde bannerannoncer alle vegne på internettet i en kampagne, der skulle få danskerne til at tage de digitale selvbetjeningsløsninger til sig. Kampagnen var tværoffentlig, og netop tværoffentligheden var et af de elementer, det danske Projekt Digital Forvaltning fik ros for af OECD. Men rosen omhandlede kun evnen til at samarbejde om visioner og anbefalinger på tværs af offentlige myndigheder. OECD kritiserede nemlig Danmark for ikke at gøre de fællesoffentlige standarder forpligtende - og så var der hug til KMD, der ifølge OECD har en uheldig monopollignende status på det kommunale marked. KMD skal nu til at finde sig til rette i færre, men større enheder med helt nye it-infrastrukturer og nye opgaver, som it skal understøtte.
FESD - den fællesoffentlige sags- og dokumenthåndtering, gik til gengæld helt i stå i kommunerne op til kommunalvalget og strukturreformen. De tre officielle FESD-leverandører, Accenture/Traen, CSC/Scan-Jour og Software Innovation måtte pludselig erkende, at ingen af de andre ESDH-leverandører havde tænkt sig at lade stå til i konkurrencen om at levere til fremtidens nye storkommuner.
Det fik ESDH-leverandørerne Fujitsu og Ementor til at være særdeles aggressive i deres markedsstrategi for at holde fast i et marked, de i et kort øjeblik så forsvinde mellem fingrene på dem. I FESD-standarden lå nemlig også det, der rettelig kunne betragtes som en blåstempling af de tre officielle FESD-leverandørers systemer. Det faldt Ementor og Fujitsu for brystet, fordi også disse to ESDH-levandører har ambitioner om at overholde FESD-standarden. Derfor foreslog de en certificeringsordning, så også uofficielle leverandører kunne få papir på, at de også er med i det fine selskab af systemer, der overholder de fællesoffentlige standarder. Det blev blankt afvist af FESD-enheden, og dermed anlagde Ementor en ny strategi:
- Gamet lige nu går ud på at få det salg, der kommer af, at de kommuner man har, sammenlægges med andre, som så ender med at vælge samme system. Nysalg er ikke realistisk, sagde Niels Henrik Sodemann, Ementor, til Computerworld i begyndelsen af oktober, hvor ESDH-salget til kommunerne ifølge Ementor var næsten ikke-eksisterende.
Kommunerne var ganske enkelt ikke nået langt nok i arbejdet med at sammenlægge deres it-infrastrukturer til at begynde at tænke ESDH ind - for de rendte stadig rundt og trak kabler til de nye arbejdsstationer, lød analysen fra Center for Digital Forvaltning, Cedi, der havde analyseret sig frem til, at fremtiden dog vil byde på betydelige investeringer i ESDH-systemer.
Investeret blev der til gengæld i andre myndigheder, blandt andre ToldSkat, der først annoncerede overgangen til Danmarks største ESDH-installation og dernæst gik over til IP-telefoni leveret af TDC. ToldSkat, der 1. november ændrede navn til bare Skat, gik dog ned med et brag på dag ét for IP-telefonien, og utallige skatteborgere blev smidt af, fordi løsningen var skaleret helt forkert.
Og så var der EPJ - de elektroniske patientjournaler. Den evige ligtorn, som tilsyneladende lever sit helt eget liv på hospitaler og i resten af sundhedssektoren. Allerede i 2001 havde Teknologirådet råbt op om problemerne med manglende central styring, og alt for mange alt for forskellige EPJ-projekter, der i bedste fald var et kludetæppe uden entydige definitioner.
I værste fald kunne de ende med at blive en økonomisk katastrofe, fordi de elektroniske patientjournaler slet ikke kan udveksles, hvilket jo ellers var en af ideerne med dem. I efteråret eksploderede så bomben. EPJ-observatoriets statusrapport kunne afsløre, at EPJ er så langt fra målet, at systemerne i mange tilfælde stadig kun kunne betragtes som projekterede, men reelt ikke igangsatte.
Problemet var, at ingen havde sat sig ned og var blevet enig om, hvad EPJ egentlig er - og hvordan man sikrer, at de kan bruges på tværs af alle enheder i sundhedssektoren, forklarede ekspert i offentlige it-projekter Erik Bonnerup, der allerede i 2001 forklarede præcis det samme i regi af Teknologirådet.
I den helt anden ende af samarbejdsskalaen fandtes forslaget om en borgerportal, der blev sat i søen allerede i begyndelsen af året af Kommunernes Landsforening. Visionen er, at portalen skal være én samlet indgang til det offentlige på nettet, så borgeren kan nøjes med at klikke ind ét sted, når der er brug for kontakt til det offentlige Danmark. KL lancerede ideen i februar, men den vandt ikke umiddelbart gehør hos Den Digitale Taskforce, der først senere kastede sig ud i en egentlig undersøgelse af mulighederne i en borgerportal.
Det arbejde forventes først afsluttet i 2006. Men det ligger i kortene, at en borgerportal bliver et meget omfattende projekt, der i bedste fald kommer til at omfavne en række eksisterende services som for eksempel KMD's egen Netborger.dk.
Billedtekst:
nedbrud ToldSkat, skiftede navn til Skat, men det, der trak
opmærksomhed, var, da virksomheden
indførte IP-telefoni. Skatteborgerne blev smidt af, fordi
løsningen var
skaleret forkert.
Foto: Torben Klint
