Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. december 2005.
DSB og Aarhus Universitet har valgt forskellige strategier, men begge arbejdspladser er begejstrede for digitale lønsedler.
Nogle har det. Andre har det ikke endnu. Og resten ved endnu slet ikke, om de vil have det. Projektet med de digitale lønsedler har indtil videre fået en blandet start, efter at Økonomistyrelsen lod det være op til den enkelte institution at afgøre, om den ville fortsætte med papir eller overgå til den fuldt digitale løsning fra første dag.
Valgfriheden har resulteret i en væld af varianter af strategier, men på en af de større statslige arbejdspladser, Aarhus Universitet, har man valgt at køre på med en konsekvent strategi, der en gang for alle afskaffer den tunge papiradministration med distribution af lønsedlen til 5.000-6.000 ansatte.
- Vi har valgt at behandle alle lige og er derfor i stedet gået meget aktivt til værks for at gøre folk opmærksomme på det med grundig information og pc-adgang til alle. Indtil videre kan vi kun melde om positive erfaringer, men jeg er da spændt på, om vi har været for konsekvente, siger Bente Rud Pedersen, der er lønchef på Aarhus Universitet.
Hun er positiv over for at slippe af med en del af de tunge papirgange og forventer, at projektet vil forløbe uden større problemer. Alligevel har arbejdsgruppen på universitetet været meget aktiv i sit forsøg på at få en smertefri overgang, og har blandt andet oprettet et bemandet hjælpecenter, hvor ansatte uden pc-kvalifikationer kan få hjælp til at oprette en e-Boks, bestille en fælles pinkode fra KMD og i øvrigt blive fortrolige med systemet.
Derudover har alle institutter sørget for en fælles pc til de ganske få, der ikke bruger pc i forbindelse med arbejdet.
I den anden ende af skalaen findes DSB, der indtil videre har valgt at lade overgangen være frivillig for sine godt 9.000 ansatte. Det skyldes ifølge Bent Møllvang Larsen, der er chefkonsulent i DSB's HR-service, at DSB har en så stor personaleandel, der ikke har noget fast arbejdssted. Derfor er de ikke i kontakt med en pc ofte nok til, at en digitalisering af lønsedlerne kan tvinges ned over hovederne på folk. I stedet har DSB valgt at reklamere for muligheden på sit intranet, hvor det også er muligt at tilmelde sig ordningen, så man fremover kan slippe for papiret. Som et lille kuriosum indsamler DSB tilmed oplysninger om, hvor de ansatte bruger deres pc, når de afbestiller papirlønsedlen. Angiver en ansat, at han eller hun kun har adgang på arbejdet, sørger DSB for, at de får papirudgaver under barsel, fratrædelser eller andet fravær.
- Frivillighedens vej passer bedst til vores infrastruktur, og derfor prøver vi at lokke folk over. Men det har prioritet, for vores personalestrategi at opkvalificere alle vores medarbejdere til at benytte de digitale løsninger, forklarer Bent Møllvang Larsen.
Selv om ikke alle bruger pc, har DSB på samme måde konsekvent e-mailadresser til alle medarbejdere - og en af mulighederne i lønseddel-e-Boksen er netop, at man kan få en e-mail, når der er post.
- Men det er klart, at vi har en interesse i en veluddannet medarbejderstab, så jeg har da benyttet lejligheden til at reklamere kraftigt med muligheden, som jeg betragter som en slags it-mæssig løftestang, siger Bent Møllvang Larsen.
