Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. december 2005.
digitale lønsedler I begyndelsen af ugen indførte staten digitale lønsedler. Indtil videre er projektet en succes, og over halvdelen af de statsansatte har oprettet en e-Boks. En unik mulighed for opkvalificering af folks it-kvalifitkationer - hvis det gøres rigtigt, mener fagforeningerne.
135.000 statsansatte modtog i begyndelsen af ugen en lønseddel digitalt i deres e-Boks - uanset om de havde en eller ej. Foreløbigt tyder
erfaringerne på, at projektet bliver en succes.
Den store og konsekvente indføring af statens digitale lønsedler ser ved første øjekast ud til at være blevet en succes. Mandag og tirsdag i denne uge rullede digitale lønsedler ud til 135.000 statsansatte, og de første meldinger om projektet tyder på, at det er foregået fuldstændigt uden problemer.
- For os var det bare en ganske almindelig dag. Vi har haft mere travlt med at håndtere de mange kontoudtog, som bankerne sender ud her sidst på måneden, lyder den beroligende melding fra Henrik Andersen, der er administrerende direktør i e-Boks - stedet, hvor de mange lønsedler lander.
Selv om digitaliseringen af landets statslige lønsedler på overfladen kan synes som en af de mere banale opgaver, når man sammenligner med de øvrige storladne digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor, er der alligevel gået et stort arbejde forud for lanceringen. Der skulle blandt andet to udbudsrunder til, før e-Boks blev valgt som udbyder, og hertil kommer, at projektet har krævet en stor informationsindsats for de mange offentlige institutioner, hvis ansatte fra den ene dag til den anden må se sig henvist til internettet, hvis de vil tjekke, at de har fået det rigtige i løn.
Ud af de 135.000 statsansatte, har godt 55.000 udelukkende fået december måneds lønseddel digitalt, og på deres arbejdspladser er det nu forbi med den gamle og administrativt tunge måde at dele lønsedler ud på, og det er en helt fin andel på nuværende tidspunkt, lyder meldingen fra kontorchef Annelone Jensen i Økonomistyrelsen, der har været leder af projektet.
- Men vi satser på, at vi i løbet af et års tid når op på, at 90 procent af lønsedlerne bliver digitale. Og det mål skal vi nok nå, så indtil videre er vi tilfredse med udbredelsen, siger Annelone Jensen, der samtidig fortæller, at godt 55.000 af de resterende statsansatte i nær fremtid udelukkende vil få digitale lønsedler, fordi deres arbejdsplads - lidt forsinket - kaster sig ud i projektet. Tilbage er så godt 25.000 ansatte i institutioner, hvor Økonomistyrelsen ikke har overblik over viljen til at afskaffe gammeldags lønsedler til fordel for en digital.
En fortsættelseskampagne skal i den kommende tid afklare de tilbageværende institutioners grunde til ikke at være gået i gang med projektet.
Også de ansatte, hvis arbejdsplads ikke er gået over til den digitale udgave, får alligevel deres lønseddel i en e-Boks, selv om de endnu ikke har oprettet en sådan endnu. Det sker, fordi e-Boks har lagt en såkaldt batch ind, hvor lønsedlerne står i kø for at blive postet, efterhånden som folk får oprettet en e-Boks. I praksis betyder det, at alle statslige ansatte fra i mandags ikke længere behøvede at sætte lønsedlen i mapper - for i samme øjeblik de åbner en e-Boks, vil alle lønpapirer fra og med den 28. november, være tilgængelige.
Undervejs i processen har der fra flere kanter været udtrykt bekymring for, om den konsekvente digitalisering ville skabe A- og B-hold, fordi visse statsligt ansatte ikke har adgang til pc'er. Det kan eksempelvis være eksterne lektorer på universiteter, banearbejdere eller rengøringsfolk, som ikke kan forventes at have adgang til at se deres lønseddel på arbejdspladsen, men i stedet må gå på biblioteket for at få adgang til en pc - eller slet ikke kan finde ud af bruge en. Tilmed kommer, at Økonomistyrelsen oprindeligt forventede, at antallet af ansatte uden adgang til pc i arbejdstiden udgjorde godt 10 procent, men det reelle tal har ifølge Økonomistyrelsens egne oplysninger vist sig at udgøre helt op mod 23 procent.
- Og derfor var vi nødt til gå lidt mere forsigtigt til værks og ikke tvinge det ned over hovederne på folk. I stedet har vi ladet den enkelte institution bestemme, hvordan den vil gøre, siger Annelone Jensen, der påpeger, at en række projekter er sat i søen for at sikre, at alle får adgang til deres lønsedler, herunder blandt andet netcafeer på de enkelte arbejdspladser.
Hun forventer ikke, at det bliver et økonomisk motiv, der skal få de sidste med på vognen. Mange steder i staten er det i forvejen interne bude, der leverer lønsedlerne, og eftersom de går turen alligevel, er det hverken særligt mandskabskrævende eller dyrt i porto at distribuere dem. Det er bare administrativt tungt og besværligt - og ifølge Annelone Jensen faktisk mere usikkert at have dem til at ligge i et åbent dueslag i stedet for i en krypteret e-Boks, hvor det kræver login for at få adgang til dem.
Boks:
Vi har talt med:
• Annelone Jensen, kontorchef i Økonomistyrelsen.
• Henrik Andersen, administrerende direktør, e-Boks.
• Bente Rud Petersen, Aarhus Universitet.
• Bent Møllvang Larsen, chefkonsulent i DSB's HR-service.
• Peter Waldorff, formand for Centralorganisationernes
Fællesudvalg.
• Andreas Wester Hansen, specialkonsulent i Finansministeriet.
• John Sarborg, chefkonsulent i ITEK.
