Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. november 2005.
3G er blevet udråbt til GSM-mobiltelefoniens store arvtager, der skal give os videotelefoni og
mobilt internet. Men endnu kniber det med det store gennembrud.
Sammendrag: 3g-telefoni 3G har længe stået som GSM-telefoniens efterfølger.
Men foreløbig er der kun 12 mio. 3G-brugere i Europa. Hvad skal der til for at få det tal længere op, og hvorfor er det så svært at tjene penge på 3G?
Teleselskaberne er endnu ikke for alvor begyndt at tjene på 3G. Problemet er kompliceret, men kort fortalt handler det om, at kunderne ikke kan se, hvad de får ekstra ud af 3G - ud over videotelefoni - i forhold til den mobiltelefoni, de har adgang til i forvejen. Alle de andre mest anvendte funktioner, tale og data, er også understøttet i GSM-nettet, evt. med dataudbygningerne GPRS eller
EDGE, der ofte giver en bedre adgang.
Og selv med de kunder, som efterspørger videotelefoni, har teleselskaberne problemer. For efterspørgslen efter videotelefoni er afhængig af, at der er nogle andre 3G-kunder at videotelefonere med. Men det er der ikke rigtigt endnu. Dermed griber problemet sig selv i halen, og det er svært for 3G-selskaberne at opnå tilstrækkelig mange kunder til at løbe efterspørgslen i gang.
- Jeg forventer ikke, at 3G på europæisk plan når kritisk masse for 2008, siger Thomas Husson, der er analytiker hos analyseinstituttet Jupiter Research.
Tilbage for teleselskaberne står muligheden for at sælge 3G-telefoni til forretningsbrugerne. Her kan selskaberne især slå på højere båndbredde (op til 384 kbit/s), som gør det mobile kontor muligt med mobil internet, e-mail og adgang til virksomhedens data som de primære salgsargumenter.
Men her har 3G-telefonien også et problem: Den tilbyder nemlig ikke umiddelbart samme dækning som de GSM-baserede datatjenester GPRS og EDGE. Så selvom sidstnævnte ikke har helt samme høje båndbredde som 3G, så er det eksperternes vurdering, at høj geografisk dækning ofte er vigtigere end maksimal båndbredde for medarbejderen i marken.
Dermed halter det samlet set lidt med kundetilgangen hos de selskaber, der allerede har lanceret 3G. Og samtidig venter de øvrige selskaber med en licens lidt med at lancere tjenesten. Det gælder for eksempel Telia herhjemme.
Sådan er billedet i hele Europa og også herhjemme. Her har 3 været i luften med 3G-telefoni siden 2003, men alligevel rundede selskabet kun omkring 124.000 kunder ved sidste årsskifte, og frem mod sommerferien i år gik det ligefrem ned ad bakke til kun omkring 117.000 kunder i juni.
TDC, der lancerede 3G til erhvervskunder med datakort til pc i oktober og for alle andre brugere, herunder privatkunder, i november, har valgt at lave en såkaldt blød lancering, idet man ikke har oprettet særskilte 3G-abonnementer: 3G-telefonien er en del af de eksisterende abonnementer og kræver kun en 3G-telefon eller et datakort.
TDC har heller ikke i første omgang valgt at lancere noget særligt betalings-indhold til sine 3G-kunder, for eksempel musik, tv eller særtjenester, modsat selskabet 3. Det er i første omgang kundernes eget indhold, TDC vil levere forbindelse til.
- Man kan ikke skabe et nyt marked i løbet af natten. Derfor har vi i vores 3G-lancering taget udgangspunkt i, hvor kunderne er i dag, og det kendte brug af bredbånd og den personlige computer. Derfor har vi i første bølge satset på at give folk mobil adgang til data - især erhvervskunderne - der skal kunne tage deres bredbåndsforbindelse med under armen, siger administrerende direktør i TDC Mobil, Mads Middelboe og henviser til, at der er 1,1 mio. bærbare computere i Danmark, hvoraf 700.000 bruges i erhvervslivet.
3G-indtjeningen til TDC skal derfor i første omgang komme ved, at kunderne bruger flere data, fordi 3G giver højere båndbredde og dermed køber flere MB, som koster mellem 3 og 20 kr. hos TDC.
- Vi har oplevet en tredobling af salget af datakort siden lanceringen, mens vores salg af datatrafik er steget 50 procent, siger Mads Middelboe.
Han tilføjer dog, at TDC vil supplere med egentlige indholdstjenester i lighed med dem, 3 tilbyder, i starten af næste år. Her vil TDC satse på musik, spil og sportsnyheder.
- Det er meget bevidst, at vi lancerer 3G-tjenesterne i den rækkefølge, data først, siden underholdning. For hvis man kommer galt fra start, og kunderne en gang afviser 3G, så kan det være svært at komme igen, siger han.
Thomas Husson, der er analytiker hos analyseinstituttet Jupiter Research, udpeger endnu en problematik, som 3G-selskaberne må slås med, når de prøver at få fodfæste på markedet
- Priserne på mobiltale-minutter falder og falder. Derfor må 3G-selskaberne sænke deres takster bare for at komme ind på markedet. Det gør ikke så meget umiddelbart, for tale og data er billigere at producere pr. enhed i et 3G-net end i et 2G-net. Men det er klart, at det gør det endnu sværere at komme ind på markedet og få forrentet den store investering i netværket, siger han og tilføjer, at han ikke forventer, at 3G-selskabernes tilbud i Europa vil trække kunder før en gang i løbet af næste år, selvom tilbuddene har været på markedet længe.
Han udpeger dog en løsning for 3G-selskaberne, som det lader til, TDC har lyttet til: Selskaberne skal satse mere på data. Det er billigt at producere i 3G-net, og det er noget, forbrugerne vil efterspørge mere og mere. Han udpeger et par dukse: Nemlig selskabet 3 i Italien og Storbritannien, der får over en femtedel af deres indtjening fra data.
Men her påpeger han samtidig, at data i den forbindelse også omfatter sms. Og det er netop en service, som man ikke behøver 3G for at kunne bruge.
Ifølge Jupiters tal udgjorde sms ved udgangen af 2004 85 procent af indtjeningen fra data for europæiske teleselskaber. I dag er tallet mindre, og i 2010 vil det være faldet til 44 procent, fordi e-mail, musik og spil vil bidrage med større og større indtjening til teleselskaberne.
Men selv på dataområdet kan 3G-selskaberne møde problemer. Mange andre trådløse teknologier vil presse 3G-nettene, og snart vil det ikke længere være muligt at kræve volumentaksering på trådløs data. I Frankrig har det første 3G-selskab allerede indført fastpris på data.
Et andet råd til teleselskaberne fra Thomas Hussons side lyder:
- Teleselskaberne har haft travlt med at sælge en masse tekniske betegnelser: UMTS, 3G, EDGE, GPRS, GSM osv. Forbrugerne er ligeglade med, hvad de forskellige teknikker hedder. De er interesseret i, hvad de kan: Om man kan videotelefonere, sende e-mail, gå på internettet, høre musik osv. Det er den måde selskaberne skal komme igennem med 3G på - ved at sælge det som services, evt. produceret i en kombination af forskellige teknikker, siger han og tilføjer, at mange selskaber dog allerede har indset dette. De promoverer primært 3G som videotelefoni, og i anden række lancerer de tv og musik som 3G-tjenester.
- Men der har alligevel været en tendens til at lancere tjenester, der allerede er til rådighed i de gamle net. Kunderne har dermed stået tilbage med tvivlen om, hvad 3G er og især, hvad det kan bidrage med, som kunderne ikke allerede har, siger han.
Han har endnu et råd til, hvordan selskaberne skal tjene mere på 3G: De skal satse på flere tjenester.
- Foreløbig har selskaberne nærmest kun promoveret tale og data, især sms. Det er ikke nok, der skal mere til. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad det skal være: internet, e-mail, musik, tv eller noget helt tredje, spørger Thomas Husson.
- Og behovet for at lancere flere tjenester er endnu større, fordi 3G-selskaberne er nødt til nærmest at forære samtaleminutterne væk gratis. Dermed skal de tjene endnu mere på alle ekstra-tingene, siger han.
bokse:
3g-telefoni 3G har længe stået som GSM-telefoniens efterfølger.
Men foreløbig er der kun 12 mio. 3G-brugere i Europa. Hvad skal der til for at få det tal længere op, og hvorfor er det så svært at tjene penge på 3G?
Generationerne
3G, som er ved at blive sat i drift over det meste af verden med dataoverførselshastigheder på foreløbig op til 384 kbit/s, kaldes også UMTS (Universal Mobile Telecommunications System). Anden generation var det digitale GSM, der gik i luften i 1992, der igen afløste det analoge NMT-system, som opfattes som første generation, og som var verdens første automatiske mobiltelefonsystem. Det blev lanceret i Danmark, Norge, Sverige og Finland i 1981.
fog
Trækker ned
• Forbrugerne efterspørger ikke.
tjenester, som ikke allerede findes i
GSM (GPRS eller EDGE).
• 3G-telefoner er typisk større end GSM-telefoner. Nutidens mobilbrugere vil
ikke acceptere telefoner, der ikke kan ligge i lommen.
• Batteritiden er lidt dårligere.
• Uigennemsigtige prismodeller.
• Høje priser.
• Lav dækning.
Trækker op
• Højere netværks-kapacitet og båndbredde.
• Lavere omkostning pr. produceret enhed (minut eller megabyte)
muliggør lavere priser.
• Nye tjenester: videotelefoni,
musik, tv, osv.
• Opgradering til HSDPA, der
muliggør egentlig mobilinternet.
• 3G-brugere mere villige til at betale for indhold. Mens hele 57 procent af alle Europas mobilbrugere ikke vil betale for andet end tale og sms, gælder det kun 36 procent af 3G-brugerne.
billede:
data først - Det er meget
bevidst, at vi lancerer 3G-
tjenesterne i den rækkefølge,
data først, siden underholdning. For hvis man kommer galt fra start, og kunderne en gang
afviser 3G, så kan det være svært at komme igen, siger administrerende direktør i TDC Mobil, Mads Middelboe.
