Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Kunstig intelligens skaber mere handling

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. november 2005.


Ved hjælp af kunstig intelligens vil et computerspil kunne udfordre spilleren på en helt anden måde. Det hele handler om planlægning.

Forfattere:
Søren Grubov og Rasmus Hartvig, begge 27 år, studerer til software-ingeniør på DTU.

Skriver om:
Anvendelse af planlægning i computerspil og hvordan det kan formidles inden for spilverdenen. Det er brugt i mange andre sammenhænge og brancher tidligere, men er relativt nyt i denne branche. Specialet laves i samarbejde med IO Interactive.

Med andre ord:
- Kunstig intelligens i computerspil. Som noget nyt forsøger vi at lave en planlægningsmotor, der integreres i en 3D-spilmotor til et computerspil. Det indebærer, at karaktererne i et computerspil får bedre forudsætninger for at imødekomme spillerens handlinger.

Hvordan fik I ideen?
- Vi har tidligere beskæftiget os med multiagentsystemer. Det er systemer, som simulerer en karakters adfærd og handler selvstændigt i en virtuel verden. Efterfølgende har vi fremstillet fysiske robotter, der på samme måde udfører selvstændige handlinger for at nå deres mål eller samarbejder med hinanden i det omfang, det er nødvendigt. Og på den måde er multiagentverden blevet inspiration til det, vi sidder med nu. Efterfølgende har vi præsenteret ideen for IO Interactive, og sammen med dem udvikler og tilpasser vi ideen til udfordringerne i et 3D computerspil såsom Hitman.

Hvad er det nyskabende i jeres speciale?
- Som noget nyt skaber vi et system, der giver karaktererne en fælles kunstig intelligens, hvilket gør, at de kan koordinere deres handlinger i spillet. Man kan sige, at vi oversætter regler fra den verden vi kender, til et logisk sprog, en computer kan forholde sig til.

Hvilken funktion har programmet?
- Programmet gør, at computeren kan forstå de konsekvenser, en handling vil få og kan dermed lægge planer for spillets udvikling. Forestil dig et skuespil, hvor du ikke ved noget om din rolle på forhånd. Derimod kender alle dine medspillere deres roller på forhånd, og de forsøger at få det bedste ud af den rolle, du skal spille. Med denne form for kunstig intelligens kan modspillerne ligeledes tilpasse sig dine handlinger. Modspillerne forstår pludselig de konsekvenser, deres handlinger har i spillet.

Hvilken hjælpemidler benytter I?
- Vores program bygger på logisk deduktion, der er en form for matematik bygget op omkring logik og kausalitet. Men selve programmet er skrevet i C++.

Hvad er jeres drømmejob?
- Søren mangler stadigvæk et halvt år på studiet, efter specialet er afleveret. Bagefter vil han gerne arbejde med kunstig intelligens for eksempel hos Microsoft. Rasmus kunne godt tænke sig at fortsætte i samme spor som specialet og arbejde hos IO Interactive eller måske et andet spilfirma.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere