Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. november 2005.
Da bevillingerne blev stoppet til Rømer-satellitten i 2002, tabte dansk rumforskning pusten. Til alt held kastede forgængeren, Ørsted-satellitten, så mange nye projekter og ordrer af sig, at eksperterne kunne holdes beskæftiget.
I Australien står et højt specialiseret teleskop og samler støv. Hos finnerne er det en computer, betalt af den finske stat. Begge dele var bygget og klar til montering, da politikerne for tre år siden trak stikket ud af Rømer-projektet.
- Vi brændte dem af. De står med et stykke hardware, der er klar, men har ikke noget sted at sende det hen, siger Flemming Hansen, Dansk Rumcenter og tidligere teknologichef på småsatellitprogrammet, da det eksisterede.
Efter den meget succesfulde Ørstedsatellit var opsendt i 1999, var alt på plads til at bygge videre på de gode erfaringer. Den lille og billige satellit imponerede forskere verden over, gav forskningsresultater om jordens magnetfelt af høj klasse og viste sig meget robust - den fungerer endnu, seks år efter, selvom levetiden kun var anslået til et år.
Nu skulle momentet holdes. Rømer-satellitten skulle have givet indsigt i stjerners udvikling ved at måle stjerneskælv, altså meget små svingninger i lysstyrke og farve, på 25 stjerner. Et forskerhold på Aarhus Universitet havde opnået en førende position i verden på det område ved at studere solens svingninger, og med Rømer-satellitten skulle forskningen bringes videre ud i universet.
I Danmark var alle detaljer om designet af satellitten på plads, og holdet var klar til at skære metallet ud og fremstille kredsløbene. Men finansloven for 2002 levnede ikke midler til satellitten, der efter planen skulle have været sendt til vejrs for tre måneder siden. Heller ikke på nogle af de følgende finanslove blev der fundet de 88 millioner kroner over tre år, der skulle til at få bygget satellitten færdig og sendt den i kredsløb.
Planerne om en større fælleseuropæisk mission, der skulle bygge oven på Rømer-projektet, måtte siden også droppes, fortæller Flemming Hansen. Og siden Rømer-projektet måtte skrinlægges, har der ikke været et fast samarbejde i gang mellem rumforskere og virksomhederne.
Direktør for Dansk Rumcenter Eigil Friis-Christensens største bekymring ligger i rekrutteringen, for satellit-projekterne er fremragende til at tiltrække nye talenter til højteknologisk forskning.
- På længere sigt er den største fare, at vi ikke har de folk, der skal bruges. Heldigvis har der været studentersatellitterne, som har været med til at holde gejsten oppe. Det var et spin-off, der kun var muligt på grund af Ørsted- og Rømer-projekterne, siger Eigil Friis-Christensen.
Forudsigelserne om, at det udviklingsmiljø, der var opbygget omkring Ørsted, ville forsvinde, og forskerne blive spredt for alle vinde, holdt heldigvis ikke stik - det har været muligt at holde de fleste beskæftiget med nye projekter og ordrer gennem ESA, som Ørsted og Rømer kastede af sig.
Bare den ene satellit - og den halve, der aldrig kom i omløb - har nemlig givet dansk rumindustri et godt navn internationalt. Terma er således lige nu med i slutspurten om at skulle stå for strømforsyningssystemerne til de 30 Galileo-satellitter, en ordre på 120 millioner kroner, der er udbudt på rent kommercielle vilkår. En strømforsyning lyder umiddelbart ikke særlig ‘sexet', men på en satellit er den en af de mest kritiske dele. Får Terma ordren foran de store lande, der også slås for den, vil det være et solidt skulderklap til firmaet. I den sammenhæng var Ørsted-satellitten helt essentielt som showcase, for rumfolk er forsigtige:
- Selvom rumforskning er højteknologisk, er det også en meget konservativ branche. Man vælger det sikre, det der har været oppe og flyve og bevist sit værd, for hvis det ikke virker, har det ødelæggende konsekvenser for missionen, siger Eigil Friis-Christensen.
Som medlem af det europæiske rumagentur ESA er Danmark sikret ordrer for ligeså mange penge, som vi betaler i kontingent. Men før Ørsted og Rømer, var det en anden slags opgaver, der faldt af.
- Før leverede danske firmaer også til ESA-projekter, men så var det en lille boks her og der. Nu drejer det sig om ansvaret for et helt subsystem, siger Flemming Hansen.
