Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. november 2005.
Inden for 25 år vil Europa have en mand på Mars.
Det bliver et højteknologisk projekt uden sidestykke. Danmark deltager imidlertid kun på lavt blus, selv om afkastet af investeringerne vil blive tårnhøjt.
Der bliver brug for ny banebrydende it og teknologi for mange tusinde milliarder for at få fløjet astronauter til Mars og retur. Projektet hedder Aurora, og som et af de ganske få lande i Europa har Danmark valgt at stå udenfor - i hvert fald lidt endnu. Alt peger i retning af, at videnskabsminister Helge Sander (V) tilmelder Danmark på et møde i det europæiske rumsamarbejde, ESA, den 5. december, erfarer Computerworld. Men det bliver med et meget begrænset budget, der tages fra den nuværende rumpulje, og det giver kun små muligheder for at hive betydende ordrer hjem til dansk rumfartsindustri - faktisk kun en eneste stor hardware-ordre i projektets næste seks år, vurderer Flemming Hansen fra Dansk Rumcenter.
Det er synd og skam, mener rumpioneren Christian Rovsing.
- Vi bør flytte endnu flere af de midler, vi har afsat til ESA-programmer, over til Aurora. Det er fremtidens program for ny, virkelig avanceret teknologi. Vi skulle gerne have industrielt fodfæste i Aurora-programmet, og det bliver ikke nemt med den bevilling, der er nu, siger Christian Rovsing.
Han støttes af Dansk Industri, der hæfter sig ved de mange arbejdspladser, der kan skabes:
- Det er vigtigt, at Danmark prioriterer investeringer i rumforskning og rumteknologi højt. Det skaber højteknologiske arbejdspladser og udvikling af ny teknologi ikke bare i rumindustrien, men også i mange andre industrier, siger konsulent Rasmus Anderskouv.
Offentlige investeringer i rumforskning er nemlig ubetinget blandt dem, der giver det højeste afkast. Samlet set giver den europæiske rumindustri pengene tilbage otte gange, viser en undersøgelse. Og endnu mere for de dygtigste firmaer. Alcatel vurderer for eksempel, at ordrer fra rumforskningen giver spin-off-ordrer på 25 gange den oprindelige investering.
- At gå med i Aurora vil være en døråbner for industrien i Danmark. Men hvis der ikke bliver sat flere penge af til det, vil de muligheder, vi får, kun være småting i forhold til potentialet, siger Carsten Jørgensen, leder af Termas division for rumteknologi.
Danmark er med i det europæiske rumsamarbejde, ESA, men slet ikke med fuld styrke. Vi bruger knap 200 millioner kroner om året på ESA-projekter, hvilket kun er halvt så meget som gennemsnittet, landenes størrelse taget i betragtning. Men efter at bevillingerne til Rømer-satellitten blev stoppet for tre år siden, har Danmark ikke haft sit eget rumprogram, i modsætning til Sverige og de fleste andre europæiske lande. Bare 25 millioner kroner om året vil kunne holde et satellitprogram kørende, lyder det fra rumfolkene.
- Det er meget vigtigt at have et nationalt program, for det er den måde, man beviser over for sine partnere, at man behersker et område, siger Eigil Friis-Christensen, direktør i Dansk Rumcenter. Således giver succesen med den lille, men effektive Ørstedsatellit tilbage i 1999 stadig danske firmaer mulighed for at være med i slåskampen om de store ordrer: Terma ligger lunt i svinget til at skulle stå for hele strømforsyningsdelen på de 30 Galileo-satellitter, en ordre på 120 millioner kroner.
Perspektiv side 18-19
