Konsulenthus stifter softwarefirma

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 28. oktober 2005.


Konsulenthuset NaviCom har etableret et selvstændigt selskab, TopSolutions, der via partnere blandt andet skal sælge NaviComs egne tillægsløsninger til Navision.

LØSNINGSSALG Konsulenthuset NaviCom, der er specialiseret i Navision-løsninger fra Microsoft Business Solutions, opretter nu sit eget softwarehus.
Det nye selskab, TopSolutions, vil i første omgang sælge Microsoft-baserede løsninger udviklet i NaviCom-regi, men vil på længere sigt også inddrage løsninger fra andre.
Selskabet vil desuden selv stå for udvikling af tillægsprodukter til Navision og andre Microsoft-baserede løsninger.
- Vi har årelang erfaring med og viden om levering af business software til virksomheder, myndigheder og organisationer, og vi mener, at vores produkter fortjener at nå ud til en bredere kundegruppe, siger direktør Tina Thomsen, TopSolutions.
Fra start er der otte ansatte i selskabet, hvoraf de to er hyret eksternt. Tina Thomsen kommer selv fra en stilling som underdirektør i NaviCom, hvor hun har haft ansvaret for produktudvikling.
Direktøren forventer en omsætning på 8 til 12 millioner kroner i løbet af selskabets første 12 måneder. Målet er derefter vækst i omsætning på 50 procent om året over en treårig periode.
NaviCom beskæftigede ifølge seneste regnskab (for 2004) 46 personer og omsatte for 41,2 millioner kroner.
18 partnere
Det nye selskab får ansvar for at opdyrke og udvide netværket af partnere, der skal forhandle løsningerne.
TopSolutions har allerede tegnet partneraftaler med 18 it-konsulenthuse, der alle er certificerede Microsoft-partnere. Kun partnere vil få adgang til at sælge løsningerne fra TopSolutions.
Blandt produkterne er ressourcestyringsløsninger som "Project Management", der er en fuldt integreret og Microsoft-certificeret løsning.
Løsningen er ifølge TopSolutions i drift i mere end 70 virksomheder verden over.

Billedtekst:
Tina Thomsen har hidtil været underdirektør i Navicom. Nu skal hun være direktør for aflæggeren TopSolutions.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere