OECD om Danmarks digitale fremtid

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. oktober 2005.


OECD UDEN FILTER Meget kan siges på 200 sider, men når man er OECD, så må anbefalingerne til et medlemsland siges så forsigtigt, at de endelig ikke ligner ordrer.
Der er overordnet ros fra OECD til Danmark. Blandt andet for forståelsen af, at e-governement ikke er et mål i sig selv, men et middel til at øge kvaliteten i den offentlige sektor. Men der er også ris.
Hvis man renser de mest interessante af OECD's 23 hovedanbefalinger til Danmark om e-government for flor-omvind og almindelig høflighed, må man kunne få nogle meget kontante gode råd om, hvordan vi mest optimalt fokuserer, organiserer og styrer den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor i Danmark. Tænkte denne redaktør.
Hvor vidt det er lykkedes, vil jeg overlade til læserne at bedømme. For det viste sig at være ikke helt ukompliceret at få OECD's projektleder for e-government Edwin Lau og vicedirektør for public governance Rolf Alter til at skære de anbefalinger om fremtiden mere konkret ud i pap, som OECD giver Danmark i den 193 sider lange og generelt meget positive rapport "OECD Peer Review of e-government in Denmark".
- Jeg fornemmer, at dette interview kommer lige lovlig tæt på den almene klarhed eller uklarhed af OECD's anbefalinger, siger vicedirektør Rolf Alter på et tidspunkt storsmilende, da jeg på en femte måde prøver at få sat de fire anbefalinger om fokus og styring fremover på spidsen (2, 9, 10 og 12), som han helt åbenlyst hellere vil snakke pænt rundt om.
- Vi går altså ikke længere i OECD end til at anbefale, hvad et medlemsland med fordel kunne overveje eller undersøge, pointerer han.
Netop om fremtiden for projekt digital forvaltning har OECD-rapporten ikke nogen særlig klar anbefaling. Men hvad mener OECD ville være bedst for Danmark, efter at have brugt et år på at undersøge os? Skal vi fortsætte Projekt Digital Forvaltning uændret efter udløbet i 2006?
- Det kommer an på, om Danmark selv vil erklære sejr nu. Hvis I vil det, er der ikke behov for at lave en ny strategi. Men mit gæt ville være, at I selv vil synes, at der mangler noget. For eksempel udveksling af XML-schemaer på tværs af forvaltningen, samarbejde på tværs i hele den offentlige sektor og uafklarede it-spørgsmål i kommunalreformen. Vi har også peget på, at I har behov for at øge brugerfokus. Så jeg vil tro, I vil have behov for en ny strategi med et andet fokus siger Edwin Lau.
- Det er et svært spørgsmål, for svaret afhænger af, om man tror på, at Projekt Digital Forvaltning har skabt så meget momentum, at den positive udvikling fortsætter af sig selv. Eller om man tror på, at der ikke sker nogen udvikling uden styring. Jeg tror for eksempel ikke på, at udviklingen sker af sig selv, hvis I ønsker at opnå det fulde potentiale af borgerservice og borgerkontakt. Der er for mig ingen tvivl om, at e-government kan gøre mere for Danmark, siger Rolf Alter.
Styring af e-government
Så er der spørgsmålet om styring. Om der skal mere til? Mon OECD vil vove det ene øje og komme med en klarere udmelding end formuleret i anbefalingerne 10 og 12? Ja, det vil de faktisk.
- Jeg tror ikke, at en central myndighed, der styrer digitaliseringen stramt eller en statslig CIO vil være acceptabelt for danskerne. Det ser ikke ud til at være foreneligt med jeres kultur. Når vi anbefaler, at regeringen bør være meget opmærksom på risikoen for nedgang i den offentlig produktivitet, hvis man gør styringen for stram, så er det også fordi risikostyring er ved at blive en uhyre vigtig parameter i politik, siger Rolf Alter.
OECD-vicedirektøren påpeger, at politikere og andre bør huske på, at digitalisering udføres af mennesker, der kan blive demotiverede, hvis de bliver styret for stramt eller ledet forkert. Det ligner en reel risiko i det meget forandringsvillige og dynamiske Danmark, hvor øget centralisering kan risikere at lukke for gode, decentrale initiativer. Og så forsvinder effektiviseringsgevinster og andre fordele som dug for solen.
- Men selv om vi ikke generelt anbefaler at stramme styringen, så er der undtagelser. Infrastruktur og standarder bør klart styres strammere og gøres obligatoriske. Her er det ikke hensigtsmæssigt med forskellige måder at gøre tingene på decentralt. Regeringen bør undersøge, om der er andre områder, hvor det er nødvendigt, at hele den offentlige sektor gør tingene ensartet, og i givet fald regulere dem. Her er eFaktura et godt eksempel, siger Edwin Lau.
Fremtidens organisering
Kan vi undvære et tværoffentligt organ som bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning i fremtiden? Og er Den Digitale Taskforce nødvendig? Det kan man ikke læse i OECD-rapporten, men svaret lyder sådan, efter en pause med sigende blikke.
- Hvis I kunne undvære en god tværoffentlige forankring, som I har med bestyrelsen og taskforcen, ville det gøre jer til pionerer - de første i verden, der kunne. Det ville være et meget modigt skridt at tage. Men hvis I prøvede, ville der formentlig hurtigt danne sig andre, uformelle koordinationsfora, siger Rolf Alter.
- Det ville blive som Norge før Moderniseringsministeriet, indskyder Edwin Lau.
Her trænger spørgsmålet sig naturligt på, om det mon kunne virke at gøre Projekt Digital Forvaltning permanent, beholde bestyrelsen og forankre taskforcen i Finansministeriet?
Så er det, jeg får det gule kort og får at vide, at OECD ikke kan gå så konkret ind i politik i medlemslandene. Dem er der i øvrigt 30 af.
Danmark beskrives med OECD-poesi i rapportens indledning:
"The kingdom of Denmark lies between the North Sea and the Baltic Sea on the european continent..."
Således hensat I en næsten eventyrstemning fortsætter OECD's fortælling i det i øvrigt meget interessante og læsværdige vidnesbyrd om e-government i Danmark.

Billedtekst:
Politikere og andre bør huske på, at digitalisering udføres af mennesker, der kan blive demotiverede, hvis de bliver styret for stramt eller ledet forkert, siger vicedirektør Rolf Alter, OECD. I baggrunden projektleder i OECD for e-government Edwin Lau. Foto: Torben Klint

Billedtekst:
"Infrastruktur og standarder bør klart styres strammere og gøres obligatoriske. Her er det ikke hensigtsmæssigt med forskellige måder at gøre tingene på decentralt"
Edwin Lau, oecd. Foto. torben klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere