Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. oktober 2005.
Ole Andersen sidder i timevis hver dag og passer og plejer den danske Wikipedia, ved siden af sit job og sin familie med tre små børn. Belønningen er masser af ny viden.
Med fleece, striktrøje og sandaler er Ole Andersen klædt på til lidt af hvert i det kølige, men solrige oktobervejr.
- Sandalsæsonen er ved at være slut, men i dag var det jo godt vejr, forklarer han og misser mod solen. Arbejdsdagen som it-supporter på Rigshospitalets odontologiske afdeling er slut, og hjemme venter kæresten og tre døtre fra nul til ti år. Og så lige nogle timer med Wikipedia, når børnene er lagt i seng. Som i en frodig, vildtvoksende have er der nemlig hele tiden noget at gøre på wikipedia.dk, for indholdet i opslagsværket kan ændres af alle, der har lyst. Og Ole Andersen er en af de faste gartnere i Wiki-haven.
- Hvis der ikke lige er noget andet, jeg skal lave, så kan der hurtigt gå tre-fire timer med det. Det er stærkt vanedannende, men så er det godt, at jeg ikke har et stort søvnbehov, siger Ole Andersen om sin redaktørrolle.
Sammen med 15 andre frivillige administratorer holder han styr på, at den danske udgave af Wikipedia trives og har det godt. På en typisk uge bruger han 25 timer på at starte nye artikler, nusse om de eksisterende, få luget ud i ukrudt og vildskud og stoppe hærværk. For når alle besøgende har mulighed for at rette, slette og tilføje til opslagsværket, vil der altid være nogle, der ikke kan nære sig for at chikanere:
- Når det sker, kan vi blokere en artikel eller en bruger i nogen tid. Det mest normale er en to-timers blokering. For eksempel hvis vi opdager, at en klasse sidder i computerrummet og synes det er sjovt at skrive ind i opslagene, at vedkommende har en stor pik. Det skal bare rettes tilbage, og så skal den IP-adresse blokeres, indtil timen er slut, siger Ole Andersen.
Mere opslidende er ‘redigeringskrige', hvor to brugere bliver ved med at rette frem og tilbage, hvis de er uenige om noget. Alle rettelser gemmes dog, så det er altid muligt at vende tilbage til udgangspunktet.
- De store diskussioner kommer enten, når folk har en stor viden om et emne, eller hvis der er stærke følelser involveret, forklarer Ole Andersen.
Internationalt giver for eksempel artiklerne om Israel og palæstinenserne anledning til redigeringskrig og ophedet debat - til hver artikel hører en diskussionsside - men selv i Danmark kan territoriestridigheder trække spor i Wikipedia. Et opslag om Skåneland og svenskernes brutale fremfærd i 1600-tallet var for eksempel oprindeligt skrevet i ikke særligt neutrale vendinger. Det går ikke på Wikipedia - alle opslag skal være ufarvede og være non-point-of-view, som det kaldes på siden. Men selv om man prøver, kan det være svært ene mand at skrive helt neutralt. Især om politik og religion:
- Hvis en enkelt person skriver om Karl Marx, bliver det næppe afbalanceret. Men så er der nogle andre, der ændrer og omformulerer det, og på et tidspunkt er det rodet så meget rundt, at man kan være nogenlunde sikker på, at det hverken er havnet i den ene eller anden grøft, siger Ole Andersen.
Netop muligheden for at få udfordret sin måde at anskue verden på er det, der gør de mange timers arbejde med Wikipedia spændende for Ole Andersen.
- Det er vældig lærerigt at se, hvilke kritikpunkter andre har over for mine opfattelser. Og så er det jo altid spændende at følge, hvordan en artikel, man selv har startet, med tiden vokser til noget, vi kan være stolte af, siger han. Samtidig med, at han selv lærer en masse om alt mellem himmel og jord, håber han, at han er med til at gøre folk klogere og mere oplyste.
- Det kan selvfølgelig være, at jeg får skrevet om emner, der er så obskure, at ingen nogensinde kommer til at læse dem - men det må jeg tage med, smiler Ole Andersen, der ikke holder sig til bestemte interesser, men skriver om alt muligt. Med to hyldemeter bøger om flag hjemme på bogreolen, er det dog et emne, han ved mere om end de fleste.
Med en jævn vækst på omkring 10.000 nye artikler om året, er der masser af gang i den danske Wikipedia.
- Kvantitet er en ting, men også kvaliteten er steget meget det seneste år, siger Ole Andersen, som selvfølgelig gerne så, at endnu flere øste af deres viden:
- Flere bidragydere er jo altid godt. Hvis der er områder, som ingen af de faste brugere ved noget om, bliver den artikel enten ikke særlig god, meget kort eller slet ikke oprettet. Jo flere fagfolk, der kan bidrage med noget fagligt relevant, jo bedre, selvom der altid er risiko for, at de begraver sig i fagjargon. Så må vi skrive til dem, at det lyder meget rigtigt, men at vi altså ikke forstår det, siger Ole Andersen.
Billedtekst:
mangeord "Det kan jeg gøre bedre selv." På den frie encyklopædi Wikipedia står det enhver frit for at skrive videre på artiklerne. Ole Andersen står for op til 1.000 redigeringer om måneden og er blevet en af administratorerne på opslagsværket. Foto: Lars Svankjær
Boks:
Wikipedia for alle
Indholdet på Wikipedia kan skrives af alle og bruges af alle. Flere end 3.000 registrerede brugere har bidraget til indholdet på den danske Wikipedia. Et par hundrede af dem har stået for mere end hundrede tilføjelser eller ændringer, mens de 16 frivillige administratorer har tusindvis eller titusindvis af redigeringer på bagen.
Wikipedia findes på 208 forskellige sprog, men mange af udgaverne har endnu kun få artikler. I den danske Wikipedia er der nu over 33.000 artikler, hvilket gør den til den 15. største i verden. Den engelske har 778.000 artikler og den svenske 115.000 - samme antal som Den Store Danske Encyklopædi, til sammenligning.
