Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. oktober 2005.
ERP-leverandører lader applikationer og middleware smelte sammen, men ingen i højere grad end SAP, som udvider middleware med forretningsrutiner.
Walldorf: Det tyske ERP-hus SAP leverer det mest rendyrkede bevis på, at den efterhånden klassiske opdeling i applikationer, middleware og styresystem er i skred. Applikationsleverandørerne vil have en større bid af kagen, hvilket presser leverandører af middleware og styresystemer.
SAP binder sit fremtidige ERP-system tæt til egen middlewareplatform, Netweaver, som så dagens lys for tre år siden. Men SAP gør endnu en bemærkelsesværdig ting, der på sin vis mudrer middleware-begrebet. Den store softwarekoncern lægger dele af fremtidens ERP-funktionalitet ned som selvstændige komponenter i NetWeaver.
- NetWeaver bliver en forretningsplatform med en fifty-fifty fordeling mellem middleware, altså teknologilaget, og applikationskomponenter, fortæller Jim Hagemann Snabe, der har ansvaret for SAP's brancheløsninger og som arbejder på SAP-hovedkontoret i Walldorf ved Heidelberg.
Middleware har tidligere været en ren teknologisk platform især til støtte for applikationer, der også skal kunne bruges via internettet. De mest kendte produkter er IBM's WebShere og Bea Systems WebLogic, men Oracle Fusion er også begyndt at markere sig stærkt.
SAP forklarer sit koncept med, at en binding mellem applikation og middleware giver mulighed for at indbygge større fleksibilitet.
- Vi kunne have fortsat med at udvikle til alle platforme, men det ville have forhindret os i at give kunderne den længe ønskede fleksibilitet, siger Jim Hagemann Snabe.
Konceptet har gode chancer for at slå igennem. SAP er verdens største leverandør af ERP-systemer, regnet på omsætning. Ifølge ERP-analysehuset AMR Research får SAP i 2005 en markedsandel på 43 procent globalt. I kundeporteføljen ses de fleste af verdens største virksomheder.
SAP selv forventer, at ved årskiftet vil omkring 30 procent af kunderne have taget NetWeaver til sig.
Herhjemme kommer konceptet også til at stå stærkt i den kommunale sektor som følge af, at KMD (tidligere Kommunedata) har truffet beslutning om, at fremtidens kommunale systemer udvikles på SAP-teknologi.
Dele af hyppigt anvende generelle forretningsprocesser, udvikles som komponenter og lægges ned i NetWeaver - applikationskomponenter som "opret en kunde", og "lav en faktura".
Der stilles imidlertid meget høje krav til de komponenter, der lægges ned i "underlaget". Hagemann Snabe taler om en "ekstrem stabilitet".
Han betegner hver af disse forretningskomponenter, som en åben service, der kan kaldes af SAP's fremtidige applikationer, af gamle "legacy" systemer og af systemer fra andre softwarehuse.
Arkitekturen kalder SAP for Enterprise Service Architecture, og den er baseret på det leverandøruafhængige begreb SOA (Service Orienteret Arkitektur).
Der mangler imidlertid fortsat standarder, hvad angår web-services og forretningskomponenter.
- Men vi har bygget på teknologier, der er åbne i deres natur. Problemet er dog, at i dag har vi to verdener. Java og Microsofts .Net, men vores platform håndterer begge og sikrer, at de også indbyrdes kan kommunikere, tilføjer Hagemann Snabe.
Ifølge ham vil den fremtidige udvikling af applikationer blive langt hurtigere, og behovet for konsulentassistance mindskes betydeligt.
Applikationen i sig selv bliver "tynd" - meget af arbejdet gøres ved at kalde på services - komponenter, der ligger nede i NetWeawer, eller andre komponenter, udviklet af SAP og andre. Overblikket over udbuddet af services findes i et service-katalog i NetWeaver.
Også tilpasning af applikationer til ændringer i konkurrenceforhold eller andet, vil kunne ske hurtigt. Selv grundkomponenter kan udskiftes, eller bruges i en anden rækkefølge.
Kunder har længe påpeget, at det er på høje tid, at SAP - og konkurrenter - lægger vægt på fleksibiliteten. I dag slås virksomheder med, at det tager alt for lang tid at få taget højde for ændrede forhold. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at konfigurere og implementere systemet forfra.
Helt tynde applikationer ses på den analytiske front. Her skal der "hent data"-komponenter til samt en brugergrænseflade. Analysen udarbejdes via ren modellering, der selv skaber koden. Der skal altså ingen programmeringsekspertise til.
- Modelleringsværktøjet til de analytiske applikationer skaber kode, der er mere effektiv, end hvis en programmør havde kodet helt fra start. Tidligere tog det os to-tre uger at få designet en analytisk applikation. Jeg fik selv fire timers introduktion til modelarbejdet og byggede en applikation på tom skærm på tre timer. Den applikation bliver den dag i dag brugt af vores finansdirektør, siger Jim Hagemann Snabe, og tilføjer:
- Det bliver forretningspersonen, der står for applikationen, og det bliver langt billigere end selv, hvis man havde lagt udviklingsarbejdet i Indien.
SAP's arbejde fremover? Firmaet leverer enkeltstående komponenter, og komponenter til NetWeaver-platformen.
- Men vi vil også "samle" og levere komplette brancheløsninger baseret på "best practise" for hver branche. Det bliver 28 forskellige løsninger, siger Jim Hagemann Snabe.
SAP-chefen er overbevist om, at også kunder og andre uafhængige softwarehuse (ISV'er) får mange muligheder for at udfolde sig.
- I relation til ISV'erne udgør vores strategi jo den ultimative test. Vi giver vores største konkurrenter en platform, de kan bygge på. Systemer, der måske kan blive bedre end vores egne, siger Jim Hagemann Snabe og tilføjer:
- Jeg tror også, at vi får en hurtigere innovation at se. Tidligere tog en opgave hos os selv måske ni måneder. Nu klares det på ni uger. Det gavner os internt at blive pacet frem af vores egen åbenhed.
SAP præsenterede allerede i sommer de første 500 komponenter, og det skete på brugerkonferencen Sapphire i København, men siden er flere kommet til.
Mange komponenter giver imidlertid også mange muligheder for at knappe dem uhensigtsmæssigt sammen, og endnu mangler der værktøjer til systemadministration på området.
- Nogen må tage ansvaret for, at det virker, og i erkendelse af, at der mangler værktøjer, er vi begyndt at udvikle dem, siger Jim Hagemann Snabe.
Billedtekst:
test - Når vi beder uafhængige softwarehuse om at bygge på NetWeawer, er det den ultimative test. Vi giver faktisk vores største konkurrenter en platform, så de kan bygge et ERP-system - et system, der måske gøres bedre end vores, siger danskeren Jim Hagemann Snabe, der har det globale ansvar for SAP's brancheløsninger.
Billedtekst:
Sap's "Applistructure"
Blandt analysehuse kaldes sammensmeltningen mellem applikationer (såsom ERP) og infrastruktur (såsom middleware) "Applistructure". At de to hidtil adskilte områder griber ind i hinanden skyldes, at såkaldte web-services efterhånden overtager dele af applikationernes arbejde. Det har krævet en ny slags it-arkitektur, kaldet SOA (Service Orienteret Arkitektur). SAP, Oracle og Microsoft er alle ved at flytte deres ERP over på SOA, og SAP færdig er i 2007, mens de to andre først er færdige i 2008.
Boks:
Applikationer
Det software, der udfører den konkrete opgave, som brugeren har, hvadenten det gælder bogføring, produktionsstyring, lønninger eller salg via en netbutik.
Middleware
Software, som blandt andet gør det muligt for applikationer og data også at blive brugt via internettet. Den del af middlewaren kaldes applikationsserver.
Middleware-begrebet omfatter efterhånden også analytiske applikationer (business intelligence) samt værktøjer til udvikling af portaler og applikationer. En funktionalitet, der tager højde for identificeringsmetoder, herunder stregkodens afløser, RFID (Radio Frequency Identification), er også på vej ind i middlewarepakker.
Betydningen af middleware øges kraftigt i disse år som følge af den øgede satsning på internettet og på SOA - Service Oriented Architecture til applikationsudvikling.
SOA
Service Orienteret Arkitektur repræsenterer en udviklingsmetodik, som vinder stærkt frem hos softwarehusene. Applikationer sammensættes af komponenter - brikker, der "knappes" sammen. Nogle af disse er hyldevarer - altså komponenter, der kan genbruges. Andre specialudvikles, og andre igen er interne eller eksterne softwarebaserede tjenester - web-services - der "kaldes" pr. automatik.
Styresystem/operativsystem
Det software, der ligger tættest på hardware. Styresystemet sikrer blandt andet, at de mange hardware-baserede dele "forstår", hvad applikationerne vil have gjort. Her ses for eksempel Windows samt flere Unix-varianter, herunder det såkaldte open source-styresystem Linux.
Da internettet i stigende grad bliver brugt som platform for at skabe applikationer, distribuere dem og køre dem, har middleware overtaget en del af styresystemets opgaver.
