Store leverandører sætter sig på flæsket i det offentlige

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. oktober 2005.


BIT, Beskæftigelsesministeriets IT, samler it-driften hos tre store leverandører med millionbesparelser og forenkling for øje.
IBM, KMD og CSC er de store vindere i kampen om at komme til fadet ved Beskæftigelsesministeriets omfattende udbud af it-drift til en værdi af op mod 100 millioner kroner årligt. De er løbet med hver sin fireårige rammeaftale, mens mange mindre leverandører er ude i kulden.
Ministeriets it-direktør, Michael Wright, forventer at spare cirka 15 procent ved tiltaget. En stribe driftsaftaler med flere end 15 forskellige leverandører konsolideres og BIT slipper for jævnlige, tunge EU-udbud. I stedet laves "miniudbud" inden for rammeaftalerne, der ikke rummer konkret definerede ydelser.
- Vi havde arvet en masse kontrakter fra før, vi fik indført koncern-it, og det var ikke hensigtsmæssigt for os at administrere. Ud over forenklingen her vinder vi både stordriftsfordele og fleksibilitet, siger Michael Wright.
12 leverandører viste interesse, og 8 blev prækvalificeret. Blandt dem sprang Ementor fra, og Rambøll gik sammen med HP, der ligesom Siemens og NNIT bød ind.
Aftalen løsner også op for, hvad BIT kan in- og outsource. Dog ventes balancen fastholdt, så den interne it-afdeling forbliver på omkring 40 ansatte.
Overgangen til rammeaftaler medfører med tiden en teknologisk konsolidering ud over den rent fysiske i tråd med BIT's standardiseringsbestræbelser.
- Det er et vigtigt mål. Den teknologiske konsolidering, hvor vi lægger systemerne ind på færre servere og går over til virtualiserede miljøer, vil tage tid, men det er dér, den rigtig store gevinst kommer, siger Michael Wright.

En række andre store offentlige institutioner har også valgt at benytte at lave rammeaftaler med få leverandører, hvilket EU's nye udbudsdirektiv åbner for. Det skaber betænkeligheder i branchen, fordi der tegner sig et billede, hvor få, store kerneleverandører presser de små og mellemstore ud.
- Rammeaftalerne er med til at ændre markedet, og de rummer en klar udfordring for de mindre leverandører, siger Christian Wernberg-Tougaard, udviklingsdirektør i Unisys.
Unisys er blandt dem, der mistede arbejde hos BIT ved konsolideringen. Unisys bevarer dog også en fod indenfor som underleverandør til KMD.
De tre vinderne har fået besked på, at BIT gerne ser, at de tager mindre leverandører med - en tilgang, som Christian Wernberg-Tougaard kalder veltilrettelagt og demokratisk:
- Men et grundlæggende spørgsmål er, hvordan man fastholder fornyelse og innovation i et rammeaftalesystem. Risikoen er, at de store offentlige aktører laver rammeaftaler så brede som ladeporte, og så kører projekter ind uden at skele til pris og kvalitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere