Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. oktober 2005.
Den gode Jørgen Bardenfleth - administrerende direktør for Microsoft herhjemme er også bestyrelsesmedlem i GN Store Nord. I den rolle var han for nylig i Kina for at se på den danske koncerns aktiviteter derude. Det involverer nødvendigvis en tur i det nye maglev-tog Transrapid, der kører fra lufthavnen Pudong til centrum af Shanghai med en hastighed af 430 kilometer i timen. Det tager lidt under otte minutter at køre de 30 kilometer, men så har projektet også kostet 1,2 milliarder dollars. Kina opfatter lufthavnstoget som en art pilotprojekt (projektet blev gennemført på bare to år!) og planlægger at bygge en tilsvarende magnetbane fra Beijing til Shanghai. Estimeret pris af 30 milliarder dollars.
Tilbage i København skal Jørgen Bardenfleth sammen med en række andre udvalgte sidde i statsminister Anders Fogh Rasmussens Globaliseringsråd. De skal finde frem til, hvordan vi alle sammen skal overleve globaliseringens udfordringer og herunder prioritere, hvor vi skal forske. Budet kommer til foråret 2006.
Derfor surmuler man rundt om i forskningsmiljøerne, fordi der ikke kommer bevillinger, medmindre man kan levere resultater, der kan omsættes i arbejdspladser og vækst. Noget for noget og fra forskning til faktura er afsættet for synspunktet.
Holdningen om, at forskning kun kan være værdifuld, når den kommercialiseres, er skadelig. Det er et krav, man kan stille til teknologiskorienteret forskning - ikke til grundforskning. Vi løber en kæmpe risiko for ikke at kunne fostre den næste Niels Bohr eller Ole Rømer med den overbevisning.
Til gengæld kan politikerne vise lederskab ved at vise sig som statsmænd og formulere visionære projekter, der resulterer i en teknologisk udvikling og skabelsen af arbejdspladser. Det gælder såvel den amerikanske månelanding som det kinesiske maglev-tog, der bygger på en 70 år gammel tysk teknologi, men først blev interessant, da nogen virkelig satsede på at bruge den.
Truslen fra kineserne er dermed ikke nødvendigvis masseproduktionen af ph.d.er, men viljen til at tænke ambitiøst og handle derefter. I Danmark ville vi aldrig have gennemført et tilsvarende projekt, fordi vi ville diskutere finansiering i en evighed. De afledte effekter af systemets nytte ville have fyldt mindre.
Schweiz er også frisk med vovede projekter, der bevæger landet ind i fremtiden. Her er planen, at maglev-tog skal køre i vakuum-rør boret ind i bjergerne. Den første pilotrute ventes at gå fra Geneve til Lausanne.
Om vi kan gøre det samme herhjemme for at modernisere DSB og Banedanmark, har Computerworld ikke forstand på. Men hvor ville det dog være fantastisk, hvis der var politikere, der turde foreslå at droppe den træsvelle-teknologi, der har 150 år på bagen, og som koster milliarder af kroner bare at holde åben. Schweizerne regner med at kunne køre mellem Zürich og Bern på 12 minutter. (Omkring 100 km.).Tænk hvad det ville betyde for den økonomiske og teknologiske udvikling herhjemme, hvis vi kunne pendle på tilsvarende måde.
Tag bare idéen med i Globaliseringsrådet næste gang.
Tjek selv lande med visioner på:
Swissmetro.com og Transrapid.de
Maglev er en forkortelse for magnetic levitation: en magnetsvævebane, hvor vognene hæves over skinnerne ved hjælp af elektromagnetik og drives fremad via magneter og et elektrisk induceret magnetfelt.
