Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.
Nokias forskningschef kan ikke bruge brede projekter uden dybde fra universiteterne til noget. Det er ikke en akademisk
disciplin at kombinere eksisterende teknologier, mener han.
Når Nokias forskningschef Karsten Vandrup er på udkig efter samarbejdspartnere på universiteterne, leder han efter nogle med viden i dybden. Og det synes han ikke, alle udmærker sig ved:
- Hos Nokia arbejder vi med produktudvikling, altså anvendt forskning, og mere end halvdelen af vores projekter handler om at integrere teknologier med hinanden. Nogle af de danske universiteter arbejder med de samme ting, men de skulle hellere koncentrere sig om at blive specialister i dybden på færre områder, siger Karsten Vandrup, der også er formand i et af de såkaldte "Teknologisk Fremsyn"-udvalg under Videnskabsministeriet.
Han bruger udtrykket kompetencesøjler om den dybe indsigt, han efterspørger.
- Ved at forske grundigt inden for et område, får man en kompetencesøjle, hvor man har noget at komme med i et samarbejde: faglig tyngde og ophavsrettigheder inden for det område. Nogle universiteter skulle hellere opbygge deres egne kompetencesøjler i stedet for at gå på tværs af andres. Det er ikke en akademisk disciplin at kombinere eksisterende teknologier. Det viser mere en tilbøjelighed til at gå efter hurtige resultater, siger Karsten Vandrup.
Forskningschef Jørgen Staunstrup på IT-Universitetet, der er kendt for sine integrerende, tværfaglige uddannelser, er enig med Karsten Vandrups kritik og kan ikke genkende den situation på IT-Universitetet:
- Forskning er kun forskning, hvis den er dyb. Vi skal hoppe over hvor gærdet er højest - det er der, hvor vi kan noget, andre ikke kan. Og vores forskning går bestemt i dybden. Det er vi nødt til, ellers kan vi ikke bidrage på forskningsfronten. Alle vore forskere publicerer internationalt, også inden for dybe tekniske discipliner, siger Jørgen Staunstrup og nævner billedbehandling til medicinsk brug som et tungt område, hvor universitetet står stærkt.
Til gengæld er nogle af de uddannelser, IT-Universitetet tilbyder, brede og integrerende, fortæller han, mens andre er højt specialiserede.
Karsten Vandrup har fundet den indsigt, han efterspørger, hos Danmarks Tekniske Universitet og Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) - selvom DIKU var svær at komme ind på livet af.
- Det er første gang, vi samarbejder med dem, og jeg synes, det er fremragende, at samarbejdet er kommet i hus. For her var problemet det modsatte - de var for optaget af at gå i dybden. Nu kan jeg heldigvis se, at de er ved at erkende, at det også er vigtigt at tænke samarbejde ind omkring anvendelsen af teknologierne, siger Karsten Vandrup.
På DIKU vil institutleder Stig Skelboe gerne indgå samarbejder med erhvervslivet, men ikke for enhver pris. Det har måske bidraget til fornemmelsen af DIKU som en partner, der er tung at danse med.
- Vi tager alle henvendelser seriøst, men vi hopper ikke på hvilken som helst limpind. Erhvervsvirksomhederne vil generelt helst have os med hud og hår og ikke betale noget for det, men der skal også være noget i det for os. Det må ikke være konsulentarbejde, siger Stig Skelboe.
Når det lykkes - ofte med møje og besvær - at finde frem til en aftale, som begge parter er tilfredse med, er Stig Skelboes erfaringer med samarbejder gode.
- Men det er altså to forskellige verdener, med forskellige mål, så der er en indbygget modsætning i samarbejdet. Firmaerne skal tjene penge, mens vi skal udbrede viden - og ikke se resultaterne ende i et firmas patentbank, siger han.
Billedtekst:
samarbejde Nokias forskningschef Karsten Vandrup har fået hul igennem til DIKU, som har al den dybde, han efterspørger fra andre universiteter. Foto: John U. Duurloo
Billedtekst:
i dybden - Vores forskning går bestemt i dybden - det er vi nødt til, ellers kan vi ikke bidrage på forskningsfronten, siger forskningschef på IT-Universitetet, Jørgen Staunstrup.
Foto: Torben Klint
