Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. september 2005.
Man kan glæde sig over to tendenser. Den digitale signatur bliver mere og mere udbredt, samtidig med at bankernes Net ID bliver trængt i baggrunden. Vi er på vej til at få en fælles signatur, der faktisk bliver brugt af borgerne.
Samtidig er idéen om borgerkortet på vej op af mølposen igen, hvor det har ligget gemt af vejen siden midten af halvfemserne. Hvis man er lidt snarrådig, kan signatur og borgerkort blive to sider af samme sag.
Sådan tænker Otto Larsen, fremsynet direktør for Amtrådsforeningen, der gerne ser borgerkort med både foto og digital signatur. Nu er det blot at vente på, at strukturreformen er tilendebragt ved indgangen til 2007, hvor sygesikringskortet alligevel skal udskiftes. Så har interessenterne i mellemtiden god tid til at lægge en strategi for et borgerkort og arbejde med en business case - hvis der ellers er flere visionære ildsjæle med ambitioner tilbage i toppen af dansk digital forvaltning (se nyhedsanalysen på side 6).
Lad os antage, at der faktisk er en instans, der kan løfte ansvaret og løbe med bolden. Og lad os se nærmere på ingredienserne: Et cpr-nummer, der bør fornyes, en dominerende offentligt ejet digital signatur, et pensionsmodent sygesikringsbevis, forældede pas og et bankejet dankort med impotent chip. Dertil kommer et positivt stemt politisk landskab, hvor kun maskinstormerne hos Enhedslisten stadig er bange for det elektroniske borgerkort.
Og tænk på ulemperne med alle de kodeord og pinkoder, vi skal huske for at logge ind på computer, på online-butikker, dankort-terminaler, gennem sikkerhedsanlæg på arbejdspladsen med mere (og i øvrigt også ved installation af digital signatur).
Man kan nemt miste humøret med det kodeordstyranni, som man lever med i hverdagen.
Heldigvis har vi Dansk Chipkort Forum under Dansk Standard, som sidder og tripper med gode idéer, når EU arbejder på at skabe et fælles europæisk identitetskort.
Men udviklingen går trægt, og der er en risiko for, at vi kommer til at vente længe.
Lad Danmark gå i offensiven og presse på. Brug internationale standarder til at skabe en offentligt ejet kortplatform. Put unikt indhold til identifikation (foto, biometri) og basale sundhedsoplysninger på. Tilbyd private aktører muligheden for at lægge applikationer på kortet med henblik på diverse former for betaling og tjenester. Gør det attraktivt for virksomheder at udvikle teknologi, så borgerkortet kan stikkes i automater, låse, pc'er og set top-bokse. Arbejd for at vores forspring kan eksporteres, som det er sket på vindområdet.
Bankerne har svært ved at udvikle en troværdig, langtidsholdbar infrastruktur til betalingsmidler. Det forsinkede og opreklamerede Rejsekort fra DSB er blot et andet eksempel på en anden privat aktørs forsøg med noget tilsvarende. Udviklingen viser, at det er en fordel for alle, at den digitale infrastruktur er offentlig. Så kan vi overlade tjenesterne til markedet.
