Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. september 2005.
En offensiv it-strategi giver mere demokrati i kommunerne, viser nyt forskningsprojekt. Konklusionerne er, at det demokratiske underskud i de kommende storkommuner kan mindskes - men samfundsforsker frygter, at det ikke vil ske.
Afstanden til rådhuset bliver længere, og det demokratiske underskud er i overhængende fare for at blive større. Sådan kommer situationen til at se ud, når kommunalreformen i de kommende år vil køre plæneklipperen godt og grundigt rundt i det kommunale landskab og klippe 271 kommuner ned til kun 98. Men afstanden behøver ikke blive noget problem. Med internettets nye muligheder for kommunikation, interaktion og visualisering, kan kommunerne skabe en ny dimension i den daglige kontakt med borgerne. Men det kræver vilje og planlægning fra kommunens side.
Konklusionerne stammer fra et nyt forskningsprojekt, hvor en række forskere har analyseret tre vidt forskellige kommuner og en københavnsk bydels brug af it til kontakt med borgerne. Projektet er en del af det treårige forskningsprogram "Medier og Demokrati i Netværkssamfundet", hvor en række forskere på tværs af landets samfundsvidenskabelige læreanstalter arbejder sammen om at studere forholdet mellem politik og nye medier - herunder særligt internettet, hvor en stadig større del af den politiske debat efterhånden er flyttet hen.
- I dag er det vel de færreste politikere, der har råd til at ignorere den indflydelse, nettet har fået. Det ser man specielt tydeligt under for eksempel amerikanske valg, men også i dagligdagen, hvor borgerne er begyndt at tage weblogs og debatfora til sig, siger Jens Hoff, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
I projektet har forskerne undersøgt tre så forskellige kommuner som Søllerød i Nordsjælland, Hals i Nordjylland og Odder, nær Århus. Alle tre er kommuner, hvor man har taget de første spæde skridt i forsøg med at bruge nettet til at inddrage borgerne i de politiske beslutninger.
De tre kommuner blev suppleret med et kvarterløftsprojekt på Nørrebro i København, hvor de lokale borgere undervejs i byfornyelsesprojektet via nettet har kunnet se virtuelle modeller af de ændringer, projektet vil betyde for deres kvarter.
Oven i det fik borgerne mulighed for at debattere ændringerne og løbende læse nyheder om det, der foregik uden for deres vinduer. Tilmed forsynede projektgruppen bag websitet skolebørn med kameraer og bad dem tage billeder af de bedste og værste ting i kvarteret. Det blev efterfølgende til en fotosafari, hvor børnenes billeder blev linket til kort over området og forsynet med børnenes egne kommentarer.
- Den måde at kommunikere på, er et af de mere fremsynede, vi har undersøgt. Men de kraftige retoriske værktøjer virkede. I nogle tilfælde så godt, at borgerne begyndte at kommunikere direkte med bygherrerne om ideer til, hvad man kunne gøre bedre, siger Jens Hoff, hvis primære bidrag til bogen er en undersøgelse af den meget it-fokuserede Odder Kommune.
Her har kommunen skabt Oddernettet, hvor borgerne via netdebat fik succes med at påvirke de politiske beslutninger i debatten om kommunesammenlægninger og en ny skolestruktur i kommunen.
- Det svarede lidt til gamle dages demonstrationer, som nu er flyttet over på nettet. Gennem debatterne fandt folk ud af, at de ikke var alene med deres synspunkter og fandt dermed sammen på nye måder, siger Jens Hoff, der påpeger, at politikernes deltagelse i en net-debat er en forudsætning for, at kommunikationsformen har effekt.
I Odder lykkedes det endda for borgerne at få påvirket politikerne i en grad, så det til sidst endte med en folkeafstemning om hvilke kommune, Odder skulle lægges sammen med - og resultatet blev, at Odder fortsat skal være selvstændig kommune.
Selv om mange af dem, der deltog i net-debatterne, er de samme, som skriver læserbreve og deltager i borgermøder, viser forskernes undersøgelse også, at nettet bidrager til at aktivere borgere, der har problemer med at komme igennem debatredaktionernes normale korrektur.
- Adgangen er lettere på nettet, og det gør mediet mere tilgængeligt. Og samtidig er der jo mange lokalsamfund, der slet ikke har en avis, de kan skrive læserbreve til, siger Jens Hoff, der henviser til, at også børn deltog i debatten helt på deres egne præmisser - med det sms-agtige sprog, de er vant til at bruge.
- Oddernettet ændrede spillereglerne for den demokratiske debat i kommunen. Selv om politikerne var bevidste om, at nettet ikke var repræsentativt, kom de alligevel tættere på folk og fik herigennem inspiration og ideer til, hvad de skulle gøre, konkluderer Jens Hoff.
De andre kommuner, forskerne undersøgte, tegner et tilsvarende billede. I både Søllerød og Hals oplevede forskerne, at nettet mindskede afstanden mellem dem, der træffer beslutningerne og dem, de vedrøre, selv om undersøgelsen i alle fire tilfælde viser, at det stadig er mindretallet af borgere, der benytter nettet til at kommunikere med politikerne - og der ikke har været demokratiske omvæltninger - endnu.
- Internettet som medie for demokratisk debat rummer nogle muligheder, som jeg ville håbe, at flere kommuner ville benytte sig af. Jeg kan bare tvivle på, at det kommer til ske, siger Jens Hoff, der undrer sig over, at kommunerne for længst er digitaliserede, men stadig ikke er med på den udadvendte del.
- Der er enkelte ildsjæle, men ofte vejer hensynet til økonomi og administration tungere. Desværre, for vores undersøgelse har vist, at en let adgang til at deltage i politisk debat har en effekt på borgernes lyst til at deltage, siger Jens Hoff.
Billedtekst:
det bedste En række børn blev bedt om at tage billeder fra det bedste og værste sted i byen. Det blev brugt som inspiration til projektet.
Billedtekst:
Visualisering Eksempler på visualiseringer af konkrete projekter fra Nørrebro Parkkvarter
Boks:
Modinet:
Medier og Demokrati i Netværkssamfundet
Projektet løber fra 2002-2006 og er finansieret af forskningsrådene under Forskningsstyrelsen.
Projektet undersøger globaliseringens og den nye digitale mediekulturs betydning for politik og demokrati, de etablerede kultur- og medieinstitutioner og fremtidens hverdagsliv.
Projektet har blandt andet til formål at undersøge de digitale mediers betydning for demokratiet. Mere end 50 forskere fra otte forskellige forskningsinstitutioner deltager.
Adressen er www.modinet.dk
