Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. september 2005.
Der er hovedsagligt to forventninger til digitaliseringen af det offentlige Danmark. Webløsninger skal være med til at slanke og smidiggøre bureaukrati og skabe en mere transparent forvaltning, der bringer borgerne tættere på beslutningsprocesserne.
I disse bestræbelser anvender tusinder af offentlige beslutningstagere milliarder af kroner på digitale betjeningsløsninger, borgerportaler, åbne postlister og ekstranet. Det giver et virvar af hjemmesider og tjenester, der forvirrer mere, end de gavner, og hvor hver myndighed oplever sig som helt speciel og derfor synes at have krav på at gøre tingene på sin helt egen måde.
Data, dokumenter og notater læsses ud på nettet og forvandles til støj for den sagesløse bruger. Borgeren er ligeglad med, hvad de render rundt og laver oppe på kommunen, hun vil bare vide, hvornår svømmehallen er åben og have nemmere ved at indbetale eventuel restskat. Webguruen Gerry McGovern afsiger den hårde dom: "Nettet har ikke gjort andet for demokratiet, end at det udstiller bureaukratiet på en langt mere tydelig måde end før."
Men den konklusion er for nem, hvis man læser de foreløbige resultater i projektet Modinet, som er finansieret af forskningsrådene. Projektet undersøger digitale mediers betydning for demokratiet og har i den forbindelse zoomet ind på initiativer i tre danske kommuner, blandt dem Odder, hvor en netdebat fik politikerne til at udskrive en folkeafstemning i forbindelse med kommunesammenlægningen. Et klokkeklart eksempel på, at nettet kan bruges i en demokratisk proces ifølge Jens Hoff, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Hvad er ret? Hvad er vrang? Mange hjerneforskere vil være enige med McGovern. Man får brugbar information, når data sorteres og smides væk. Derfor nytter det ikke at belemre borgerne med kolossale mængder af data, der nok er vigtige for de offentlige aktører, men som almindelige mennesker bare drukner i. Hver gang vi vil være innovative, forøger vi mængden af tekst.
Tag de åbne postlister som eksempel. Få borgere efterspurgte dem, men de var interessante for journalister, som gerne ville kigge forvaltningerne i kortene. Især Dicar, Center for analytisk journalistik, gjorde de åbne postlister til en mærkesag i slutningen af halvfemserne og fik held med sit forehavende. Men det var ikke de åbne postlister, som fældede Brixtofte, og man kan spørge, om borgerne ikke havde mere nytte af andre initiativer. For eksempel Oddernet (odder.dk), der erstatter medborgerhuset og skaber et tvangfrit forum.
I balancen mellem demokrati, overskuelighed og nytteværdi kunne www.kl.dk måske være primus motor og overtage alle kommunale hjemmesider for at hæve barren? Det ville også ligge fint i tråd med KL-direktør Peter Gorm Hansens seneste udmeldinger om foreningens fremtidige rolle. Eller endnu bedre kunne fællesoffentlige retningslinjer strømline borgerens kontakt til alle myndigheder. Hvem tager tovet?
Læs side 14 og 15
