BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Giganternes krig optrappes

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. september 2005.


Med køb for over 110 milliarder kroner går Oracle efter struben på ERP-markedets konge, SAP. Begge er ude efter IBM's store del af kagen inden for middleware. Alles våben er serviceorienteret arkitektur, og Microsoft er spillets joker.

Oracles køb af Siebel for 35 milliarder kroner (5,85 milliarder dollars) i denne uge udgør på længere sigt den hidtil alvorligste trussel, tyske SAP har mødt.
Købet skærper krigen om ERP-markedets kunder - et marked, hvor SAP i dag er den ubestridte leder med sit økonomisystem og de øvrige systemer i ERP-pakken. Oracle er nummer to.
SAP har, efter at have sovet i timen, så småt overhalet Siebel inden om på omsætningen med sit kundevendte system, men Siebel var pioneren inden for sværvægter-CRM (Customer Relationship Management) og har derfor mange af SAP's kernekunder i folden.
Købet af Siebel giver Oracle kontakt til 4.000 CRM-kunder og omkring 3,4 millioner brugere af CRM-systemet.

Oracle har tidligere købt andre softwareselskaber, som udfordrer SAP, herunder ERP-konkurrenten PeopleSoft og detailhandelsspecialisten Retek, som SAP bød på først. Faktisk har Oracle alene på godt et år postet mere end 110 milliarder kroner ind i kampen om ERP-markedet, men denne kamp er blot en af mange.
Overordnet står kampen om, hvem der vinder den tunge del af det softwaremarked, som ligger over styresystemet. Om hvem der bliver branchens "Microsoft" på dette område.
Kampen gælder nemlig også, hvem der skal levere den middleware, der udgør en slags lim mellem applikationer og internettet, applikationer imellem samt mellem applikationer og nye softwarebaserede service-tjenester. Bea Systems udmærkede sig først med sin Web Logic på dette marked, men IBM fik erobret sig en dominans via gavmildhed og forbedring af sin WebSphere-teknologi.
Både Bea og IBM har haft travlt med at bygge videre på fundamentet med applikationsteknologi. Analytiske programmer - såkaldt business intelligence - blev en del af pakken. Ligeså software til portaler og til udvikling af applikationer.
På sin vis nipper de sig opad. SAP har imidlertid fået sin egen middleware på banen med navnet Netweaver og er dermed et skridt nærmere et væg-til-væg tilbud til kunderne, der i forvejen har udtrykt ønske om færre leverandører. Såkaldt best of breed - det bedste produkt i hver produktklasse uanset leverandør - er på retur.
Oracles bud på middlewarefronten er Fusion-produktet. Men selskabet har også åbent vist interesse for et opkøb af Bea.

Oracles store brag udi konkurrencen kommer dog med Oracle Fusion, en alt i en-pakke, hvis første dele skulle komme i 2007. Indholdet? Det skulle være alt det bedste fra Oracles egne produkter og de tilkøbte - både på ERP- og CRM-området.
SAP får nogle år til at drage nytte af den uro over produkternes skæbne, som opkøb og Oracle Fusion-planerne forårsager blandt kunder. Men fremtidens vinder afgøres måske af en helt anden teknologi, nemlig små programtjenester - de såkaldte services. Her overbyder SAP og Oracle hinanden med visioner. En service udfører en given proces, for eksempel "fra ordre til faktura". En slags legoklods, der kan "knappes" ind i ethvert system, hvor der er brug for den funktionalitet.

Men IBM vil være med. Verdens største it-selskab gik da også ud med en større lancering, få dage efter Oracle bebudede sit køb af Siebel.
Buzz-ordet er SOA - Service Oriented Architechture. Det dækker over software som et legoklods-byggesæt, i stedet for som noget, der strikkes sammen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne, og hvor fanden er løs, hvis der skal udskiftes et mønster i strikketøjet.
Vil kunderne søge tilbage mod best of breed? Vil den tunge SAP-bruger vælge serviceklodser fra IBM? Vil Oracle-brugeren vælge en brik fra SAP?
Muligt er det, da der inden for SOA arbejdes med åbne standarder. Så spillet åbnes, men i kulissen står Microsoft og tripper. Entreen på ERP-området via Navision og Great Plains skete sent og startede svagt, men ingen tør længere undervurdere softwaregigantens muskler.

Læs mere side 8

Boks:
ORACLE-KØB i 2005 RETTET MOD SAP
Måned Firma Område Pris (i $)
September Siebel* CRM 5,8 mia. **
August i-flex Banksoftware 900 mio.
Juli ProfitLogic Detailsoftware Ej oplyst
April Retek*** Detailsoftware 700 mio.
Januar PeopleSoft ERP 10,6 mia.

* Forudsætter godkendelse fra Siebels
aktionærer og antitrust-myndigheder
** Oracle overtager også Siebels kasse-
beholdning på 2,2 mia. dollars
*** SAP bød først. Oracle overtrumfede




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren