Det er for besværligt at starte egen virksomhed

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. september 2005.


22-årige Michael Pham har udviklet software, siden han var 15, og hans gratis program PHP Designer downloades flere tusinde gange dagligt. Men bøvlet ved at drive en virksomhed afholder ham fra at blive iværksætter.

- Det er sjovt at tænke på, at der er tusindvis, der bruger mit program og værdsætter det - også børn på 12 og pensionister på 70. Det motiverer mig til at fortsætte med at udvikle programmet, siger Michael Pham, der til daglig læser HA-dat på Copenhagen Business School.
Han har udviklet programmet PHP Designer, som kan downloades gratis fra hans webside og download-tjenester på nettet. Og det bliver det: Mindst en halv million interesserede fra hele verden har hentet nyeste version af programmet.

Det koster en sum penge at have en side med så meget trafik, og download.com skal have 1.000 kroner om måneden for at have programmet liggende. De eneste indtægter er donationer fra tilfredse brugere.
- Det dækker lige omkostningerne, så det er ikke noget, jeg bliver rig af, siger han.
Michael Pham har ofte tænkt på at starte et firma og sælge programmet kommercielt.
- Men alle reglerne og papirarbejdet, jeg skal sætte mig ind i, har holdt mig tilbage. Jeg har været inde på virk.dk, men det er stadig svært at komme i gang. Det ville være godt med nogle lettere guides til, hvordan man starter egen virksomhed, mener han.

Med de fleste potentielle kunder i udlandet bliver det hele en tand mere avanceret. Og så bliver hobbyen pludselig til et arbejde: Salget skal registreres, kunderne skal serviceres, fejl skal rettes - og måske er der slet ingen penge at tjene på at udvikle software, når konkurrenterne er gigantiske koncerner med milliarder i ryggen.
- Der skal lægges mange kræfter i, og jeg er jo bare én mand. Spørgsmålet er, om det er det værd, siger Michael Pham. I øjeblikket undersøger han mulighederne for at få reklamer lagt ind i programmet for derigennem at få indtægter.
Heller ikke når studierne er overstået, ser Michael Pham sig som selvstændig - han vil helst arbejde med ledelse.
- Det vil være ret asocialt at sidde og programmere for mig selv i mit eget firma. Så vil jeg hellere ud i et arbejde, hvor der er mere kontakt med andre mennesker for eksempel som projektleder, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere