Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. september 2005.
Der sprang gnister af entusiasme, da Computerworld satte it-branchen og datalogiske universitetskræfter stævne om det runde bord for at diskutere, hvordan vi kan få både flere og "de rigtige" unge til at vælge en længerevarende it-uddannelse: Jobgaranti, markedsføring og tal på målsætninger for it-institutterne var blandt forslagene til en vej ud af en situation, hvor stadigt færre vælger de hårde datalogiske discipliner. Man kan kun håbe, at det ikke bliver ved snakken, men at der nu endelig sker noget. At dømme ud fra de barrierer, der blev brudt ned undervejs i diskussionen, tyder det på, at det kan lade sig gøre.
I orkanens øje finder vi institutleder Stig Skelboes datalogiske institut DIKU, som døjer med kæmpe frafaldsprocenter og en street credibility som professor Tournesol på catwalk ved et modeshow. Hans problemer er flere: Instituttet har hverken kompetencer eller penge til at reklamere for sig selv, og flere af de i forvejen få studerende, som kommer ind på studiet, aner ikke, hvad de går ind til. Og når søgningen er lille, er adgangskravene tilsvarende små. Derfor, argumenterer Stig Skelboe, dropper 30 procent af de nye studerende ud i løbet af de to første måneder, når de opdager, at de slet ikke er dygtige nok til matematik. Det ligner signalementet af en dødens spiral, som peger lige lukt i afgrunden, hvis der ikke sker noget.
Tillad os at komme med et indspark i den videre proces. Det er frugtbart, når erhverv og universitet hjælper hinanden - og her er jobgarantien fra it-branchens Jakob Lyngsø et udspil, vi vil huske her på redaktionen. Men når det kommer til en decideret branding af DIKU, rammer man forbi målet. Naturligvis har institutlederen et stort ansvar for, hvordan hans område opfattes i omverdenen, men opgaven er en anden og større.
DIKU og Stig Skelboe er ikke i konkurrence med datalogi- og it-uddannelser andre steder - datalogistudiet er i konkurrence med forvaltningsuddannelser, jura og geologi på egne gange på universitetet i København. Rektor Linda Nielsen kan ikke tillade sig at fremhæve og positivt diskriminere én studieretning frem for en anden. Derfor er Stig Skelboe umiddelbart alene i støvet på instituttet. Og løsningen på studentermangel er ikke, at man pumper budskaber ud i en kakofoni fra allehånde uddannelser og læreanstalter, men tilbyder materiale til at hjælpe dem med at vurdere de mange muligheder og træffe det rigtige valg. De skal ikke spilde deres liv og vores andres penge. Beslutningen om uddannelsesvej skal ikke træffes på baggrund af de virkemidler, som får os til at impulskøbe chokolade.
Lad parterne besøge vores minister Helge Sander og i fællesskab - fra DTU til AAU, fra DIKU og ITU i København til dataloger på SDU - sammen med brancheforbilleder og bede om midler til aggressivt at formidle og forklare forskelle, ligheder, krav og jobudsigter blandt informationsteknologiens mange muligheder. Sander har allerede givet løftet til branchen om at hjælpe. Hold ham fast på det.
Læs side 4 og 14-15