Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 2. september 2005.
Ved at bruge Ethernet til at koble servere og diske sammen sparer Arkitektskolen Aarhus penge og løser et afstandsproblem.
Nørreport er en travlt befærdet gade i Århus. Den trækker man ikke lige en lysleder tværs over. Derfor stod Arkitektskolen Aarhus sidste år med et problem: To filservere skulle kobles til et centralt diskkabinet. Men den ene server befandt sig på den forkerte side af gaden.
- Vi overvejede at koble serverne til diskkabinettet ved hjælp af Fibre Channel, som vi i forvejen havde i brug. Men fiberen skulle trækkes så langt, at det ikke var praktisk muligt. Derfor så vi på iSCSI som et alternativ, fortæller it-medarbejder Tony Larsson fra Arkitektskolen Aarhus.
En anden mulighed var at sætte nye SCSI-diske i serverne, der var ved at løbe tør for plads. Men det var en dyr og ufleksibel løsning. Arkitektskolen ville hellere investere i et centralt diskkabinet fyldt med billige IDE-diske.
Med iSCSI kunne serveren kobles til diskkabinettet via det lokalnet, som i forvejen var etableret. Siden er der kommet endnu et diskkabinet til, så de to filservere nu kommunikerer med to kabinetter. Hele kommunikationen foregår via iSCSI.
I hver filserver sidder et indbygget gigabit-Ethernet-kort. En iSCSI-driver fra Microsoft fortæller Windows, at der er tilknyttet en disk. Set fra Windows' side kunne den lige så godt sidde internt i serveren - driveren får den til at se ud som enhver anden disk.
Kobberkablerne fra serverne ender i en Cisco 5428-switch. Det er en switch, der oversætter mellem iSCSI og Fibre Channel. Diskkabinetterne er koblet op til switchen med Fibre Channel-lyslederkabler. Set fra diskkabinetternes side er der tale om ren Fibre Channel-kommunikation.
Den samlede diskkapacitet til de to filservere er på knap to terabyte. Skolen har 900 studerende, der deles om den ene server, og 250 ansatte, der bruger den anden. Brugerne anvender pc'er og Macintosh.
I dag kører systemet uden problemer. Men de første to-tre måneder var der store indkøringsproblemer:
- Nogle gange døde Windows ret brat. Når man genstartede, kom serveren somme tider op igen uden problemer, men andre gange var den helt død. Så måtte vi starte i fejlsikret tilstand, fjerne driveren, genstarte og geninstallere, fortæller Tony Larsson.
Han mener, at problemerne skyldtes, at teknologien stadig var ret ny. Således var Microsoft og Cisco ikke helt enige om, hvordan de involverede standarder skulle fortolkes. I begyndelsen brugte skolen drivere fra Cisco på serverne, men i dag bruger den Microsofts drivere.
Efter de første måneders problemer tilkaldte skolen ekspertbistand: Skanderborgfirmaet Workit trådte til og hjalp med at få det hele til at køre.
- Microsoft kom med en ny driver. Så reinstallerede vi alt i systemet og opdaterede Cisco-boksen med ny firmware. Siden da har det bare spillet, siger han.
I fremtiden regner Tony Larsson med, at skolen vil købe mere iSCSI-udstyr. Rent Fibre Channel-udstyr venter han derimod ikke at investere i længere. Det vil kræve udvidelse af switch-kapaciteten og køb af Fibre Channel-kort til de enkelte servere.
- ISCSI er nærmest gratis: Der sidder i forvejen et gigabit-netværkskort i de servere, vi køber, og driveren følger gratis med Windows, siger han.
Foreløbig sidder der i hver af skolens servere en disk med det styresystem, som den booter fra. Det ville koste ekstra at få mulighed for at boote over iSCSI. Men alle data ligger på diske uden for serverne på skolens SAN (storage area network).
Han har dette råd til andre, der overvejer at investere i iSCSI:
- Man skal være sikker på, at de, der sætter det op, ved, hvad de har med at gøre. Det gælder især, hvis man ikke selv er bekendt med teknologien. Det er en kombination af netværks- og diskteknologi, hvor en stump software på en filserver taler med noget firmware i en boks. Hvordan afgør man så, hvor problemet ligger: På boksen eller i netværket?
- Og så skal man i øvrigt bruge gigabit-hastigheder: Vi har prøvet at køre iSCSI over 100 Mbit/s Ethernet. Det kunne lade sig gøre, men det gav lange svartider, siger Tony Larsson.
Billedtekst:
Forbindelse - ISCSI løste problemet med at koble filserveren til et diskkabinet på den anden side af Nørreport, fortæller Tony Larsson, Arkitektskolen Aarhus. Foto: Jens Hasse/Chili
Boks:
ISCSI
Internet Small Computer Systems Interface (iSCSI) er en metode til at sammenkoble datalagringsudstyr over et netværk. Den anvender
SCSI-protokollerne fra datalagringsverdenen og TCP/IP-protokollerne
fra netværksverdenen.
En server, der skal forbindes til en disk via iSCSI, får installeret en driver. Når data skal skrives til disken, laver driveren dem til netværkspakker og sender dem til netværkskortet. Det sender dem til et iSCSI-system i den anden ende, hvor pakkerne laves om til datablokke, som afleveres til disksystemet.
ISCSI er standardiseret af IETF
(Internet Engineering Task Force) som RFC 3720.
Torben B. Sørensen er freelancejournalist
