Wikis og WiMax stiger på Gartners jubelkurve

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.


Hvilke teknologier er omgivet af den mest oppiskede stemning, og hvilke fremstår som skuffelser? Analysehuset Gartner søger at give svaret.

Buzz-ordene flyver i luften - og skiftes ud i takt med, at nye teknologier finder vej fra tegnebordet til en position, hvor teknologien ligger på alles læber og bliver omtalt med store forventninger. Spørgsmålet er så, hvor skæbnen herefter sender teknologierne hen. Mod skuffelse og glemsel eller mod markedsaccept.
Analysehuset Gartner, der siden 1995 har har publiceret analysen Hype Cycle Emerging Technologies, har igen i år samlet 44 teknologier i en hype-cyklus, der giver et billede af deres modenhedsgrad. Research vice president Alexander Linden vurderer, at de fleste teknologier på kurven vil klare sig. Det store spørgsmål er, hvor lang tidshorisonten til en generel markedsaccept er.
- De fleste teknologier opnår markedsaccept. Og nogle vil naturligvis blive videreudviklet - og måske indgå som en fast funktion i stedet for som en separat teknologi, forklarer Alexander Linden.
Han nævner Wikis som et eksempel på en teknologi, man kan forvente vil blive en fast funktion i et dokument. Netop Wikis, webbaseret samarbejdsforum, og WiMax standarden for trådløse netværk, er ifølge Alexander Linden blandt de teknologier, der bevæger sig gennem hver sin kurve med ekspresfart. Det skyldes, at der er tale om enkle teknologier med en forholdsvis lav risiko.
Kigger man tilbage på Gartners 2004-hypekurve, var Wikis blandt de teknologier, der endnu ikke havde skabt de store jubelforventninger. I år har teknologien bevæget sig ud ad kurven op mod det afgørende punkt, hvor skæbnen afgøres - og teknologien enten strander i skuffede forventninger eller bevæger sig mod modning og markedsudbredelse.
Og Alexander Linden er ikke i tvivl om, at Wikis og WiMax vil klare sig. Ifølge Gartner-analysen er der udsigt til en horisont på blot to til fem år, før teknologierne opnår markedsaccept.

Til gengæld viser analysen, at flere teknologier har lang vej endnu. I den tunge ende placerer blandt andre DNA-logik sig med udsigt til en horisont på mere end ti år, før teknologien bliver en markedsnorm.
- Selvom der er meget hype om en teknologi, er det ikke en selvfølge, at det er en teknologi, der passer til den enkelte virksomhed. Derfor er det vigtigt altid at vurdere nøje, hvilke fordele man som virksomhed kan opnå med en ny teknologi, og om man har kompetencerne til at håndtere den, siger Alexander Linden.

På toppen af 2005 Hype Cycle for Emerging Technologies finder man blandt andre teknologien Peer to Peer Voice over IP. Services som Skype er ved at vinde indpas i virksomheds-landskabet, og Gartner vurderer, at teknologien i løbet af to til fem år vil være modnet og have markedsaccept. Interessen afspejles også af, at
Google netop - i konkurrence med både Skype, Yahoo Og Microsoft - har lanceret Google Talk, software der gør det muligt for brugere med en Google mail-adresse at bruge deres computer som telefon.
I den tunge ende af kurven, grøften af desillusion, hvor teknologier havner, når de skuffer forventningerne, bliver umoderne og ryger ud af offentlighedens søgelys, finder man eksempelvis serviceorienteret arkitektur (SOA), modellen der knytter sig til, hvordan man kan konstruere systemlaget i virksomhedens samlede arkitektur med service som nøgleord.

Billedtekst:
forventninger Gartner har valgt en række teknologier og placeret dem på de forskellige stadier i en modningsproces, som de skal igennem, før de når udbredelse. Den såkaldte hype-cyklus går fra store forventninger over skuffelse til en
begyndende anvendelse og markedsaccept.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere