Det er butikken, der sælger

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.


Fremtidens marked vil byde på flere showrooms, vurderer Foreningen for Dansk Internethandel. Også danske Bolia.com erfarer, at butikken får større betydning for væksten.

Forbrugerne kigger inden for i et showroom, der er indrettet som et rigtigt hjem. Her kan få et indtryk af betrækkets kvalitet, farven og størrelsen, inden man går hjem og overvejer sit køb - og måske klikker ind på en hjemmeside og lægger en bestilling.
Den model vil blive almindelig mange flere steder i fremtiden, forudser direktør for Foreningen for Dansk Internethandel Morten Kamper.

I dag er det virkelighed hos Bolia.com, der i Europa har 11 showrooms - eller butikker, som de er blevet omdøbt til. Og ifølge Bolia.coms direktør, Lars Lyse Hansen, er butikkerne et vigtigt medie, hvor kunderne kan få svar på deres spørgsmål og hjælp til at vælge det rigtige produkt. Det viser regnskabstallene hos Bolia.com.
Tre fjerdedele af virksomhedens totale omsætning kommer fra salg i butikken, mens en fjerdedel kommer fra internetsalg.
- Vi har haft succes med vores koncept, men vi har også lært, at butikkerne er blevet mere vigtige. Da vi startede, byggede vi en butik i Århus på 200 kvadratmeter. Nu bygger vi butikker på 1.000 kvadratmeter, siger Lars Lyse Hansen.
Bolia.coms ekspansionsplan går ud på at bygge flere butikker - både på nye markeder og i de lande, hvor virksomheden er til stede i forvejen.
- Vi vil sætte mere fokus på vores butikker frem for internettet. Det har vist sig, at jo flere butikker vi har, des større bliver omsætningen, fordi vi får synergi mellem butik og internet, forklarer Lars Lyse Hansen.

Flere lignende koncepter vil dukke frem på markedet i fremtiden, forventer Morten Kamper.
- Jeg forestiller mig, at stormagasiner i fremtiden vil blive et sted, hvor producenterne lejer en plads til et showroom, hvor forbrugerne kan gå hen og få inspiration - og så kan de købe varen, når de kommer hjem foran computeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere