Billigt mediecenter med HD

Nvidia er klar med en ny platform til Intels populære Atom-processor, der lover både lavt strømforbrug samt råstyrke til krævende video og spil. Se her hvordan du nemt kan bygge et både smart, billig og kraftigt mediecenter, uden at strømmåleren slår kolbøtter.

Intels Atom-processor har ikke bare holdt sit indtog i de populære netbooks.

Den mikroskopiske og yderst strømbesparende chip er også blevet særdeles populær i såkaldte nettops - altså stationære computere, der ofte ikke fylder meget mere end en gennemsnitlig paperback.

Selv om det for langt de fleste forbrugere er en glæde, når de små minicomputer ikke får strømmåleren til at slå kolbøtter, slår det alligevel skår i glæden, når den nyindkøbte maskine - med hakkende stemme - takker nej til at afspille krævende videoformater.

Højopløselige videoklip, det såkaldte HD, udgør nemlig for stor en mundfuld for Atom-processorens begrænsede mængde hestekræfter.

Og hvor Intel har taget kritikken til sig og arbejder intenst på at udgive en ny chipplatform med flere grafiske kræfter til video og spil, er det i dag Nvidia, som ræser først over målstregen med firmaets egen løsning.

Den beror på Ion-platformen, som giver Intel Atom et ydelsesniveau, der hidtil har været uhørt i klassen af ekstremt kompakte pc'er. Og med et Ion-baseret bundkort - samt en dertilhørende Atom-processor med én eller to kerner - har det sjældent været nemmere at bygge et udmærket mediecenter til stuen.

Skrumpet bundkort

Nvidias nye integrerede Ion-grafikchip kan sammenlignes med en løsning i GeForce 9400-klassen. Det dækker over et ydelsesniveau, der klarer flere nye spil med grundlæggende kvalitetsindstillinger og samtidig nemt kan jonglere med krævende video. Hvis altså processoren kunne følge med.

Chippen sidder direkte på Ion-bundkort, der kommer i et såkaldt Mini-ITX-format. Til sammenligning er bundkortet cirka halvt så langt som et ATX-bundkort, der benyttes til computere i sædvanlig størrelse.

Strømforbruget er naturligvis højere end på Intels egen 945-platform, men det er alligevel milevidt fra traditionelle computere. Producenten Zotacs bud på en Nvidia Ion-platform leveres således med en strømadapter på bare 90 watt, mens grafikchippen alene opgives til at lægge beslag på 17 watt.

Opgraderingsmulighederne antager også aldeles rimelige proportioner. Således kan du blandt andet udruste en Ion-computer med op til fire gigabyte DDR2-hukommelse, op til ti USB-enheder, fire SATA-harddiske og WiFi på den nyeste 11n-standard.

Vi har endnu ikke oplysninger om det danske prisniveau, men den engelske pris kan måske tjene som en rettesnor for, hvor vi befinder os. 136 britiske pund, svarende til knap 1.200 kroner, skal du lange over disken for det smarte system. Og for den pris får du en Intel Atom 330-processor med to kerner, bundkort og trådløst netværk.

For at bygge en komplet computer med kraftoverskud til video og grundlæggende spil er - udover et Nvidia Ion-system - kabinet, harddisk, hukommelse og optisk drev påkrævet. Nvidia Ion ligner derfor umiskendeligt et fornuftigt bud på entusiastens gør-det-selv mediecenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel