Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. august 2005.
Mens USA de seneste ti år har øget produktiviteten markant gennem øget brug af it i servicesektoren, sakker EU inklusive Danmark agterud, fremgår det af en ny rapport fra EU-Kommissionen.
Konkurrenceevnen i EU og Danmark lider under, at servicesektoren her er for dårlig til at integrere og bruge it. Det koster produktivitet - et felt hvor USA har haft markant fremgang og givet europæerne baghjul de seneste år, fremgår det af EU-Kommissionens rapport "Key Figures 2005 on Science, Technology and Innovation".
I USA er it-revolutionen en succeshistorie for serviceindustrien. Derimod halter Europa bagefter USA, når det gælder fremgang i produktiviteten i serviceindustrien (den del der ikke omfatter it- og kommunikationsvirksomheder), hedder det i rapporten. Den årlige produktivitetsvækst var i 1996-2003 bare 1,5 procent i Europa mod 2,4 procent i USA.
Dansk Handel & Service (DHS) efterlyser baggrund af rapportens konklusioner en ændring af fokus i den danske forskningspolitik.
- Fokus har desværre primært været på udviklingen af ny it frem for udnyttelsen og anvendelsen af it - de faktorer der er grundlaget for, at vi har en høj produktivitet og dermed er mere konkurrencedygtige og skaber flere arbejdspladser. Forskning og udvikling af it i sig selv er ikke vejen til en bedre konkurrenceevne. Udfordringen ligger i at øge virksomhedernes brug af it i det daglige - i hele erhvervslivet, siger chefkonsulent Niels Hovmand fra DHS.
Han peger blandt andet på behovet for at fortå, hvordan it kan bruges til at skabe merværdi ved at give kunderne bedre serviceoplevelser, øget sikkerhed, bedre kvalitet og hurtigere levering samt udnytte globaliseringen til egen fordel ved hjælp af it.
I sin efterlysning af en bredere forskningspolitisk satsning peger Niels Hovmand på Højteknologifonden, som allerede har afsat de første 200 millioner kroner til IKT-området (it, tele og kommunikation)
EU-Kommissionens rapport fokuserer bredt på, hvilke fremskridt Europa gør mod en videnbaseret økonomi, på investeringer i forskning og udvikling og på produktiviteten. Der tegner sig et billede af nær-stagnation i forskning og udvikling som følge af manglende finansiering fra den private sektor, mens de offentlige forskningsmidler trods alt øges.
Generelt synes Europa at blive mindre attraktiv for internationale investeringer og forskningsmiljøer sammenlignet med USA og Japan. Og selv om Europas små og mellemstore virksomheder klarer sig godt, resulterer anstrengelserne sjældent i markant ekspansion.
Europa lider også under utilstrækkelig venturekapital. Og det såkaldte Barcelona-mål om at øge investeringerne i forskning og udvikling til tre procent af bruttonationalproduktet inden 2010 kan muligvis ikke nåes.
