Prøvekørt: Her er dommen over Windows 7 RC

Siden tirsdag har du kunne downloade Windows 7 RC. Vi fik mulighed for at tyvstarte lidt og har de første indtryk af det - næsten - færdige styresystem klar.

Prøvekørt: Her er dommen over Windows 7 RC

I august skabte Windows 7 beta glæde, ikke mindst blandt folk med ældre computere eller de små netbooks.

For hvor hver Windows-udgave siden tidernes morgen har krævet kraftigere hardware, så var Windows 7 beta slankere end forgængeren.

Den linje er heldigvis holdt med den netop lancerede version af Windows 7 kaldet RC, eller Release Candidate.

En Release Candidate-version er typisk den sidste testudgave, inden den endelige Windows-udgave sendes til computerproducenterne og dvd-fabrikkerne.

God oplevelse på store og små computere

Vi har haft Windows 7 RC installeret på en række forskellige maskiner, rækkende fra en kraftig Acer 8930 spillebærbar på 18,4 tommer til den blot 705 gram tunge Sony Vaio P med en Intel Atom processor på 1,33 gigahertz.

Og indtrykket er, at Windows 7 RC fortsætter den gode linje fra første beta. Bootiden er fortsat lav, og efter login kommer du straks på skrivebordet, og ikke som i Vista hvor skrivebordet efter login kan være lang tid om at blive parat.

Selve ydelsen er desuden, ifølge det omfattende testprogram PCMark Vantage, blevet omkring 10 procent bedre end i betaen. Så hvor vores Acer 8930 i Windows 7 beta opnåede 4.506 point, var scoren i Windows 7 RC på 5.026 point. Med Vista installeret var resultatet i øvrigt 4.308 point, eller en ydelse som er omkring 85 procent af Windows 7 RC scoren.

Et slankt styresystem

På 3D-siden står tingene lidt mere stille. Her er det oftest grafikkortet - og i betaversioner også driverne - der sætter overliggeren. Og det er også vores første indtryk af Windows 7 RC.

I testprogrammet 3DMark Vantage var resultaterne for Windows 7 beta og Windows 7 RC fuldstændig ens, så længe Nvidias nyeste beta-drivere til Windows 7 blev benyttet.

Vores lille Vaio P, som leveres med et integreret Intel GMA500 grafikkort, lider dog fortsat under lettere ustabile drivere. I modsætning til Windows 7 betaen kan de avancerede visuelle effekter på skrivebordet nu vises, men det er fortsat som om, at hardwareaccelerationen ikke rigtigt er aktiveret.

Vi gætter dog på, at skylden skal skydes på Intel, som heller ikke i Windows Vista har leveret imponerende drivere til deres GMA500 chip.

De fleste netbooks, som Asus Eee eller Acer Aspire One, har den lidt anderledes GMA950 grafikchip, som vi ikke oplevede problemer med.

Hvad angår drivere, havde vi generelt ingen problemer med vores maskiner, som dog er ret nye. Det var også ventet, da Windows 7 har samme omfattende driver-bibliotek som Windows Vista.

En lille forbedring over Vista var dog, at vores maskiner selv installerede driverne til netkort, en opgave der skal klares manuelt i Windows Vista.

Positivt samlet indtryk

Windows 7 RC fortsætter generelt det gode indtryk fra betaen med de få centrale problemer rettet. Samtidig virker det til, at koden er blevet endnu mere tunet til en svagt øget hastighed.

Installation, drivere og opsætning er fortsat nem, og det virker desuden som om at Microsoft har modstået fristelsen til at fylde den næsten færdige version med alskens "nyttige" programmer.

I stedet får du et slankt system, som du så selv kan fylde med programmer efter eget valg. Det er i vores øjne et rigtigt valg - og vi er nu officielt spændte på den endelige lancering. Den kan ikke være langt væk, når man ser hvor færdig Windows 7 RC virker.

Læs også artiklen om hvad Microsoft selv er mest begejstret for i Windows 7.

Læs mere om hvordan du selv prøvekører Windows 7 RC her.

Hvis du har prøvet Windows 7 RC, kan du dele dine erfaringer med PC Worlds læsere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere