Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. juli 2005.
Til efteråret kan private investere en del af deres pensionsopsparing i unoterede aktier. Det skaber store forventninger om, at iværksættervirksomhederne får et løft.
10 milliarder investeringskroner og 60.000 nye arbejdspladser. Sådan lyder de optimistiske forventninger til den lovændring, der fra 1. oktober giver private pensionsopsparere mulighed for at sætte en del af deres rate- og kapitalpension i virksomheder, der ikke er børsnoteret.
De potentielle milliardinvesteringer i kølvandet på lovændringen får både venturekapitalforeningen og IT-Brancheforeningen til at vejre morgenluft for de danske iværksættervirksomheder. Derfor forbereder de to foreninger nu en ihærdig markedsføring af de nye muligheder:
- Vi vil gøre rigtig meget for at få oplyst alle om det - både virksomhederne og de nye potentielle investorer. I løbet af få år vil det løbe op i over 10 milliarder kroner, og på længere sigt kan det vokse til over 30 milliarder, som investeres i unoterede aktier, vurderer Jakob Lyngsø, der er direktør i venturekapitalforeningen DVCA og IT-Brancheforeningen.
Han bebuder blandt andet informationsmøder i hele landet og aktiviteter i samarbejde med innovations- og forskningsmiljøer samt erhvervsråd.
Lovændringen har mødt hård kritik fra blandt andet Finansrådet, der angriber regeringen for at åbne for hasardspil med danskernes pensionsmidler i meget risikobetonede investeringer.
Ulrik Spork, der er formand for DVCA, afviser kritikken og noterer, at bankerne naturligvis hellere ser pensionsmidlerne placeret i deres puljeordninger. Hans håb og forventning er, at det ikke bliver Hr. og Fru Jensen, der sætter pensionen på højkant, men at der kan skabes et nyt lag af business angels fra erhvervslivet.
- Jeg tror, der er mange dygtige folk, som gerne vil være med til at løbe noget i gang, men ikke har tid til at gøre det selv. Efter en årrække i erhvervslivet har de både en vis pensionskapital og en viden, der kan bruges som hjælp ved etablering af en virksomhed. En dygtig fyr med en kvart eller en halv million at investere vil måske også gerne bruge nogle lørdage på at tænke strategiske muligheder for en ny virksomhed frem for at spille golf, siger Ulrik Spork, der forestiller sig en model, hvor tre-fire mand med mellem et par hundrede tusinde kroner og en million hver sammen er med til at drive en virksomhed frem.
Også hos Ulla Brockenhuus-Schack, adm. dir. i DTU-Innovation er forventningerne store - og de stopper ikke ved pengestærke erhvervsfolk.
- Jo bredere feltet kan blive, desto bedre. Andre end de meget velhavende vil investere. Det kan være familien - for eksempel forældre, der vil hjælpe et entreprenant barn. Eller forskere, der vil kommercialisere deres opfindelse - det tilskynder jeg, så de kan få mere ud af det end bare en tredjedel af den intellektuelle ejendomsret, siger hun.
Fra innovationsmiljøet Symbion vurderer investment manager Peter Haahr, at ikke mindst virksomhedernes medarbejdere vil være interesseret.
- Dem, der benytter sig af muligheden, vil i høj grad være involveret i virksomheden. Det kan være medarbejdere, der vil købe aktier og på den måde kan gøre det med en skattefordel. Også iværksætteren selv vil have interesse, og for de helt små virksomheder med en startkapital på to-tre millioner kroner vil det gøre en betydelig forskel at kunne skrabe en ekstra halv eller hel million sammen, siger han.
Han advarer dog mod for store personlige satsninger, fordi det giver irrationel adfærd og skaber risiko for, at folk alt for længe klamrer sig til et håbløst projekt.
I enkelte virksomheder er man opmærksom på de nye muligheder - eksempelvis Chempaq der laver avanceret teknologi til blodanalyse. Her ville Chief Operation Officer Henrik Christian Hansen gerne have haft muligheden i forbindelse med en kapitalrunde, der netop er ved at blive afsluttet.
Læs leder og side 8
Billedtekst:
- Andre end de meget velhavende vil investere. Det kan være familien - for eksempel forældre, der vil hjælpe et entreprenant barn. Eller forskere, der vil kommercialisere deres opfindelse Ulla Brockenhuus-Schack, Adm. Dir. i DTU-Innovation