Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. juli 2005.
Selv om de nye dankort har været i brug i et lille år, kender Dankort A/S endnu ikke det fulde antal af kort med fejl. En bank antager, at mange fejl skyldes spidsbelastning hos producenten.
Uforholdsmæssigt mange fejl. Det er den beskrivelse, Skandiabankens direktør, Henrik Vad, giver af den første sending af de nye chipdankort, som banken udsendte til sine kunder sidste år.
Skandiabanken er en rent internetbaseret bank, så bankens kunder har ikke nogen filialer, de kan hæve penge i, og er derfor ekstra afhængige af deres dankort. Derfor gik der ikke lang tid, før Skandiabanken begyndte at få henvendelser fra kunder, der skulle have udskiftet deres nye dankort, fordi chippen enten var gået i stykker eller faldet ud af kortet. Det betød, at Skandiabanken i hvert enkelt tilfælde måtte slippe de cirka 65 kroner, det koster at give kunden et nyt kort - penge, som Skandiabanken selv måtte punge ud med.
- Det viste sig meget hurtigt, at de nye dankort havde en meget høj fejlprocent. Det gælder dog kun den første sending, så jeg vil tro, at de mange begynderfejl skyldes, at producenten var hårdt presset, da alle bankerne bestilte dankort samtidig, siger Henrik Vad, der påpeger, at der i dag er fejl på under en procent af Skandiabankens nyere chipdankort. Men selv om det er dyrt for banken at udskifte kort, vurderer Henrik Vad, at det nye dankort er en økonomisk fordel. Chippen gør nemlig kortet sværere at kopiere.
Bag det nye chipdankort står firmaet Dankort A/S, der har det overordnede ansvar for at godkende de leverandører, som leverer komponenter til de cirka 3,5 millioner nye dankort med chip. Her er direktør Niels Neergaard opmærksom på, at nogle af de nye dankort i en række tilfælde giver problemer, og han har også set enkelte eksempler på, at chippen er faldet ud. Dankort A/S er dog begrænset af, at man kun kan undersøge og forbedre de problemer, som man bliver gjort opmærksom på. Derfor ryger en masse information om kvalitet i skraldespanden, når forbrugere med genstridige dankort blot smider det gamle kort ud og tager et nyt i brug.
Niels Neergaard peger omvendt på, at det ikke altid er chippen, den er gal med, når en transaktion mislykkes. Det kan også skyldes selve terminalen, forbindelsen eller simple betjeningsfejl.
- Men vi er ikke tilfredse før den dag, vi ikke længere hører rapporter om problemer med dankort. Ideen er jo, at de skal virke og kunne holde til normalt brug, siger han.
Niels Neergaard påpeger, at dankortene bliver leveret af en række underleverandører, der er underlagt ISO-standardens krav til kvalitetskontrol. Disse ISO-krav har ikke ændret sig i forhold til gamle dankort, og derfor kommer det bag på ham, at der skulle være problemer med selve kortet.
- Men vi noterer alle problemer, vi hører om, og forsøger at finde en årsag og en løsning, siger Niels Neergaard, der opfordrer folk med defekte dankort til at aflevere dem i deres pengeinstitut, så Dankort A/S kan underkaste dem en nærmere inspektion.
Han nævner også, at en række af de nye dankort i begyndelsen blev sendt gennem Post Danmarks almindelige sorteringsmaskiner, som kan have givet kortene stød og slag, der har banket chippene løs. Siden har man lavet en ordning, hvor dankortene ikke sendes gennem sorteringsmaskinerne.
Da det nye dankort blev lanceret, var en række butikker hurtige til at tage imod det nye system. Blandt andre 7-Eleven, Magasin, Statoil og Jysk var hurtigt ude og købe terminaler til det nye dankort, men i dag er der langt mellem de butikker, der anvender chippen. Flere erhvervsdrivende har beklaget sig over, at en chip-transaktion tager længere tid end den gammeldags magnetstribe gjorde, og over alt for mange fejl i den daglige brug. Efter en prøveperiode har Statoil, Magasin og 7-Eleven foreløbigt droppet det nye chipdankort igen. Senest er det tilmed kommet frem, at end ikke bankerne selv bruger chipdankortet i deres filialer - et forhold, som Finansrådet for nylig forklarede i Jyllands-Posten med, at bankerne er videoovervågede og derfor ikke har brug for den ekstra sikkerhed, som chippen giver.
Den sikkerhed er ellers grunden til, at bankerne ved næste årsskifte stopper med at dække tab forårsaget ved brug af magnetstriben, der er mere udsat for svindel. Til gengæld dækker bankerne fortsat tab som følge af fusk med chippen.
Foreløbig forsøger Dankort A/S løbende at udvikle systemet, så både terminaler og kort hele tiden forbedres, og det bliver mere attraktivt for butikker og forbrugere at benytte chippen. I sagens natur er det dog en forudsætning, at chippen stadig sidder fast på kortet, og Dankort A/S vil derfor undersøge problemets årsag, hvis omfanget af problemet begynder at tegne en tendens. En sådan undersøgelse er allerede i gang, hvad angår problemerne med læsningen af chippen i terminalerne.
Det var torsdag ikke muligt at komme i kontakt med Skandiabankens leverandør af dankort, XPonCard A/S, da virksomhedens telefonsystem var brudt ned.
Billedtekst:
KORTFEJL - Det viste sig meget hurtigt, at de nye dankort havde en meget høj fejlprocent, fortæller Skandiabankens Henrik Vad. Foto: Torben Klint
