Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. juni 2005.
IT- og Telestyrelsen forventer først at være klar med indgreb over for de tårnhøje priser på bredbånd til nytår. Dermed er der gået knap to år, siden Helge Sander bad om indgrebet og mere end et år, siden indgrebet oprindeligt skulle være klar.
™tele
20 måneder. Så lang tid tager det Danmarks regulerende myndighed på teleområdet - IT- og Telestyrelsen - at reagere, når politikerne beder dem om at banke prisen på bredbåndsinternet i bund.
- Det er under al kritik, at det skal tage så lang tid, før der kommer et indgreb. Branchen har været bekendt med det her problem i mindst to år, og nu er det på tide, at der sker noget, siger Torben Rune, administrerende direktør for telekonsulentfirmaet Netplan.
Allerede i april sidste år bad Videnskabsminister Helge Sander IT- og Telestyrelsen om at finde ud af, hvorfor de danske priser er så høje. Samtidig bad han styrelsen pege på, hvad man kan gøre ved problemet, og det svar skulle han have haft senest i december sidste år.
Siden har adskillelige rapporter gang på gang fastslået, at Danmark har noget af det dyreste bredbåndsinternet i verden, og rapporterne har ligeledes peget på årsagerne til problemet.
Alligevel vil IT- og Telestyrelsen i dag - et halvt år efter, at indgrebet skulle være foretaget - endnu ikke pege på redskaber, som politikerne kan bruge for at få priserne ned. Styrelsen vil i stedet igangsætte flere undersøgelser, meddelte styrelsen i sidste uge. Og danskerne kan dermed tidligst forvente, at prisen kommer ned efter nytår - hele 20 måneder efter, at Helge Sander første gang bad IT- og Telestyrelsen om at gøre noget ved problemet.
- Man kunne faktisk allerede sidste sommer mageligt have haft et grundlag for at gribe ind over for de høje priser, mener Torben Rune. Han peger på, at på et så hurtigt udviklende marked som telemarkedet, er det nødvendigt, at IT- og Telestyrelsen reagerer inden for maksimalt en til to måneder.
- Den meget lange sagsbehandling betyder, at erhvervsliv og privatkunder i de seneste to år har betalt en overpris for tjenesterne - en overpris, som er væsentligt højere end i de fleste andre lande, siger han.
- Det er til skade for både erhvervslivet og samfundsudviklingen. Det kan man ikke være tjent med, og det er stik imod regeringens mål om at gøre Danmark til verdens billigste teleland. I stedet har man fået gjort Danmark til et af verdens suverænt dyreste, siger Torben Rune.
Computerworld ville gerne have spurgt IT- og Telestyrelsen, hvorfor danskerne skal vente så lang tid på, at styrelsen griber ind over for de høje internetpriser, og om hvad det er, der har forsinket indgrebet så meget.
Men hos IT- og Telestyrelsen er det kun cheferne, der kan udtale sig om sagen til pressen, og netop cheferne har op til deadline alle været optaget af et seminar.
Indtil den endelige regulering af markedet for bredbåndsinternet kommer til nytår, henviser IT- og Telestyrelsen danskerne til at gå ind på styrelsens prisoversigt på internettet teleprisguide.dk . Her kan man via et nemt opslag finde den billigste bredbånds-leverandør. IT- og Telestyrelsen mener, at denne prisgennemsigtighed tilskynder forbrugerne til at skifte til de billigere udbydere, hvilket igen styrker konkurrencen og dermed med tiden sænker priserne.
s.fog@cw.dk
ƒDerfor er priserne høje
IT- og Telestyrelsen konkluderede allerede i november sidste år, at Danmark "ligger blandt de dyreste lande" hvad angår bredbånd. Og nu er styrelsen så klar med bud på årsagerne til de høje priser:
• Når TDC's konkurrenter leverer bredbånd over TDC's kobber, kan TDC med den nuværende lovgivning kræve betaling for brugen af kobberlinjen både hos forbrugeren og hos bredbåndsudbyderen. Det øger selvsagt prisen for forbrugeren, da det i sidste ende kun er forbrugeren, der kan dække denne dobbeltbetaling til TDC.
• Når TDC's konkurrenter skal leje TDC's net til at levere ADSL over, fastsættes prisen af myndighederne ved hjælp af den såkaldte LRAIC. Metoden kan dog bevirke, at prisen fastsættes for højt.
• TDC kræver, at deres ADSL-kunder betaler for en pris svarende til et telefonabonnement oven i prisen for ADSL forbindelsen.
• Danske bredbåndsudbydere har en høj geografisk dækning, hvilket gør internettet dyrere end i lande, hvor der primært leveres til tætbefolkede områder.
• Bindingsperioderne i Danmark er lavere en i de lande, der sammenlignes med. Lavere bindingsperioder giver højere priser, fordi udbyderen skal indregne risikoen for, at kunden smutter tidligere.
Tyve måneder uden lavere internetpriser
Allerede i april sidste år bad videnskabsminister Helge Sander IT- og Telestyrelsen finde ud af, hvorfor de danske priser for bredbåndsinternet var så høje, og hvad myndighederne kan gøre for at sænke priserne.
I dag siger IT- og Telestyrelsen, at danskerne først skal forvente at få et svar til september. Og dermed kan en regulering af prisen først være klar til nytår, 20 måneder efter Helge Sander første gang bad om en forklaring.
April 2004
Videnskabsminister Helge Sander beder IT- og Telestyrelsen senest i december 2004 at svare på:
• Om priserne for bredbåndsinternet i Danmark er højere end i resten af EU.
• Hvorfor de er højere.
• Hvad myndighederne kan gøre, for at sænke prisen.
November 2004
IT- og Telestyrelsen udsender en rapport, der konkluderer, at Danmark har nogle af de højeste priser i EU. Styrelsen er dog endnu ikke klar med et svar på hvorfor, det er sådan, og hvad man kan gøre ved det. Styrelsen lover, at det svar kommer senest i januar 2005.
Marts 2005
Der sås tvivl om habiliteten hos konsulent Michael Moesgaard Andersen, der har lavet rapporten for IT- og Telestyrelsen, der konkluderer, at Danmark har nogle af de højeste priser i EU. Han er nemlig medejer af et teleselskab og har derfor interesse i priserne på markedet og rapportens konklusioner. Derfor sendes rapporten i høring igen, og det endelige svar forsinkes yderligere.
Juni 2005
Den anden høring er slut, og IT- og Telestyrelsen udsender en rapport, hvor det endelig slås fast, at Danmark har nogle af de højeste priser på bredbåndsinternet i EU. Samtidig giver rapporten nogle bud på hvorfor.
Men der mangler endnu et svar på, hvad myndighederne skal gøre for at sænke priserne, og Helge Sander og den danske befolkning må vente endnu en tid.
September 2005
IT- og Telestyrelsen forventer at komme med et endeligt svar på, hvad myndighederne skal gøre for at få priserne på bredbåndsinternet ned.
1. januar 2006
Reguleringen af de tårnhøje priser på internetforbindelser i Danmark kan endelig begynde - 20 måneder efter, at Helge Sander bad IT- og Telestyrelsen om at gøre noget ved problemet. fog
