Biometri i en brydningstid

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. juni 2005.


Bioscrypt sætter sit biometriske fingeraftryk i stadig flere virksomheders adgangskontrol. Den private sektor driver markedet, konstaterer virksomheden, der også er involveret i offentlige projekter og deltager i arbejdet med standarder for biometrien.

Over en million mennesker bruger hver dag teknologi fra Bioscrypt til at få adgang til deres arbejdsplads eller sikrede områder - fysisk eller digitalt.
På kundelisten står blandt andre Nasa, American Express, lufthavne i USA, Mellemøsten og Rusland samt den saudiarabiske Arab National Bank. Selskabets teknologi kom sidste år med i IBM's identity management-sikkerhedsløsning.
Den børsnoterede canadiske virksomhed er en af pionererne inden for biometri. Den har fra starten satset på det mindst futuristiske og skræmmende og mest umiddelbart forståelige, nemlig fingeraftryk og fysisk adgangskontrol - og dermed det brede marked.
- Det er en lille smule kedeligt, men det har hjulpet os til at blive etableret som en af de store aktører inden for biometri. Det handler i høj grad om at forberede omverdenen og skabe bevidsthed om teknologien. Biometri er ikke noget, man bare kan indføre fra den ene dag til den anden, siger Colin Soutar, Chief Technology Officer i Bioscrypt.

En omsætningsstigning fra 6,5 til 12,5 millioner dollars fra det første hele regnskabsår 2002 til sidste år illustrerer både en markant stigning i udbredelsen af biometri, og at markedet stadig er relativt begrænset. Men der er yderligere markant vækst på vej, mener virksomheden.
- Det første kommercielle marked for biometri er fysisk adgangskontrol. Her er der gode chancer for at få teknologien til markedet gennem distributionskanaler som systemintegratorer. I den del af markedet har væksten været uændret før og efter 11. september 2001, siger han og fortsætter:
- Det statslige marked er en anden sag. Her har den skærpede interesse efter terrorangrebet foreløbig ført til stærkt fokus på standarder for biometri, og mange pilotprojekter er sat i gang. Biometri bliver så småt benyttet i applikationer med stor udbredelse. Det bliver stort om to-tre år, vurderer Colin Soutar.
Han er selv involveret i
det internationale standardiseringsarbejde, og Bioscrypt deltager i det omfattende pilotprojekt TWIC (Transportation Worker Identity Credentials) i USA, hvor 200.000 transportarbejdere i havne, lufthavne og andre transportterminaler tester biometriske identitetskort.
Ud over at virksomheden investerer op mod 25 procent af omsætningen i forskning og udvikling, investerer han megen tid i standardiseringsarbejdet og som fortaler for teknologien i at udbrede kendskabet til den. Det begynder angiveligt at give afkast.
- Der er megen diskussion om standarder, ikke mindst om proprietære teknologier. Regeringerne har ikke lyst til at blive låst til bestemte teknologier og risikere at komme i klemme ved fusioner og overtagelser i branchen. Der diskuteres åbne standarder både for fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og iris-aflæsning, siger han og fortsætter:
- Mange selskaber - os selv inklusive - er parate til at opgive noget af deres intellektuelle ejendomsret og stille det til rådighed for branchens skyld. Hvert eneste biometriselskab har måttet beslutte med sig selv, hvor meget de vil lukke op af hensyn til standarderne. Spørgsmålet er, om folk kan se helheden - det store billede. Det vil betale sig på langt sigt, siger Colin Soutar.
Han er helt på det rene med virksomhedernes behov for at beskytte deres forskning, men siger at det kan gøres med krypteringsteknikker.

Bioscrypt fokuserer ubetinget på fingeraftryk. Men Colin Soutar har immervæk et øje på andre biometriske teknologier og udviklingen her.
- Tag for eksempel iris-aflæsning. Vigtige patenter for automatiseret iris-genkendelse udløb i maj, og det er meget interessant, hvordan det vil påvirke branchen. Den måde, vi genkender fingeraftryk - ved at se på et billede og genkende mønstre, kan overføres til andre områder. De generelle teknikker er de samme. Vi kører rent faktisk simuleringer på iris-genkendelse. Men spørgsmålet er samtidig, hvor defokuseret vi vil være. Grundlæggende ønsker vi ikke at bevæge os sidelæns, men opad og altså ikke brede os over flere områder, men specialisere os i fingeraftryk med vores "dør til desktop"-strategi.

Netop den strategi gav anledning til, at Bioscrypt for kort tid siden overtog identity management-virksomheden Cognizance med speciale i adgangsværktøjer til computere, som Bioscrypt allerede gennem et partnerskab var begyndt at integrere med sine egne produkter - frem for alt algoritmen der genkender fingeraftryk. Den fysiske adgang og adgangen til netværk smelter sammen - således også fysisk sikkerhed og it-sikkerhed, lyder forklaringen. Særlig i finans- og sundhedssektoren ses store muligheder på grund af lovgivning med skrappe krav om datasikkerhed.
- Vi vil højere op i fødekæden, erklærer Colin Soutar.
Samtidig mærker han, hvordan mange andre bare gerne vil ind i den:
- Gennem de seneste to år har jeg ugentligt fået e-mails fra virksomheder, som ønsker at få deres teknologi på markedet gennem en, der allerede er etableret. Vi befinder os stadig i en tidlig fase for biometriindustrien. Virksomheder søger at markere deres territorier og finde ud af, om der er en forretning for dem. Det er en brydningstid, siger Bioscrypts teknologiske rorgænger.
Hans bud på den næste store ting er biometri i mobile enheder.
- I en tid, hvor telefoner også er elektroniske tegnebøger, redskaber til aktiehandel og meget andet, bliver der behov for at beskytte de bærbare enheder med biometri, siger Colin Soutar med den tilføjelse, at eksempelvis bilnøgler også kan komme på tale. Således har selskabet allerede været i forhandlinger med en producent af luksusbiler.

Billedtekst:
biometri-aktør Skotske Colin Soutar, der har en ph.d. i fysik fra universitetet i Dundee, kom til Bioscrypt i 1994 efter to år hos Nasa Space Center i Texas. Virksomheden, som han nu er CTO i, blev børsnoteret I 1988 og skiftede navn fra Mytec Technologies til Bioscrypt i 2001 efter overtagelsen af det californiske selskab Biometric Identification.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering