Teleselskaberne kan udnytte tvang økonomisk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.


Myndighederne har tvunget mobilselskaberne til at stedbestemme mobilopkald. Det kan de udnytte forretnings-mæssigt.

For år tilbage blev geografiske mobiltjenester spået en stor fremtid, når hr. Jensen på sin mobiltelefon kunne finde nærmeste posthus, bank og pizzaria, og når direktør Hansen på en nem og billig måde kunne spore alle virksomhedens sælgere eller køretøjer i marken ved hjælp af geografisk stedbestemmelse af virksomhedens mobiltelefoner.
Siden døde ideen lidt, da det viste sig at efterspørgslen ikke var helt så stor som ventet. Nu er forretningsområdet imidlertid ved at røre på sig igen. Og det danske alarmberedskab har måske hjulpet det hele lidt på vej. De danske mobilselskaber er nemlig blev tvunget til at indføre udstyr i deres net, der muliggør, at alarmcentralerne får vist en lille rød cirkel på skærmen, når mobilejere trykker 112. Cirklen angiver hvor i Danmark, mobiltelefonen befinder sig, og på den måde bliver det lettere at sende de blå blink i den rigtige retning.
Løsningen, som baserer sig på information om hvilken mobilcelle, mobiltelefonen er tilkoblet, kan også udnyttes forretningsmæssigt. Tidligere har selskaberne ikke udviklet den på eget initiativ og selv turdet tage den økonomiske risiko. De har ikke turdet tro på, at kunderne ville være villige til at skaffe den nødvendige investering. Nu er mobilselskaberne imidlertid blevet tvunget af myndighederne til at investere i udstyret, og så vil de formodentligt søge at få lidt af investeringen hjem igen ved at udnytte den kommercielt også.
- Tankegangen og den grundlæggende teknik bag systemerne er den samme. Så jeg håber da, at selskaberne ser nogle forretningsmuligheder. Det vil dog kræve noget udviklingsarbejde, for det kan ikke overføres umiddelbart, siger Ib Tolstrup, der er direktør i brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Flere danske teleselskaber er allerede i et vist omfang i gang med at udnytte de samme data, som ligger bag stedbestemmelsen af alarmopkald.
Sonofon sælger stedbestemmelsesdata til vognmænd, der ønsker at vide, hvilken mobilmast den enkelte chauffør er tilkoblet. Og mobilselskabet 3's kunder kan abonnere på servicen "Guru", som blandt andet kan positionere 3G-telefonen geografisk. Data om, hvilken mobilmast kundens telefon er tilkoblet, bruges af 3's kortserver til at tegne et landkort med mastens placering i midten af en cirkel, der repræsenterer mastens dækningsområde. (Se eksemplet til højre). Landkortet bliver sendt til telefonen som en simpel .gif- eller .jpg-fil, og telefonens bruger får på farveskærmen således et relativt præcist billede af, hvor han befinder sig: Nemlig et eller andet sted inde i den viste cirkel omkring mobilmasten. Præcisionen er høj i byer, hvor der er mange master, mens den på landet og ikke mindst på havet er ret lav.
3's indholdschef Rasmus Volff fortæller, at netop de geografiske data er noget af det mest populære tilkøbsstof, som 3's kunder vælger.

Billedtekst:
nye muligheder Direktør i brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark, Ib Tolstrup, håber, mobilselskaberne ser forretningsmuligheder i at skulle udstyre deres mobilnet med sporingsudstyr.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere